Miljøvurdering af forslag til Kommuneplantillæg X og Lokalplan 9.9 – Botilbud på Skallerne 1
Processen for miljøvurderinger i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner samt kontaktoplysninger
Albertslund Kommunalbestyrelse besluttede på mødet tirsdag den 11. februar 2025 at godkende startredegørelsen for projektet med botilbud på Skallerne 1, hvormed udarbejdelsen af forslag til Kommuneplantillæg X - Skallerne 1 og Lokalplan 9.9 – Botilbud på Skallerne 1 med tilhørende miljøvurdering kunne påbegyndes.
Planforslagets indhold og formål
Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 13. februar 2024, at det nye botilbud skal have til huse på Skallerne 1. Byggeriet opføres med boligorganisationen Albertslund Boligselskab som bygherre på boligerne, og Albertslund Kommune som bygherre på servicearealet. BO-VEST agerer byggeforretningsfører (den overordnede ansvarlige for byggesagens gennemførelse og fremdrift) for hele projektet, der samles i ét udbud og én byggeplads.
Herefter godkendte Kommunalbestyrelsen den 20. juni 2024 en betinget grundkøbsaftale for salg af Skallerne 1 til Albertslund Boligselskab. De besluttede samtidig, at der opføres 40 boliger med tilhørende serviceareal på grunden, alternativt 32 boliger, hvis der ikke er plads til 40 boliger.
De to bygherrer, Albertslund Kommune og Albertslund Boligselskab, ønsker i fællesskab at udvikle og opføre det nye botilbud, som skal bestå af op til 40 boliger med tilhørende servicearealer. Projektudviklingen foregår i et samarbejde mellem kommunen og boligselskabet.
Albertslund Kommune ønsker at samle to botilbud for voksne i ét nyt botilbud på Skallerne 1. Det nye botilbud på Skallerne 1 skal sikre moderne, tidssvarende boliger i form af 1-2 værelseslejligheder, der rummer eget badeværelse og tekøkken.
Det arkitektoniske hovedgreb er at udforme bebyggelsen som en samling af ”længehuse” med saddeltage og lodrette gavle. Bebyggelsen består af seks huse, hvoraf fem af husene udgør ”boenheder”, der rummer boliger (lejligheder) og fællesarealer for beboerne. Det sidste hus udgør servicehuset med personalefaciliter, herunder mødelokaler mv. samt fællesfaciliteter. Husene er internt forbundet af et sammenhængende gangforløb, der løber langs husenes gavle. Boenhederne forventes opført i 1 etage. Servicehuset forventes opført i 2 etager.
Miljøvurdering
Albertslund Kommune har vurderet, at forslag til lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. § 8, stk. 1, i Lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (herefter miljøvurderingsloven):
”Myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse
1) udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2,
2) medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller
3) vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2”.
Begrundelsen er, at planforslaget udarbejdes inden for fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelse, der er omfattet af bilag 2, punkt 10, b:
”Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg”.
Endvidere er det planens beliggenhed, art, størrelse og driftsfasens påvirkninger.
Forud for udarbejdelsen af miljørapporten skal der gennemføres en afgrænsning af miljøvurderingens omfang, jf. miljøvurderingslovens § 11. Afgrænsningen har til formål at fastlægge miljørapportens indhold og detaljeringsgrad.
Kommuneplantillæg og lokalplan- samt miljøvurderingsprocessen er skitseret i nedenstående procesdiagram, og Albertslund Kommunes forvaltning har udarbejdet ”Udkast til afgrænsningsnotat”:
Links til dokumenter
Startredegørelse:
Udkast til afgrænsningsnotat for miljøvurderingen:
Udkast til afgrænsningsnotat for Kommuneplantillæg X og Lokalplan 9.9 - Botilbud på Skallerne 1
Forslag til Kommuneplantillæg X – Skallerne 1:
Forslag til Lokalplan 9.9 – Botilbud på Skallerne 1:
Miljørapport til forslag til Kommuneplantillæg X – Skallerne 1 og Lokalplan 9.9 – Botilbud på Skallerne 1:
Bilag til miljørapport og lokalplanudarbejdelsen:
Sammenfattende redegørelse til miljørapport:
Kommuneplantillæg X – Skallerne 1:
Lokalplan 9.9 – Botilbud på Skallerne 1:
Høringsnotat til den endelige vedtagelse af Kommuneplantillæg X – Skallerne 1 og Lokalplan 9.9 – Botilbud på Skallerne 1:
Kontaktoplysninger
Plan, Byg & Miljø – Plan
BY, KULTUR, MILJØ & BESKÆFTIGELSE
+45 43 68 68 68
E-mail: plan@albertslund.dk
Byplanlægger for udarbejdelsen af planforslaget:
Tina Roden
Mobil: +45 29 43 03 74
E-mail: tmd@albertslund.dk
Byplanlægger og miljøvurderingsspecialist:
Flemming Fryd
Mobil: +45 30 70 48 54
E-mail: flemming.fryd@albertslund.dk