Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge med et handicap?
Familieafsnittet i Albertslund Kommune har etableret et nyt korps som skal øge mulighederne for at aflaste familier med børn med et handicap. Og de mangler netop dig, som har lyst til at gøre en kæmpe forskel for de mest sårbare børn, unge og deres familier.
Vi søger voksne med omsorg og overskud til at indgå i støtteopgaver af forskellige slags. Støtten tilpasses den enkelte familie og det enkelte barn.
Opgaven:
Du vil blive tilknyttet en familie / et barn med mulighed for ansættelse mellem 2 – 8 timer pr. uge. Timerne vil hovedsageligt ligge i weekenderne, og nogle gange i eftermiddage og aftner på hverdage.
Pasningsopgaverne kan spænde bredt men vil typisk foregå i eget hjem eller ude på eks. Legepladser, legeland eller noget helt andet.
Børnene vil typisk have en diagnose som eksempelvis kan være, autisme, infantil autisme, epilepsi, synsforringelser mm. Der kan i nogle enkelte tilfælde opstå situationer hvor der vil være behov for at hjælpe barnet med daglige gøremål.
Familieafsnittet stiller lokaler til rådighed som frit kan benyttes. Lokalerne er velegnet til brug af børn hvori der er legetøj mm. Der er gode bus og togforbindelser til og fra Albertslund st.
Kvalifikationer:
Vi ønsker dig som er stabil, ansvarsbevidst og har et godt overskud.
Du er studerende/ uddannet som pædagog, socialrådgiver, lærer, sygeplejerske eller lignende
Du har erfaring og eller kendskab til børneområdet
Du er robust og vedholdende i din kommunikation med børn
Du kan sætte grænser og være løsningsfokuseret i svære situationer
Aflønning:
Du vil blive aflønnet i henhold til gældende overenskomst med mulighed for et aktivitetsbeløb.
Kontaktoplysninger:
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte socialrådgiver og koordinator Marigona Hyseni tlf. 23713136, mail; rhw@albertslund.dk
Send en kort ansøgning og et CV til familieafsnittet@Albertslund.dk, så kontakter vi dig.
NB. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund
Lyt til podcasts om Albertslund
Hvad tænker du, når du hører om Albertslund? Hvad mener byens borgere selv om deres postnummer? Og er stedet mon andet end sine fordomme? I podcast-serien Lunden inviterer vi dig indenfor i en by, der rummer meget mere, end du tror. Lunden handler om byen for børnene, det grønne og fællesskabet. Det handler om kulturen, musikken og byudviklingen.