Gå til hovedindhold

Sød Balance - sammen om sunde vaner

Albertslund Kommune deltager i Fødevarestyrelsens projekt Sød Balance.

Indhold

    Projektet 'Sød Balance - sammen om sunde vaner' skal inspirere familier med børn i 0.-3. klasse til at skrue ned for deres forbrug af bl.a. slik, sodavand og kager.

    Danmark er det mest slikglade land i verden, og for at hjælpe de danske børnefamilier med at reflektere over hvad, der er et passende niveau af søde sager, sætter Fødevarestyrelsen i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og med støtte fra Nordea-fonden nu gang i et flerårigt projekt i en række kommuner rundt i landet. I alt er ti kommuner med i projektet 'Sød Balance - sammen om sunde vaner', der bl.a. gennem samtaler med Sundhedsplejen og Tandplejen vil give børn og forældre en række værktøjer til at skrue ned for snacks og søde sager, herunder også søde drikke.