Budget 2027
Følg med i budgetprocessen mod Budget 2027
Den 21. juni 2026 har alle partier i Kommunalbestyrelsen underskrevet en ny principaftale for udviklingen af Albertslund Kommunes anlægsportefølje. For partierne har det været afgørende at indgå en aftale, der både understøtter den nødvendige vedligeholdelse af kommunens eksisterende bygninger og faciliteter og samtidig skaber et solidt grundlag for fremtidens Albertslund.
Hvordan bruger vi bedst vores penge i Albertslund Kommune? Hvad er vigtigst, når vi skal prioritere og balancere opgaver og ressourcer? Det var der mulighed for at byde ind til - med idéer og synspunkter - på borgermødet, der blev afholdt tirsdag den 17. marts 2026 kl. 18.30-21.00.
Aftenen begyndt med en generel præsentation af Albertslund Kommunes økonomi og baggrunden for årets budgetmåltal. Hvordan ser det ud nu og hvilken fremtid kigger vi ind i?
Efterfølgende var der mulighed for at vælge mellem fem stationer, hvor deltagerne kunne stille spørgsmål, komme dybere ned i konkrete områder og byde ind med idéer, forslag og ønskede prioriteringer. De fremmødte deltog i en af følgende stationer:
- Klima, natur, veje og stier
- Sammen om Erhverv, Beskæftigelse og Sociale Indsatser
- Forebyggelse og sundhed gennem hele livet
- Børne- unge- og familieliv
- Kulturlivet og fritidsmulighederne i Albertslund
Borgermødet foregik på Albertslund Rådhus.
Hvordan bruger vi bedst vores penge i Albertslund Kommune? Hvad er vigtigst, når vi skal prioritere og balancere opgaver og ressourcer?
I perioden fra den 27. februar til den 14. juni var det muligt at indsende ideer eller inputs til Budget 2027 via en kommentarfunktion på siden her.
Kommunalbestyrelsen har til Budget 2027 ønsket ideer til, hvor vi kan gøre tingene anderledes eller smartere med henblik på at skabe bedre balance mellem opgaver og ressourcer. Det kan f.eks. være ved at reducere udgiftsniveauet eller effektivisere vores opgaveløsning. Der kan også være opgaver, kommunen skal ophøre med at udføre?
Samtidig har Kommunalbestyrelsen ønsket at modtage ideer til nye tiltag, der kan understøtte effektivisering og øget værdi for borgerne.
I alt er der kommet 19 forslag og bemærkninger.
Læs de indkomne forslag via linket her
Alle indkomne forslag vil indgå i forvaltningen og Kommunalbestyrelsens videre arbejde med en budgetaftale for Budget 2027.
Her kan du se de spørgsmål, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne har stillet til administrationen i forbindelse med budget 2026, og de tilhørende svar.
Vælg "Spørgsmål til budget" under Udvalg - og så "Budgetspørgsmål til Budget 2027".
Bemærk at der sædvanligvis først publiceres svar fra medio august.