Tandpleje for spæd- og småbørn
Læs om tandlægebesøg og gode råd til tandpleje her.
Råd om tandpleje:
- Allerede når den første tand kommer frem, skal tandbørstningen begynde
- Brug sutten med omtanke. Hvis sutten bruges efter treårsalderen, kan den medføre forkert tandstilling og talebesvær
- En sutteflaske bør kun bruges ved måltiderne og kun til mælk eller vand, aldrig til juice eller saft. Dette kan give huller i tænderne
- Det er vigtigt, at det er en voksen, som børster barnets tænder
- Dyp aldrig sutten i sukker eller honning
- Giv aldrig juice, sød saft, kakaomælk eller drikkeyoghurt i sutteflasken
- Hvis barnet skal have medicin, bør det være sukkerfri
Er der problemer eller spørgsmål vedrørende barnets tænder, er I altid velkommen til at kontakte os i Tandplejen.
- Begynd at børste barnets tænder, når den første tand bryder frem. Så vænner dit barn sig bedst til, at du børster i hans eller hendes mund
- Gnub med tandbørsten både udvendig og indvendig på tænderne. Husk også tyggefladerne, når dit barn får kindtænder
- Børst med en lille blød tandbørste med små gnubbebevægelser på alle tandflader. Brug lidt fluortandpasta, men ikke mere end hvad der svarer til barnets lille fingernegl
- Lad eventuelt personalet på tandklinikken vise dig, hvordan du skal børste tænder på barnet
- Børn skal have hjælp til tandbørstning, til de er cirka 10-12 år gamle
Det er vigtigt, at det første besøg på tandklinikken er en god oplevelse for barnet og forældrene. Det gør vi vores til, at det bliver. Hvis du selv har en dårlig oplevelse hos en tandlæge, er det vigtigt, at du ikke lader det påvirke dit barn. Barnet mærker hurtigt, hvis du er urolig.
Vi indkalder til undersøgelse hver 18. måned. Efter individuelt behov kan barnet kan godt have tider i tandplejen mellem undersøgelserne for at få rådgivning om mundhygiejne, tandskader, tandfrembrud med mere.
Når små børn falder, er det ofte deres læber og fortænder, det går mest ud over. Det ser ofte værre ud end det er, fordi det kan bløde meget.
Hvis uheldet er ude, kan du gøre følgende:
- Berolig barnet og få et overblik over skaden
- Hvis tanden er let løs, det bløder lidt fra tandkødet eller der er slået et lille stykke af tanden, så afvask forsigtigt området, hold det ekstra grundigt rent de næste syv dage.
Brug gerne afvaskning med 0,1 % Klorhexidin to gange daglig i fem til syv dage og rok ikke med tanden - Undgå så vidt mulig brug af sut og skånekost, hvor du undgår at barnet bider af med fortænderne 1 uge
- Hvis tanden er slået skæv, slået op i kæben, helt ud eller et stort stykke er slået af skal en tandlæge kontaktes hurtigst muligt
- NB.: En mælketand må aldrig sættes på plads igen. Dette kan skade den kommende nye tand
- Kontakt altid Tandplejen, hvis du er i tvivl
- Pdf til download eller udprint om tandskader
Hvis du er under 18 år eller født i årgang 2004 og har haft udgifter til akut behandling hos en privatpraktiserende tandlæge, kan du sende din regning til Albertslunds Kommunale Tandpleje.
Vores EAN-nummer er: 5798008871542
Albertslund Kommune betaler ikke for akut behandling hos privatpraktiserende tandlæger på tidspunkter, hvor de kommunale tandklinikker har åbent.
Ny lov om gratis tandpleje
Albertslund Kommune udvider gratis tandpleje for 18-21-årige fra 1. juli 2022.
Læs mere om den nye lov her:
Kontakt Tandplejen
Book tid online
Har du modtaget en SMS fra Tandplejen om, at du skal booke en tid til undersøgelse, kan dette gøres online via BookTand:
booktand.albertslund.dk eller download BookTand-appen til din iPhone her eller til din Android her.