Gå til hovedindhold

Rådgivning til pårørende

Er du pårørende til en nærtstående person, der er plejekrævende og/eller har en sygdom, som belaster hverdagen? Hos pårørenderådgiveren kan du få rådgivning og støtte til at mestre hverdagens udfordringer.

Indhold

    Er du pårørende til en nærtstående person, der er plejekrævende og/eller har en sygdom, som belaster hverdagen? Så er der hjælp at hente hos vores pårørenderådgiver Lene Bundgaard Ciccolini, hvor du kan få rådgivning og støtte til at mestre hverdagens udfordringer.

    Måske har du behov for en enkelt samtale. Du kan også have behov for et længere samtaleforløb eller få glæde af at komme på et af vores kurser for pårørende. Hos pårørenderådgiveren kan du få hjælp til at finde ud af, hvad der er det helt rigtige for dig. Pårørenderådgiveren kan også informere om kommunens øvrige tilbud til pårørende. Læs mere om tilbuddene nedenfor.

    • Alle pårørende over 18 år
    • Som er tæt på en person, der er plejekrævende og/eller særligt belastet pga. sygdom

    Som pårørende har du mulighed for at få en eller flere samtaler hos pårørenderådgiveren. Her vil vi typisk fokusere på rådgivning omkring din specifikke situation samt på konkrete tiltag, der vil kunne gøre din hverdag lettere.

    Derudover kan samtalen handle om, hvordan du kan styrke dine personlige strategier og udvide dine handlemuligheder, så du i højere grad bliver i stand til at håndtere stress og bekymringer samt styrke din egenomsorg.

    Ring eller skriv til pårørenderådgiveren for at lave en aftale.

    EFTERÅRETS TEMADAGE 2024  

    3. september AFLYST.............

    kl. 14-16 "Skoven" - Sundhedshuset 2. sal

    "Pårørende - et 24/7 job du ikke har ansøgt"

    V/Pårørenderådgiver Lene Ciccolini

     Vi taler om det at være pårørende til en nærtstående med sygdom/krise inde på livet.

    • Hvordan kan man bevare sit fysiske, psykiske og sociale velvære som pårørende
    • Hvordan navigerer du som pårørende i en hverdag, der ofte er fuld af udfordringer

    AFLYST................1. oktober kl. 14-16

    "Køkken/Allrum" - Sundhedshuset 2. sal

    "Uden mad & drikke" V/ Maria Mejer Nielsen - Diætist

    Som pårørende i en travl hverdag, kan din mad været det der lige springes over. Maria vil tale om det at være småtspisende, og give information om hvordan dette kan ændres. For uden mad og drikke, dur helten ikke!

    5. November kl. 14-16

    "Køkken/Allrum" - Sundhedshuset 2. sal

    "Overordnede rettigheder" V/Amy Kabir - Jurist

    Jurist Amy Kabir kommer og fortæller om blandt andet fremtidsfuldmagt, samtykkeerklæring, samt overordnede rettigheder omkring hjælp og støtte fra kommunen - herunder hjemmehjælp og støtte til f.eks hjælpemidler.

    3. December kl. 14-16

    "Køkken/Allrum" - Sundhedshuset 2. sal

    "Når hjernen driller" V/Bente Lauridsen - Demenskoordinator

    Et oplæg om demens og det, som udfordrer, når hjernen driller. Der vil bliver informeret om kommunens tiltag og muligheder. Oplægget henvender sig både til familier, som er berørte af demens og til de som bare er nysgerrige. 

     

     

     

     



     

     

    I samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder Albertslund Kommune pårørende at deltage i kurset "Lær at tackle hverdagen som pårørende".

    Læs mere om kurset "Lær at tackle hverdagen som pårørende"

    Vi tilbyder samtaleforløb, hvor pårørende til borgere med demens kan mødes i grupper med andre i samme situation. Her kan man dele sine oplevelser og erfaringer med andre og få støtte og rådgivning.

    Læs mere om forløbet for pårørende til nærtstående med demens

    Albertslund Kommunes borgerrådgiver hedder Michelle Grambo Redden. 

    Borgerrådgiveren kan gennemgå dit sagsforløb og undersøge, om de juridiske regler og principper for sagsbehandlingen er overholdt. Borgerrådgiveren kan ikke tage stilling til, om du har ret til en bestemt ydelse, men kan undersøge, om du har fået en korrekt sagsbehandling. Borgerrådgiveren kan også vejlede om dine muligheder og hjælpe med at få genskabt en konstruktiv dialog mellem dig og kommunen.

    Læs mere om borgerrådgiveren

    Pårørenderådgiver, Lene Ciccolini.
    Ældre, Sundhed & Social

    Lene Bundgaard Ciccolini

    Pårørenderådgiver

    Telefontid:
    Mandag til torsdag: kl. 08.00 - 15.00

    Kontakt

    Ældre, Sundhed & Social

    Lene Bundgaard Ciccolini

    Pårørenderådgiver

    Telefontid:
    Mandag til torsdag: kl. 08.00 - 15.00

    Telefon: 29 46 37 04

    E-mail: paaroerende@albertslund.dk