Forslag til lokalplan 5.16 for Smedeland 7 er i høring
Albertslund Kommune har sendt Forslag til lokalplan 5.16 – Boliger og erhverv på Smedeland 7 i offentlig høring. Der er høring frem til den 20. juli. Mandag den 15. juni er der åbent hus som en del af høringen
Lokalplanforslaget giver mulighed for, at ejendommen Smedeland 7 i Hersted kan udvikles til et blandet bolig- og erhvervsområde med ca. 160 boliger og 360 m² erhverv. Bebyggelsen foreslås opført som en karrébebyggelse i 5-6 etager med et tårn i 8 etager.
Læs planforslaget og kom med bemærkninger via vores hjemmeside med høringer
Høringsperioden løber frem til 20. juli 2026, og alle interesserede har mulighed for at komme med bemærkninger og ændringsforslag til planforslaget.
Åbent hus – kom og hør mere om projektet
I forbindelse med høringen inviterer Albertslund Kommune til åbent hus mandag den 15. juni kl. 16.30–17.30.
I tidsrummet kan du kigge forbi, tilmelding er ikke nødvendig. Du har mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med medarbejdere fra forvaltningen, politikere fra Kommunalbestyrelsen samt bygherre og dennes rådgivere om projektet og lokalplanforslaget.
Åbent hus afholdes på adressen Smedeland 7, 2600 Glostrup.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund
Følg med i Kommunalbestyrelsens arbejde
Følg med i det lokale demokrati. Læs om medlemmerne af Kommunalbestyrelsen, læs dagsordener, referater, politikker m.m.