Gå til hovedindhold

Budget 2027

Følg med i budgetprocessen mod Budget 2027

Indhold

    Albertslund Kommunes administration har udarbejdet et budgetkatalog for Budget 2027, som er i offentlig høring fra den 19. august til den 3. september 2026. 

    Læs budgetkatalog for Budget 2027

    Alle borgere og øvrige interessenter har i perioden mulighed for at komme med bemærkninger til budgetkatalogets konkrete forslag. Fristen for at sende høringssvar er den 3. september 2026. Høringssvar sendes pr. mail til budget@albertslund.dk 

    I marts 2026 blev der afholdt borgermøde, hvor borgerne fik mulighed for at give input til bl.a. udviklingen af kommunens velfærdsområder, kultur- og fritidsliv, klima og byudvikling samt beskæftigelses- og socialområdet. Input og perspektiver har indgået i det videre arbejde med budgetarbejdet.

    Kommunalbestyrelsen besluttede tidligere i år at åbne for digitale borgerinput til budgettet. Frem til midten af juni har borgere og andre interessenter derfor kunnet indsende idéer til, hvordan kommunen kan løse opgaver smartere og skabe bedre balance mellem opgaver og ressourcer. Inputtene sendes til de politiske partier forud for budgetforhandlingerne om Budget 2027.

    Administrationen har udarbejdet et budgetkataloget med forslag til, hvordan der kan findes besparelser i de kommende års budgetter. Økonomiudvalget har bedt administrationen om at udarbejde et budgetkatalog til Budget 2027 med forslag til, hvordan der kan frigøres et økonomisk råderum i driften på 57,4 mio. kr. årligt.

    Hertil kommer forslag afledt af Beskæftigelsesreformen, som samlet udgør 7,5 mio. kr. Dette er besparelser, som allerede er indarbejdet i kommunens budget, så der skal alene tages beslutning til, hvordan besparelserne skal realiseres.

    Budgetkataloget består af forslag fra alle kommunens afdelinger. Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at prioritere mellem de områder, der skal bidrage til, at der kan skabes økonomisk balance og råderum. Budgetkataloget indeholder i alt 67 forslag samt seks forslag afledt af Beskæftigelsesreformen.

    Kommunalbestyrelsen vil få tilsendt alle høringssvarene, så de kan indgå i forhandlingerne om Budget 2027.

    Budgettet for 2027 skal være forhandlet på plads og vedtaget senest den 6. oktober 2026.

    Den 21. juni 2026 har alle partier i Kommunalbestyrelsen underskrevet en ny principaftale for udviklingen af Albertslund Kommunes anlægsportefølje. For partierne har det været afgørende at indgå en aftale, der både understøtter den nødvendige vedligeholdelse af kommunens eksisterende bygninger og faciliteter og samtidig skaber et solidt grundlag for fremtidens Albertslund.

    Læs principaftalen

    Hvordan bruger vi bedst vores penge i Albertslund Kommune? Hvad er vigtigst, når vi skal prioritere og balancere opgaver og ressourcer? Det var der mulighed for at byde ind til - med idéer og synspunkter - på borgermødet, der blev afholdt tirsdag den 17. marts 2026 kl. 18.30-21.00.

    Aftenen begyndt med en generel præsentation af Albertslund Kommunes økonomi og baggrunden for årets budgetmåltal. Hvordan ser det ud nu og hvilken fremtid kigger vi ind i?

    Efterfølgende var der mulighed for at vælge mellem fem stationer, hvor deltagerne kunne stille spørgsmål, komme dybere ned i konkrete områder og byde ind med idéer, forslag og ønskede prioriteringer. De fremmødte deltog i en af følgende stationer:

    1. Klima, natur, veje og stier
    2. Sammen om Erhverv, Beskæftigelse og Sociale Indsatser
    3. Forebyggelse og sundhed gennem hele livet
    4. Børne- unge- og familieliv
    5. Kulturlivet og fritidsmulighederne i Albertslund

    Borgermødet foregik på Albertslund Rådhus.

    Hvordan bruger vi bedst vores penge i Albertslund Kommune? Hvad er vigtigst, når vi skal prioritere og balancere opgaver og ressourcer?

    I perioden fra den 27. februar til den 14. juni var det muligt at indsende ideer eller inputs til Budget 2027 via en kommentarfunktion på siden her. 

    Kommunalbestyrelsen har til Budget 2027 ønsket ideer til, hvor vi kan gøre tingene anderledes eller smartere med henblik på at skabe bedre balance mellem opgaver og ressourcer. Det kan f.eks. være ved at reducere udgiftsniveauet eller effektivisere vores opgaveløsning. Der kan også være opgaver, kommunen skal ophøre med at udføre?

    Samtidig har Kommunalbestyrelsen ønsket at modtage ideer til nye tiltag, der kan understøtte effektivisering og øget værdi for borgerne. 

    I alt er der kommet 19 forslag og bemærkninger.

    Læs de indkomne forslag via linket her

    Alle indkomne forslag vil indgå i forvaltningen og Kommunalbestyrelsens videre arbejde med en budgetaftale for Budget 2027.

    Her kan du se de spørgsmål, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne har stillet til administrationen i forbindelse med budget 2026, og de tilhørende svar.

    Hovedside med budgetspørgsmål

    Vælg "Spørgsmål til budget" under Udvalg - og så "Budgetspørgsmål til Budget 2027". 

    Bemærk at der sædvanligvis først publiceres svar fra medio august.