Gå til hovedindhold

Rollespil i Vestskoven

To gange om året mødes børn og voksne fra alle SFO'erne i Albertslund til store rollespil i Vestskoven. Det er simpelthen bare fantastisk. Se en film fra et af rollespillene her

Indhold

    Der er så fuld af sjov inde i en skov. Sådan sang Povl Kjøller i sin tid. Og han har ret - i hvert fald, når det handler om Vestskoven i Albertslund. Hvert år arrangerer SFO´erne nemlig et stort rollespil i Vestskoven om foråret og et om efteråret. I Vestskoven brøler orkerne for fuld styrke, krigerne kæmper det bedste de har lært og healerne forsøger at hjælpe midt imellem de drabelige kampe. Sådan er det, når man tænder op for det store legebål med voksne ildsjæle i spidsen. De voksne ildsjæle har også lavet en forrygende film om rollespillet med optagelser fra apriludgaven 2024. Filmen giver et godt indblik i det fantastiske børneliv, som rollespillene er med til at skabe i Albertslund. 

    Både børn og voksne glæder sig helt sikkert til næste udgave i efteråret!