Gå til hovedindhold

Sundhedsplejens tilbud

Sundhedsplejen tilbyder bl.a. hjemmebesøg, gruppetilbud, Åbent hus og Ammerådgivning til alle børnefamilier med børn i alderen 0-5 år.

Indhold

    Graviditetsbesøg tilbydes efter behov.

    I graviditetsbesøget har du mulighed for at drøfte spørgsmål i forbindelse med graviditeten og det kommende barn.

    Jordemoder eller praktiserende læge kan henvise til et graviditetsbesøg, hvis du fx: 

    • Tidligere har oplevet ammeproblemer
    • Venter mere end ét barn
    • Har vanskelige sociale eller psykiske forhold 
    • Tidligere har haft en efterfødselsreaktion 
    • Har en tidligere dårlig fødselsoplevelse
    • Har bekymringer omkring forældreskabet

    Hvis du ønsker at få graviditetsbesøg, har du også mulighed for selv at henvende dig til Sundhedsplejen.

    Første kontakt

    Du/I vil blive kontaktet telefonisk af en sundhedsplejerske, når vi har modtaget fødselsanmeldelsen på jeres barn fra hospitalet - dette sker automatisk, med jeres samtykke.

    I det første opkald, vil I blive tilbudt et barselsbesøg. Barselsbesøget er et kort besøg med fokus på barnets spisning og trivsel umiddelbart efter fødslen.

    Hjemmebesøg

    I første leveår tilbydes følgende hjemmebesøg:

    • Barselsbesøg (på 4.-6. dagen efter fødslen)
    • Etableringsbesøg (senest 10 dage efter barselsbesøget)
    • 3 ugers-besøg
    • 2-3 måneders-besøg
    • 4-6 måneders-besøg
    • 8-10 måneders-besøg

    Sundhedsplejersken vil i alle hjemmebesøg vejlede om barnets udvikling og sundhed med udgangspunkt i den enkelte families behov.

    Sundhedsplejersken anvender forskellige standardiserede screeninger til at undersøge og vurdere barnets generelle udvikling, herunder motorik og social kontakt.

    Ved behov, kan sundhedsplejersken tilbyde flere hjemmebesøg.

    Familier med børn født før uge 37 tilknyttes en sundhedsplejerske med viden og erfaring på præmaturområdet.

    Sundhedsplejersken kan vejlede om de særlige udfordringer og vanskeligheder, der kan være forbundet med at have et for tidligt født barn.

    Sundhedsplejersken samarbejder med vores børneterapeuter om det for tidligt fødte barn.

    Åbent hus

    Mandag kl. 12.00-14.00

    Et tilbud til alle familier med børn i alderen 0-3 år. I det åbne hus er det muligt at stille spørgsmål, drøfte bekymringer, få råd og vejledning, få kigget på dit barn og/eller få vejet dit barn.

    Der er altid 2 sundhedsplejersker tilstede i Åbent Hus.

    Ammerådgivningen 

    Fredag kl. 12.00-14.00

    Ammerådgivningen - et tilbud til familier, der har behov for rådgivning og støtte omkring amning:

    • Behov for at få tjekket barnets sutteteknik, gulsot, sløve børn, urolige børn o.lign.

    • Mødre der har problemer med fx sår og revner på brystvorterne, smerter ved amning, tidligere svære ammeforløb, for meget mælk eller tvivl om for lidt mælk, brystbetændelse mm.

    • Familier der er i tvivl om, hvornår barnet har brug for andet end brystmælk

    • Familier der venter barn og har brug for ekstra viden og støtte i forhold til amning.

    Der er altid 2 sundhedsplejersker tilstede i Ammerådgivningen.

    Begge tilbud foregår i Sundhedsplejens lokaler i Løvens Kvt. 17, bygning A.

    Sundhedsplejen tilbyder mødregrupper til alle nybagte mødre.

    En mødregruppe startes op, når der er tilmeldt 5-6 kvinder. Tilmeldingen sker via egen sundhedsplejerske. I grupperne deltager både førstegangs- og flergangsmødre. I mødregruppen kan I udveksle erfaringer og støtte hinanden.

    Første møde foregår på Albertslund Bibliotek i mødelokalet Ditlevsen. Indkaldelse sker via mail på Sundhedsvejen.

    Babygruppen er et alternativ til en traditionel mødregruppe.

    Taler du fx ikke så godt dansk eller har du ikke overskud til at mødes privat i en almindelig mødregruppe, så er Babygruppen nok noget for dig.

    I Babygruppen møder du andre mødre og babyer fra kommunen - og du har også mulighed for at tale med vuggestuepædagogen og/eller sundhedsplejersken som deltager hver gang. Nogle gange er der et tema eller en aktivitet på dagsordenen og andre gange tager vi en tur ud af huset, fx biblioteket.

    Vi mødes i Børnehuset Lindegården hver tirsdag kl. 10.00 – 11.30.

    Vil du være med, så tal med din sundhedsplejerske eller ring til boligsocial-koordinator Line Aoussar på telefon: 60 35 46 39.

    Tryk på linket og se videoen om Babygruppen!

    Albertslund Bibliotek slår dørene op for Fars Legestue hver tirsdag fra kl. 10.00 til 12.00 med bibliotekar Jakob som vært.

    Fars Legestue er et gratis tilbud til alle fædre med børn i alderen 0-3 år. Fars Legestue byder på masser af hygge, snak og samvær. 

    Den 2. tirsdag i hver måned får Fars Legestue besøg af en sundhedsplejerske og den 4. tirsdag i hver måned vil fysioterapeut Mikkel kigge forbi.

    Fars Legestue kræver ingen tilmelding - så kom bare forbi!

    Albertslund Sundhedspleje er med i Far for Livet. Far for Livet er et projekt, der skal medvirke til at skabe stærke relationer mellem far og barn.

    Ventilen kan hjælpe mødre med hurtigere at komme gennem en efterfødselsreaktion.

    I Ventilen mødes 4-5 mødre, 2 timer hver onsdag, med en sundhedsplejerske og en familieterapeut fra Familiehuset. Ventilen foregår i Sundhedsplejens lokaler på Sydskolen, Løvens Kvt. 17, bygning A.

    Du henvises til gruppen efter aftale med din sundhedsplejerske og der vil være en forsamtale i hjemmet inden du starter.

    Fædre med en efterfødselsreaktion tilbydes et individuelt samtaleforløb i Familiehuset, der strækker sig over ca. 3 måneder. Du henvises til tilbuddet i Familiehuset efter aftale med din sundhedsplejerske. Der vil være en forsamtale i hjemmet inden opstart.

    Alle forældre ønsker at give deres barn tryghed og imødekomme dets behov, men samtidigt oplever mange, at forældrerollen kan være udfordrende.

    Tryghedscirklen hjælper dig til, hvordan du kan læse dit barns følelsesmæssige behov og støtte dit barns evne til at håndtere sine følelser.

    Sådan bliver du henvist

    Du kan indstilles til forældrekurset via din sundhedsplejerske, familieterapeut i Familiehuset, sagsbehandler i Familieafsnittet, dagtilbud og/eller PPR i Albertslund kommune, som vil tage kontakt til kursuslederne.

    Du vil herefter blive kontaktet telefonisk af en kursusleder – det er derfor vigtigt, at du giver samtykke til, at dit telefonnummer må videregives.

    Hvem kan deltage?

    Forældre til børn på 0-4 år, der ønsker at styrke tilknytningen mellem forældre og barn.

    Formålet med forløbet
    • At blive klogere på forældrerollen.
    • At videreudvikle på relationen til dit barn.
    • At få indsigt i, hvilke behov dit barn udtrykker med sin adfærd.
    • At lære om vigtigheden af at tage ansvar, når det er nødvendigt, og følge dit barns behov, når det er muligt.

    Parforhold og familieliv kan til tider være udfordrende. Alle familier oplever konflikter, skænderier og uenigheder. Nogle gange kan konflikter eskalere og fylde i hverdagen.

    Gruppeforløbet Konflikthåndtering giver mulighed for at spejle sig i andre forældre, som også oplever øget konfliktniveau, samt mulighed for læring, støtte og feedback i et trygt rum.

    I gruppeforløbet kan I… 
    • Blive klogere på, hvorfor konflikter
    • Lære nye måder at håndtere konflikterne på 
    • Blive klogere på jer selv og jeres partner

    Gruppeforløbet foregår over 4 mødegange i Sundhedsplejen. Derudover vil der være en indledende visitationssamtale i hjemmet, samt en afsluttende samtale med gruppelederne.

    Henvisning foregår via egen sundhedsplejerske eller familieterapeut/psykolog fra Familiehuset.

    Forældreaftenerne er for alle gravide + partnere. Forældreafternes oplæg afholdes af 2 sundhedsplejersker. Emnerne er amning og babys første 30 dage.

    OBS! Sundhedsplejen flytter i Sundhedshuset den 29. september 2025. Oplæggene vil derfor, fra og med oktober, foregå i Sundhedshuset (Skolegangen 1, 2. sal) i lokalet Udsigten.


    Oplæggene afholdes alle dage kl. 16.30-18.30:

    2025:

    • Den 13. oktober - babys første 30 dage
    • Den 10. november - amning
    • Den 8. december - babys første 30 dage

    2026:

    • Den 12. januar - amning
    • Den 9. februar - babys første 30 dage
    • Den 9. marts - amning
    • Den 13. april - babys første 30 dage
    • Den 11. maj - amning
    • Den 8. juni - babys første 30 dage
    • Den 13. juli - amning
    • Den 10. august - babys første 30 dage
    • Den 14. september - amning
    • Den 12. oktober - babys første 30 dage
    • Den 9. november - amning
    • Den 14. december - babys første 30 dage

    Tilmelding sker ved at sende mail med fulde navn på alle deltagere, samt dato for ønsket oplæg, til Sundhedsplejens hovedpostkasse: sundhedsplejen@albertslund.dk. Skriv "tilmelding til oplæg" i emnefeltet.