Gå til hovedindhold

Styrket almenområde

I 2024 har Kommunalbestyrelsen besluttet en ny retning, som på sigt skal styrke byens skoler og daginstitutioner så flere børn og unge profiterer af at være en del af almenområdet og indgå i stærke børnefællesskaber

Indhold

    Med budgetaftalen for 2025 besluttede kommunalbestyrelsen at investere 39,8 mio. kroner i at styrke almenområdet for dagtilbud og skoler gennem et kvalitetsløft. Pengene skal bruges på:

    • Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere

      • Styrkelse af pædagogiske og didaktiske kompetencer.

      • Fokus på inkluderende undervisning og fleksible læringsmiljøer.

    • Optimering af fysiske læringsmiljøer

      • Analyser og forbedringer af dagtilbud og skolers indretning.

      • Skabe læringsrum, der understøtter deltagelse og fællesskab.

    • Praksisnær understøttelse af det pædagogiske personale

      • Øget tilstedeværelse i dagtilbud og skoler.

      • Fokus på at understøtte børn i almenområdet frem for segregerede tilbud.

    • Understøttelse af elevernes trivsel

      • Etablering af en trivselsguidefunktion/børneombudsmand.

      • Fokus på børnefællesskaber og tidlig indsats.

    Albertslund Kommune har en klar ambition om at skabe de bedste rammer for børn og unges læring, trivsel og dannelse. Kommunalbestyrelsen har med en ny ressourcemodel for skole- og fritidsområdet samt en målrettet investering i dagtilbud og skoler i budgetaftalen for 2025, skabt grundlaget for, at vi kan tage nye skridt mod at styrke almenområdet med udgangspunkt i ovenstående initiativer. Initiativerne er overordnede og skal blive konkrete ude lokalt på skolerne og i dagtilbuddene, fordi:

    • Fællesskab gør børn stærkere
      Når børn går i dagtilbud og skole sammen – også selvom de er forskellige – lærer de at forstå og acceptere hinanden. Det gør dem både klogere og mere trygge. Alle børn har godt af at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til forskellighed.
    • Ingen børn skal holdes udenfor
      Når børn bliver sendt væk fra fællesskabet, kan de nemt komme til at føle sig forkerte eller udenfor. Det kan gøre det sværere for dem senere i livet. Ved at gøre det almindelige tilbud stærkere, kan vi sørge for, at flere børn får lov at være med – og det gavner både dem og resten af børnegruppen.
    • Lokale løsninger virker bedst
      Når børn, forældre, medarbejdere og ledelse bliver inddraget, skabes der løsninger, der passer til netop det enkelte dagtilbud eller skole. Ved at lytte til børns egne oplevelser og samarbejde lokalt, udvikles indsatser, der giver mening – og virker i praksis.

    En del af noget større
    Nationalt har et bredt politisk flertal indgået en aftale om et kvalitetsprogram for folkeskolerne, hvor skolerne
    skal sættes mere fri, og hvor fokus er på elevernes faglige udvikling og dannelse via nye læringsmåder. På
    dagtilbudsområdet er der nationalt fokus på at skabe mere nærvær, mere leg og flere fællesskaber blandt
    andet ved at mindske brugen af skærme i dagtilbuddene. 

    Målet er, at specialpædagogiske indsatser omkring børn med særlige behov kan sættes i gang langt mere smidigt og effektivt. Og så tæt på almenområdet som muligt.

    De omlægninger, der vil ske, hviler på et ændret børnesyn. Et børnesyn, som i langt mindre grad har fokus på et enkelt barn, som kilde til udfordringer. Har et barn udfordringer med at være i et læringsmiljø er det læringsmiljøet, der skal ændres og understøttes bedre.

    Forskning og erfaringer
    Forskningen viser, at færre unge, som har gået på specialskole eller andre segregerede tilbud, får en ungdomsuddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og deltager i fritidstilbud. Desuden ses det, at børn og unge, som kommer tilbage til almenområdet fra specialområdet, oplever stigende trivsel og fagligt udbytte (særligt i matematik), ligesom unge med særlige behov i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis de i udskolingen skifter fra specialskole til en almen skole [Kilder: ”10 år efter specialtilbud” (KL, 2024), ”Inklusion i folkeskolen” (SFI og DPU, 2016) og ”Tilbageførte elever og overgang til ungdomsuddannelser” (VIVE, 2020)]

    Erfaringer fra Norge, hvor man i flere kommuner er lykkedes med at nedbringe antallet af børn og unge, der segregeres, viser, at det ikke er et ressourcespørgsmål eller et spørgsmål om antallet af voksne. Det er i højere grad et spørgsmål om kompetencer, når fagprofessionelle skal skabe rammer om flere børn og unges læring, trivsel og udvikling. Desuden skal de understøttende funktioner, som varetager pædagogisk psykologisk rådgivning, frigøre tid til at være tæt på den pædagogiske praksis og undervisningen frem for at bruge tid ved skrivebordet. 


    Med det som afsæt forventer vi således, at investeringen i skoler og dagtilbud og initiativerne vil løfte kvaliteten af vores almenområde til gavn for alle børn og unge i Albertslund. 

    Effekt for børn og unge
    Med investeringen i dagtilbud og skoler er det således forventningen, at:

    • Færre børn får behov for en plads i specialtilbud, fordi de kan være en del af de almene tilbud.
    • Flere børn har alderssvarende dansk ved skolestart.
    • Flere børn har forbedrede læsekompetencer i overgang fra indskoling til udskoling.
    • Flere unge opnår en afgangseksamen, der giver adgang til ungdomsuddannelser.

    Der skal fortsat være en visitationspraksis, hvor børn og unge visiteres til tilbud, uanset om det er almen- eller specialtilbud, som de vurderes at profitere mest af.

    Med investeringen og den målrettede indsats vil Albertslund Kommune skabe et styrket almenområde, der sikrer, at alle børn får de bedste betingelser for læring, trivsel og udvikling i stærke børne- og ungefællesskaber!

    Mere om arbejdet med at styrke almenområdet

    Læs budgetaftale for 2025, hvor investeringen i almenområdet på 39,8 mio. kr. frem til 2028 indgår

    Albertslund - det bedste sted at være og det bedste sted at lære ( Bilag A - notat om styrket almenområde) 
    Bilag A til budgetaftalen er et notat om, hvordan vi vil lykkes med et styrket almenområde for dagtilbud og skoler i Albertslund Kommune gennem kvalitetsløft. Notatet beskriver blandt andet, at almenområdet skal udvikles, så flere børn og unge profiterer af at være en del af det.

    Investeringen i kvalitetsløftet på almenområdet skal bidrage til to ting:

    For det første skal kvalitetsløftet skabe rammer for at styrke det faglig niveau for børn og unge i Albertslund. I skoleåret 2023-24 var læseresultaterne i Albertslund Kommune under referencenormen på alle årgange, på nær 4. årgang. I 2022-2023 opnåede 20% af de unge, der forlader folkeskolen ikke 2 i dansk og matematik. Det skal og kan vi gøre bedre.

    For det andet skal kvalitetsløftet styrke dagtilbud og skoler, så flere børn og unge kan udvikle sig, lære og trives i de almene tilbud. Albertslund Kommune oplever – som de fleste andre kommuner i Danmark – en stigning i udgifterne til børn og unge, som har behov for en specialpædagogisk indsats eller et særligt specialpædagogisk tilbud. Udgifterne til specialpædagogiske indsatser og tilbud for børn og unge i Albertslund Kommune er steget med 8,4% fra 2017 til 2022, mens antallet af 0-17 årige i Albertslund Kommune er faldet med 3,9%. 

    Effekt for børn og unge
    Med investeringen i dagtilbud og skoler er det forventningen, at:

    • Færre børn får behov for en plads i specialtilbud, fordi de kan være en del af de almene tilbud.
    • Flere børn har alderssvarende dansk ved skolestart.
    • Flere børn har forbedrede læsekompetencer i overgang fra indskoling til udskoling.
    • Flere unge opnår en afgangseksamen, der giver adgang til ungdomsuddannelser.

    Her kan du læse spørgsmål og svar om de omlægninger, vi står overfor i Albertslund Kommunes dagtilbud og skoler i bestræbelserne på at styrke almenområdet, så alle børn får de bedste betingelser for læring, trivsel og udvikling i stærke børne- og ungefællesskaber:

    • Betyder det her, at børn med særlige behov ikke længere får den hjælp, de har brug for?
      Svar: Nej, tværtimod. Børn med særlige behov skal fortsat have støtte – men i højere grad i deres vante omgivelser. Vi vil give dagtilbud og skoler bedre muligheder for at støtte børnene dér, hvor de er, så de ikke behøver at blive flyttet for at få hjælp.

    • Er det ikke bare en spareøvelse?
      Svar: Nej. Det handler om at bruge pengene smartere og tidligere – ikke nødvendigvis færre penge. Vi investerer i at gøre det almene tilbud bedre og mere inkluderende, så flere børn trives og udvikler sig i fællesskabet. Det betaler sig på den lange bane – både menneskeligt og økonomisk.

    • Kan alle dagtilbud og skoler rumme børn med store udfordringer?
      Svar: Ikke endnu – men det er målet. Kommunen vil gradvist opbygge viden, støtte og ressourcer i det almene område. Det handler om at skabe trygge, dygtige og fleksible fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed.

    • Hvad med de andre børn – går det ud over dem, hvis børn med store behov bliver i klassen eller gruppen?
      Svar: Når inklusion lykkes, gavner det alle børn. De lærer at samarbejde og forstå hinanden på tværs af forskelligheder. Det kræver, at personalet er godt klædt på – og det er en vigtig del af indsatsen.

    • Hvordan bliver vi som forældre hørt i processen?
      Svar: Forældre spiller en vigtig rolle. Der vil være dialogmøder, og vi arbejder med at inddrage forældre mere systematisk i udviklingen af de enkelte dagtilbud og skoler. Forældres erfaringer og perspektiver er vigtige.

    • Er det her det rigtige for alle børn?
      Svar: Ikke nødvendigvis. Der vil stadig være behov for specialtilbud til nogle børn. Men for mange børn vil det give bedre trivsel og udvikling at blive i deres nærmiljø – tæt på venner, søskende og kendte voksne.

    • Hvorfor investerer Albertslund Kommune i det almene område – er det ikke dyrere end specialtilbud?Svar: Albertslund Kommune har besluttet at investere i det almene område for at sikre, at flere børn kan trives og udvikle sig i deres nærmiljø. Ved at styrke dagtilbud og skoler med flere ressourcer og kompetencer kan vi forebygge, at børn får behov for specialtilbud senere. Dette er ikke kun bedre for børnenes trivsel, men også en mere bæredygtig økonomisk løsning på lang sigt.

    • Er Albertslund den eneste kommune, der går denne vej?
      Svar: Nej, Albertslund følger en landsdækkende tendens. Nationalt er der fokus på at styrke det almene område, blandt andet gennem kvalitetsprogrammer for folkeskolen og initiativer som “Flere hænder til PPR”. Mange kommuner arbejder på at skabe mere inkluderende læringsmiljøer, hvor børn med forskellige behov kan trives sammen.