Albertslund mod unges ensomhed - deltag i arrangement om emnet
Kom og vær med til at tale om ensomhed blandt unge torsdag den 6. marts kl. 17-20 på Albertslund Bibliotek. Læs mere her - programmet for aftenen og tilmelding. Tilmeldingsfrist er 24. februar
Kom og vær med til at tale om ensomhed blandt unge torsdag den 6. marts kl. 17-20.
Ensomhed er noget, de fleste af os oplever på et tidspunkt i livet. Men når det varer ved, kan det blive en stor udfordring.
Flere og flere unge oplever langvarig ensomhed, og det skal vi gøre noget ved! Varig ensomhed kan påvirke vores uddannelse, øge risikoen for depression og endda forkorte vores liv.
I løbet af aftenen, der foregår på Albertslund Bibliotek, vil du få viden om, hvad ensomhed egentlig er (og ikke er), og hvordan den kan se ud. Du vil få indsigt i sammenhænge mellem ensomhed, ungdomsliv, præstation, sociale medier, fællesskaber og gruppedynamikker. Du vil møde personlige fortællinger om mødet med ensomhed, og sammen skal vi tale med hinanden om, hvordan vi kan komme tættere på at forebygge og afhjælpe ensomhed.
I Albertslund vil vi være sammen mod unges ensomhed. - se programmet nedenfor.
Tilmeld dig her (tilmeldingsfrist: 24. februar 2025)
Albertslund – mod unges ensomhed
Torsdag den 6. marts, kl. 17-20 på Albertslund Bibliotek
Program
16.30 | Ankomst og let forplejning |
17.00 | Velkommen og rammesætning, v. borgmester Steen Christiansen |
Del 1 17.20 |
Hvad er ensomhed (og hvad er det ikke)? Hvilke konsekvenser har den? Hvem rammes og hvad kan vi gøre?, v. Line Højland, Ventilen Modereret samtale med Ventilen |
Del 2 18.25 |
Fortællinger om ensomhed, Teater C:NTACT. Fortællinger om ensomhed; fortid, erfaringer, tanker og drømme Modereret dialog med salen |
Del 3 19.10 |
Modereret samtale Hvordan kommer vi tættere på at handle, forebygge og afhjælpe ensomhed i hverdagen? |
19.50 | Afrunding af aftenen v. Borgmester, Steen Christiansen og Mathias Kronhjort, Handicaprådet. Hvad har vi hørt – og næste skridt? |
Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund