Miljøvurdering af Kommuneplan 2022 – 2034
Processen for miljøvurderinger i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan samt kontaktoplysninger
Albertslund Kommunalbestyrelse besluttede på mødet tirsdag den 12. maj 2020 at godkende Planstrategi 2020 – Mere Albertslund, hvormed udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2022 – 2034 og tilhørende miljøvurdering kunne påbegyndes.
Albertslund Kommunalbestyrelse besluttede på mødet tirsdag den 9. november 2021 at sende forslag til Kommuneplan 2022 – 2034 med tilhørende Miljørapport i offentlig høring. Forslaget var i 10 ugers høring fra mandag den 15. november 2021 til og med mandag den 24. januar 2022.
Albertslund Kommunalbestyrelse besluttede på mødet tirsdag den 28. juni 2022 at vedtage Kommuneplan 2022 – 2034.
Planforslagets indhold og formål
Kommunalbestyrelsen vedtog den 12. maj 2020 planstrategien Mere Albertslund - Verdensmål for en by i balance. Med sagen blev det besluttet, at der skulle ske en fuld revision af Kommuneplan 2018 – 2030 i forbindelse med Forslag til Kommuneplan 2022 – 2034.
I 2019 blev det med Fingerplan 2019 muligt at dæmpe for støj med jordvolde i de grønne kiler. Som følge af dette kunne Kommunalbestyrelsen vedtage Kommuneplantillæg 7 for Hyldager Bakker.
Nyt landsplandirektiv for detailhandel pr. 1. januar 2019 har givet nye muligheder, og der er derfor formuleret nye retningslinjer for detailhandel i Albertslund.
Siden vedtagelse af Kommuneplan 2018 – 2030 har Kommunalbestyrelsen vedtaget 14 kommuneplantillæg og ét forslag til kommuneplantillæg (15), som alle er indarbejdet i Kommuneplan 2022 – 2034.
Derudover har Kommunalbestyrelsen vedtaget følgende dokumenter, der ligeledes er indarbejdet i planforslaget:
- Planstrategi 2020 - Mere Albertslund
- Boligstrategi - Principper for varieret boligsammensætning
- Masterplan Hersted 2045
Sidst er de af borgersamlingens anbefalinger, der er relevante for den fysiske planlægning, indarbejdet i planen. Borgersamlingens vision og værdier er indarbejdet i kommuneplanens Hovedstruktur, og dele af anbefalingerne er omsat til retningslinjer. Arbejdet med anbefalingerne betyder bl.a., at der nu bliver sat større og mere detaljeret krav til boligernes opholdsarealer og naturen i byen. De nye udviklingsområder bliver i højere grad en blanding af bolig og erhverv, og der bliver lagt vægt på, at der skal være steder at mødes, så nye fællesskaber kan opstå. På den måde er borgersamlingens anbefalinger med til at guide og understøtte planlægningen af Albertslund fremover.
Udviklingsmulighederne i Albertslund er store og ligger i stationsnært i byzone. Kommuneplanens formål er at sætte retning og implementere pejlemærker og strategiske prioriteringer fra planstrategien Mere Albertslund.
Miljøvurdering
Albertslund Kommune har vurderet, at forslag til lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. § 8, stk. 1, i Lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (herefter miljøvurderingsloven):
”Myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse
1) udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2,
2) medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller
3) vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2”.
Begrundelsen er, at planforslaget udarbejdes inden for fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelse, der er omfattet af bilag 2, punkt 10, b:
”Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg”.
Forud for udarbejdelsen af miljørapporten skal der gennemføres en afgrænsning af miljøvurderingens omfang, jf. miljøvurderingslovens § 11. Afgrænsningen har til formål at fastlægge miljørapportens indhold og detaljeringsgrad.
Plan- og miljøvurderingsprocessen er skitseret i nedenstående procesdiagram, og Albertslund Kommunes forvaltning har udarbejdet ”Udkast til afgrænsningsnotat”:
Links til dokumenter
Planstrategi 2020 - Mere Albertslund
Planstrategi 2020 - Mere Albertslund
Forslag til Kommuneplan 2022 - 2034
Forslag til Kommuneplan 2022 - 2034 - Redegørelsen
Forslag til Kommuneplan 2022 - 2034 - Rammeområder
Miljørapport til forslag til Kommuneplan 2022 - 2034
Miljøvurdering af Albertslund Kommuneplan 2022 - 2034
Bilag til miljørapport og arbejdet med kommuneplanen
Bilag 1 - Afgrænsningsrapport Albertslund Kommuneplan 2022 - 2034 - Afgrænsningsnotat
Bilag 2 - Baggrundsanalyse om bolig og befolkningsudvikling - Mere Albertslund
Bilag 3 - Notat om principper for varieret boligsammensætning i Albertslund
Sammenfattende redegørelse til miljørapport:
Sammenfattende redegørelse til Albertslund Kommuneplan 2022 - 2034
Kommuneplan 2022 - 2034
Høringsnotat til den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2022 - 2034
Høringsnotat for Kommuneplan 2022 - 2034 og tilhørende miljørapport af 28. juni 2022
Kontaktoplysninger
Plan, Byg & Miljø – Plan
BY, KULTUR, MILJØ & BESKÆFTIGELSE
+45 43 68 68 68
E-mail: plan@albertslund.dk
Kommuneplanlægger & miljøvurderingsspecialist:
Flemming Fryd
Mobil: +45 30 70 48 54
E-mail: flemming.fryd@albertslund.dk