Gå til hovedindhold

Screeningsafgørelse - forslag til Lokalplantillæg 4.10.1 – Rækkehuse i Albertslund Syd

Forslag til Lokalplantillæg 4.10.1 – Rækkehuse i Albertslund Syd er ikke omfattet af miljøvurderingspligt

Indhold

    Albertslund Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet tirsdag den 7. juni 2025 at igangsætte udarbejdelsen af forslag til Lokalplan 4.10.1 – Rækkehuse i Albertslund Syd.

    Albertslund Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet tirsdag den 9. december 2025 at sende forslag til Lokalplan 4.10.1 – Rækkehuse i Albertslund Syd i høring. Forslaget er i høring fra torsdag den 15. januar til og med torsdag den 12. februar 2026.

    Albertslund Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet tirsdag den 10. marts 2026 at vedtage Lokalplantillæg 4.10.1 – Rækkehuse i Albertslund Syd

    Planforslagets indhold

    Kommunalbestyrelsen besluttede tirsdag den 12. marts 2024, at forvaltningen skulle afdække mulighederne for, at borgerne fremadrettet kan etablere faste hegn som afdækning mellem stier og baghaver ved rækkehusene i Albertslund Syd. Ifølge oplægget kunne dette gøres enten ved at udarbejde et tillæg til den eksisterende lokalplan 4.10, der kræver hække, eller ved at udarbejde en ny lokalplan.

    Kommunalbestyrelsen besluttede, at forvaltningen skulle fremlægge et oplæg for Miljø- & Byudvalget, der belyser mulighederne for at imødekomme ønsket.

    Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet tirsdag den 7. juni 2025, at udarbejde et lokalplantillæg, hvori beboerne kan vælge mellem hæk eller hegn ud mod stierne ved baghaverne. Det skal endvidere sikres, at hegnene får et ensartet udtryk.

    Afgørelse om forslag til Lokalplantillæg 4.10.1 ikke skal miljøvurderes

    Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), da planen fastlægger rammerne inden for fysisk planlægning og arealanvendelse, og planen er omfattet af bilag 2, punkt 10, b):

    Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg”.

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023, indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.

    Der er for en række planer og programmer pligt til at foretage en miljøvurdering, mens der for andre planer og programmer først skal foretages en screening for at finde ud af, om planen eller projektet kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor skal miljøvurderes.

    Albertslund Kommune har i henhold til Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2 gennemført en miljøscreening:

    Stk. 2. Myndigheden skal gennemføre en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse

    1) er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller

    2) i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet”.

    Albertslund Kommune vurdere på baggrund af denne screening og høring, at forslag til Lokalplantillæg 4.10. – Rækkehuse i Albertslund Syd ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet i forhold til de kriterier, som fremgår af lovens bilag 3 og i forhold til lovens brede miljøbegreb jf. § 10 i miljøvurderingsloven.

    Forslag til lokalplan skal således ikke miljøvurderes, og der skal således ikke udarbejdes en egentlig miljøvurderingsrapport (se selve afgørelsen under "Links til dokumenter").

    Vurderingen er især begrundet i, at:

    • Planforslagene påvirker ikke et Natura 2000-område
    • Planforslagene påvirker ikke Bilag IV-arter
    • Planforslagene påvirker ikke målsatte overfladevande og/eller grundvande
    • Planforslagene omhandler et mindre område på lokalt plan
    • Planforslagene er udelukkende mindre ændringer i det eksisterende gældende plangrundlag
    • Planforslagene vil ikke i væsentlig grad bliver påvirket af eller indvirker på omgivelserne og miljø, herunder:
      • Støj fra veje kan forebygges ved at anvende huludfyldningsreglen
      • De byarkitektoniske værdier og det udpeget kulturmiljø bliver påvirket, men hegnene, som planforslaget skal muliggøre, tilpasses, så de svarer til de typer af hegn der allerede er tilladt i området.      

    Myndighedens screeningsafgørelse efter § 10 om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering af en plan eller et program, skal offentliggøres med begrundelse snarest muligt og før den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet. Offentliggørelsen skal indeholde oplysning om, hvorvidt afgørelsen kan påklages, og fristen herfor jf. § 33 i miljøvurderingsloven.

    Høring af berørte myndigheder og parter

    Albertslund Kommune skal have screeningen i høring hos berørte myndigheder jævnfør bekendtgørelsens § 32, stk. 3, nr. 1 før der træffes afgørelse efter § 10. Høringen har været i 14 dages høringer fra mandag den 5. januar 2026 til og med mandag den 19. januar 2026. Følgende myndigheder er blevet hørt:

     

    ·         Kroppedal Museum kulturarv@kroppedal.dk

    ·         Albertslund Forsyning forsyning@albertslund.dk

    ·         Albertslund Kommune Byggesagsafdeling byggesag@albertslund.dk

    ·         Albertslund Kommune Vej & Park vejogpark@albertslund.dk

    ·         Albertslund Kommune Affald affaldoggenbrug@albertslund.dk

    ·         Albertslund Kommune Team Miljø & Virksomheder miljo@albertslund.dk

    ·         Albertslund Kommune Trafik & Natur

     

    Der er i høringsperioden ikke indkommet høringssvar med bemærkninger fra berørte myndigheder.

     

    Links til dokumenter

    Udkast til screeningsafgørelse om ikke miljøvurderingspligt

    Udkast til Screeningsafgørelse af Lokalplantillæg 4.10.1 - Rækkehuse i Albertslund Syd

    Screeningsafgørelse

    Screeningsafgørelse - SMV - af Lokalplantillæg 4.10.1

    Forslag til Lokalplantillæg 4.10.1 - Rækkehuse i Albertslund Syd:

    Forslag til Lokalplantillæg 4.10.1 - Rækkehuse i Albertslund Syd

    Lokalplantillæg 4.10.1 - Rækkehuse i Albertslund Syd:

    Lokalplantillæg 4.10.1 - Rækkehuse i Albertslund Syd

    Høringsnotat til Lokalplantillæg 4.10.1 - Rækkehuse i Albertslund Syd:

    Høringsnotat for Lokalplantillæg 4.10.1

    Supplerende høringsnotat for Lokalplantillæg 4.10.1

     

    Kontaktoplysninger

    Plan, Byg & Miljø – Plan

    BY, KULTUR, MILJØ & BESKÆFTIGELSE

    +45 43 68 68 68

    E-mail: plan@albertslund.dk

     

    Byplanlægger for udarbejdelse af planforslaget:

    Matthias Dyrkjær Kisch

    E-mail: matthias.dyrkjaer.kisch@albertslund.dk

    Mobil: +45 24 84 72 86