Budget og regnskab 2022
Her kan du følge med i budgetprocessen for budget 2022
Følg med i Budget 2022
Tirsdag den 28. september skrev fem af kommunalbestyrelsens otte partier under på budgetaftalen for 2022. Aftalen blev vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag den 12. oktober.
Læs administrationens budgetkatalog til budget 2022
Albertslund Kommunes administration har udarbejdet et budgetkatalog, som var i offentlig høring i løbet af august frem til den 9. september 2021. Budgetkataloget indeholder 36 forslag til besparelser for i alt 15 mio. kr. i 2022 stigende til ca. 22 mio. kr. fra 2023. Budgetkataloget indgår som en del af grundlaget for Kommunalbestyrelsens forhandlinger om budgettet for 2022.
Alle borgere, medarbejdere og øvrige interessenter havde frem til den 9. september 2021 mulighed for at komme med bemærkninger til budgetkatalogets konkrete forslag.
Den 30. august blev et borgermøde afholdt om Budget 2022 i Kongsholmcentrets festsal, hvor borgere fik mulighed for at få et indblik i kommunens aktuelle økonomiske situation, budgetkataloget samt om mulighederne og udfordringerne i forbindelse med de kommende års udvikling af byen.
Kommunalbestyrelsen bliver præsenteret for alle høringssvar inkl. inputs fra borgermødet på et temamøde den 14. september 2021, så de kan indgå i forhandlingerne om Budget 2022.
Budgettet for 2022 skal være forhandlet på plads senest den 15. oktober 2021
Administrationen budgetkatalog var i høring fra den 23. august til den 9. september 2021, bl.a. inkl. et borgermøde den 30. august. Tirsdag den 14. september blev Kommunalbestyrelsen præsenteret for høringssvarene.
Her kan du se de spørgsmål, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne har stillet til administrationen i forbindelse med budget 2022 og de tilhørende svar.
Regnskab 2022
Følg med i Kommunalbestyrelsens arbejde
Følg med i det lokale demokrati. Læs om medlemmerne af Kommunalbestyrelsen, læs dagsordener, referater, politikker m.m.