Gå til hovedindhold

Vaccinationsindsatsen for Covid19 og influenza er igen i gang

Så er årstiden for vaccinationer her igen. Det gælder både for Covid19 og influenza. Ikke mindst alle over 65 år anbefales at blive vaccineret

Indhold

    Hvis du er i målgruppen for Covid19-vaccination, og du ikke ved egen hjælp eller med hjælp fra pårørende kan komme til et af de regionale vaccinationscentre eller på Apoteket, kan du kontakte Albertslund Kommunes vaccinationsteam. Som borger kan du blive vaccineret i eget hjem, hvis du har varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, som gør at du ikke er i stand til at forlade din bolig.

    Det vil være Albertslund Kommunes vaccinationsteam, der vurderer om du opfylder kriterierne for hjemmevaccination.

    Læs om målgrupper for vacciner

    Albertslund Kommunes vaccinationsteam

    • Telefonnummer: 91179994
    • Telefontider er: Tirsdag kl. 11-12 og torsdag kl. 14-15
    • Den kommunale vaccinationstelefon er åben fra uge 42 til og med uge 50

    Få overblik over vaccinationssteder

    Book tid på vacciner.dk

    Nyttig viden

    • Albertslund Apotek tilbyder Covid19 og Influenzavaccination. Du kan bestille tid online eller møde op. Hvis alle tider er booket skal du vente til Apoteket igen har ledige tider.
    • Du kan booke tid via den regionale bookingtelefon, som kan bistå med bestilling på Apoteker samt udvalgte hospitaler.
    • Det er Danske Lægers Vaccinations Service der står for hjemmevaccinationsindsatsen. Albertslund Kommune har derfor ingen indflydelse på, hvornår DLVS kontakter dig i forhold til den hjemmevaccination, som du opfylder betingelserne for at få.