Gå til hovedindhold

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2026 – 2038

Processen for miljøvurderinger i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan samt kontaktoplysninger

Indhold

    Albertslund Kommunalbestyrelse besluttede på mødet tirsdag den 12. november 2024 at godkende Planstrategi 2024 – Albertslund for alle, hvormed udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2026 – 2038 og tilhørende miljøvurdering kunne påbegyndes.

    Albertslund Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet tirsdag den 9. december 2025 at sende forslag til Kommuneplan 2026 – 2038 med tilhørende miljørapport i offentlig høring.

    Planforslagets indhold og formål

    Tirsdag den 12. november 2024 vedtog Albertslund Kommunalbestyrelse Planstrategi 2024 – Albertslund for alle. Med Planstrategi 2024 – Albertslund for alle blev det besluttet, at der skulle ske en delvis revision af Kommuneplan 2022 – 2034 i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2026 – 2038.

    Kommuneplan 2022 – 2034 var en fuld revision af Kommuneplan 2018 – 2030. Planstrategi 2020 – Mere Albertslund pegede på behovet for at sætte gang i byudviklingen af Coop-grunden, Vridsløse og Hersted, og derfor blev kommuneplanen i 2021-22 gennemgået og opdateret helt fra bunden.

    Planlægningsmæssigt går byudviklingen af Hersted tilbage til Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, hvor planerne om en letbane i Ring 3 gjorde det muligt at omdanne Hersted Industripark til blandet bolig og erhverv. I Kommuneplan 2005 – 2017 blev den vestlige del af Hersted derfor udlagt til boliger, og den østlige del af Hersted ud mod den kommende letbane blev udlagt til centerområde. Det omkringliggende erhvervsområde blev nedklassificerede fra industri og erhverv til kontor og erhverv. Dette fremgår blandt andet af udkast til Hersted Industriparks Helhedsplan fra december 2007.

    Med Kommuneplan 2013 – 2025 blev fokus på byudviklingen i Hersted rettet mod den østlige del, dvs. det stationsnære område ved letbanestationen, som blev udpeget til byomdannelsesområde. Med Kommuneplan 2018 – 2030 blev byomdannelsesområdet udvidet med rammeområde E32 - Next. Kommuneplan 2022 – 2034 indskrænkede byomdannelsesområdet ved at udtage rammeområde E32 - Next og den nordlige del af byomdannelsesområdet, dvs. rammeområde E35 – Skovlodden.

    Den delvise revision af kommuneplanen omfatter blandt andet:

    • Overskriftstypologi og nummerering for at give øget overblik
    • Præciseringer, hvor teksten var uklar eller gav misforståelser
    • Opdateringer – f.eks. ny støjhandlingsplan, letbanen er realiseret, "Grøn Trepart", Vridsløselille Vandværk er lukket med videre
    • Henvisninger til ændret/ny lovgivning
    • Ajourføring efter reduktion af antal politiker og strategier
    • Rækkefølgeplanlægning og restrummelighed
    • Kulturmiljøer
    • Nationale interesser
    • Trafik
    • Ny norm for parkeringspladser til ladcykler
    • Begrønningsprocent og biofaktor

    Derudover tilpasninger og opdateringer af rammeområderne i kommuneplanen:

    • Ramme C01 – Albertslund Centrum: Maksimal bygningshøjde ændres fra 10 til 8 etager.
    • Ramme D06 – Herstedlund Skole: Kontorbygningen på Roskildevej 173 – 175 og Nyvej 1, hvor VEKS tidligere havde til huse, udtages af rammeområdet og tildeles egen, ny erhvervsramme (Rammeområde E38 – Nyvej 1 og Roskildevej 173–175). Herved tydeliggøres muligheden for fortsat kontorerhverv i bygningen.
    • Ramme F17 – Grønt område ved Roskildevej tilpasses, så de skæve boliger ved Roskildevej kan opføres i et blandet bolig- og erhvervsområde. Dette sker med oprettelsen af en ny ramme (BE19 - Roskildevej 120-122).
    • Ramme F16 – Søndergård ændres, så det nye botilbud på Skallerne 1 kan opføres på det udpegede areal. Arealet udtages af rammeområdet og tildeles egen, ny ramme (Rammeområde D48 – Institution på Skallerne 1).
    • Ramme C10 – Stationsbyens Centerområde ændres, så ejendommen Smedeland 24 udtages af rammen og tildeles egen ramme (C14 - Stationsbyens Centerområde nordvest).

    Miljøvurdering

    Albertslund Kommune har vurderet, at forslag til kommuneplan er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. § 8, stk. 1, i Lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (herefter miljøvurderingsloven):

    Myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse

    1)      udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2,

    2)      medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller

    3)      vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2”.

    Begrundelsen er, at planforslaget udarbejdes inden for fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelse, der er omfattet af bilag 2, punkt 10, b:

    Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg”.

    Forud for udarbejdelsen af miljørapporten skal der gennemføres en afgrænsning af miljøvurderingens omfang, jf. miljøvurderingslovens § 11. Afgrænsningen har til formål at fastlægge miljørapportens indhold og detaljeringsgrad.

    Plan- og miljøvurderingsprocessen er skitseret i nedenstående procesdiagram, og Albertslund Kommunes forvaltning har udarbejdet ”Udkast til afgrænsningsnotat”:

    Links til dokumenter

    Udkast til afgrænsningsnotat for miljøvurderingen

    Udkast til afgrænsningsnotat af Forslag til Kommuneplan 2026 - 2038

    Afgrænsningsnotat for miljøvurderingen

     

    Forslag til Kommuneplan 2026 – 2038

    Forslag til Kommuneplan 2026 - 2038 af 9. december 2025 

    Miljørapport til forslag til Kommuneplan 2026 – 2038

     

    Bilag til miljørapport og arbejdet med kommuneplanen

    Bilag 1 – Temamøde om forslag til delvis revision af Kommuneplan 2026 - 2038

    Bilag 2 – Hersteds planlægningsmæssige historie i nyere tid

    Bilag 3 –

    Sammenfattende redegørelse til miljørapport:

     

    Kommuneplan 2026 – 2038

     

    Høringsnotat til den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2026 – 2038

     

    Kontaktoplysninger

    Plan, Byg & Miljø – Plan
    BY, KULTUR, MILJØ & BESKÆFTIGELSE
    +45 43 68 68 68
    E-mail:
    plan@albertslund.dk     

     

    Kommuneplanlægger og miljøvurderingsspecialist:
    Flemming Fryd
    Mobil: +45 30 70 48 54
    E-mail:
    flemming.fryd@albertslund.dk