Kontakt & information
Find kontaktoplysninger og anden generel information.
Sundhedsplejen & Børneterapien
- Telefon: 43 68 66 70
- Telefontid: Alle hverdage kl. 08.00-09.00 (fra og med uge 36: kl. 08.30-09.30)
- Adresse: Løvens Kvt. 17, bygning A, 2620 Albertslund
- Mail: sundhedsplejen@albertslund.dk
Du har også mulighed for at ringe direkte til din sundhedsplejerske eller børneterapeut uden for telefontiden. Hvis personen ikke svarer, så læg en besked og du vil blive ringet op indenfor næstekommende arbejdsdag.
Anne-Mette | 21 36 43 65 | Herstedvester Skole |
Dorthe | 23 31 98 69 | Egelundskolen |
Gitte | 21 79 15 94 | - |
Joan | 21 79 15 60 | Herstedlund Skole |
Lisbeth | 21 79 17 13 | Herstedøster Skole |
Malene | 21 79 16 15 | Herstedvester Skole |
Maria | 92 43 30 15 | - |
Mia | 92 43 41 34 | Albertslund Lilleskole |
Michala | 21 79 16 78 | Herstedøster Skole |
Sara | 21 79 18 24 | Ungdomsskolen |
Suzanne | 21 79 16 47 | Brøndagerskolen |
Signe | 21 20 70 19 | Egelundskolen |
Tina | 20 35 81 59 | Herstedlund Skole |
Fysioterapeut: Emma | 21 12 42 50 |
Fysioterapeut: Mikkel | 21 12 41 83 |
Ergoterapeut: Maria | 21 59 36 23 |
Julie Tejg Jespersen | 24 20 78 71 | utu@albertslund.dk |
Der er fri parkering på Albertslundvej.
Følg skiltene mod Sundhedsplejen & Børneterapien fra Albertslundvej.
Indgang til Sundhedsplejen & Børneterapien via skolegården ved hallen. Indgangen er markeret på kortet.
Alle SMS'er fra Sundhedsplejen og Børneterapien sendes via det offentlige SMS-system NemSMS. Tilmeld dig NemSMS på borger.dk og sørg for at holde dit telefonnummer ajour.
Der føres elektronisk journal på alle børn i Albertslund Kommune fra barnet bliver født til det går ud af folkeskolen.
Du har adgang til dit barns journal via Sundhedsvejen.dk.
For at logge på Sundhedsvejen, skal din sundhedsplejerske have oprettet dig. Hvis du har problemer med at tilgå dit barns journal, kan du kontakte din sundhedsplejerske eller Sundhedsplejens hovednummer: 43 68 66 70 for oprettelse på Sundhedsvejen.
Har du specifikke spørgsmål der vedrører dit barn, kan du kommunikere sikkert med din sundhedsplejerske via Sundhedsvejen - så er dine data beskyttet.
På Sundhedsvejen vises:
- Forside: Generel information og nyheder fra sundhedsplejen, samt oversigt over tilgængelige journaler.
- Post: Skriv og læs mails fra din sundhedsplejerske.
- Mine børn: Journalnotater, registreringer og målinger på dine børn.
- Aftaler: Oversigt over dine kommende aftaler med sundhedsplejersken og/eller børneterapeuten.
- Grupper: Deltagerlister over dine grupper fx. mødregrupper, forældregrupper m.m.
Obs! Når du logger på Sundhedsvejen første gang, skal du klikke på pilen under dit navn og udfylde din mailadresse, så din sundhedsplejerske kan kommunikere skriftligt med dig.
Sundhedsplejen og Børneterapien har følgende lukkedage:
- Alle weekender
- Nationale helligdage
- Lukker kl. 12.00: 1. maj og 5. juni.
Eventuelt andre lukkedage, vil blive annonceret via hjemmesiden og Facebook.
Sundhedsplejen modtager automatisk oplysninger om dig og dit barn når du har født og hvis du har adresse i Albertslund Kommune. Det er oplysninger om: Navn, adresse, CPR-nummer, forældremyndighed og evt. telefonnummer.
Sundhedsplejen arbejder med afsæt i Sundhedsloven. Det betyder at Sundhedsplejen har pligt til at føre journal.
Journalen skal dokumentere Sundhedsplejerskens indsats, observationer og undersøgelser af barnet/den unge, sundhedsplejens rådgivning, vejledning, korrespondance med læger og hospitaler, henvisninger til andre, oplysninger om familie/sundhedsforhold og øvrige relevante forhold hos forældrene.
Sundhedsplejersken skriver journal om hjemmebesøgene på baggrund af jeres samtaler og sundhedsplejerskens observationer.
Vi opbevarer dine oplysninger, så længe det er relevant. Dine data bliver slettet efter en lovbestemt arkiveringsperiode, jf. Arkivloven. Dine data slettes i den forbindelse helt, eller overføres til Statens Arkiver.
Samtykke
Vi indhenter løbende samtykke til behandling af dine data, og du kan til en hver tid bede om at få indsigt i, hvilke data vi har om dig og dit barn.
Du kan til en hver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte din sundhedsplejerske eller henvende dig på Sundhedsplejens hovednummer: 43 68 66 70.
Rettigheder
Databeskyttelsesforordningen giver dig en række rettigheder i forhold til Sundhedsplejens behandling af oplysninger om dig. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Sundhedsplejen.
Videregivelse af data til forskning
Den Nationale Børnedatabase
Sundhedsplejen i Albertslund Kommune leverer journaldata til Sundhedsstyrelsens nationale børnedatabase.
Den nationale børnedatabase er en offentlig database om børns sundhed, baseret på systematisk indsamling af udvalgte data fra de forebyggende børneundersøgelser hos praktiserende læge og sundhedsplejerske.
Til den nationale børnedatabase indberettes oplysninger om vægt og højde, barnets udsættelse for tobaksrøg og barnets ernæring det første år, for så vidt angår amning eller ernæring med modermælkserstatning.
Databasen Børns Sundhed
Sundhedsplejen i Albertslund Kommune levere endvidere data til den kliniske kvalitetsdatabase Databasen Børns Sundhed. Databasen er forankret hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet.
Kommuner der deltager i databasesamarbejdet, indsender årligt journaldata til Databasen.
På baggrund af de indsamlede data, udarbejdes 2 årlige temarapporter, 1 om de 0-årige børn og 1 om skolebørn. Udover evidensbaseret viden om det valgte tema, kan Albertslund Kommune se egne data og sammenligne sig med andre kommuner i landet.
HOPE
Sundhedsplejen i Albertslund Kommune leverer også data til forskningsprojektet HOPE.
Formålet med projektet er at blive klogere på, hvorfor nogle forældre
udvikler en fødselsdepression, mens andre ikke gør.
Resultaterne af arbejdet vil løbende blive omtalt og beskrevet på hjemmesiden: www.hope.au.dk
Udlevering af data er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed og der er leveret data på i alt 821 kvinder fra Albertslund Kommune. Al data vil blive forsvarligt behandlet og anonymiseret. Der udleveres data for børn født i Albertslund Kommune i perioden 01.04.2019-31.12.2021.
Håndtering af indsamlet data
Det indsamlede journaldata indsendes til Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsens nationale børnedatabase og Aarhus Universitet i henhold til databeskyttelseslovens §10. Data behandles fortroligt og anvendes udelukkende til forskning. Forskerne har i deres arbejde med data ikke adgang til personidentifikation (CPR-nummer). Det datasæt, som benyttes til analyserne, rummer ikke oplysninger om navne eller CPR-numre, hverken om børnene, forældrene eller sundhedsplejerskerne, og formidlingen af resultaterne sker således, at det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner.
Videregivelse af oplysninger
Som udgangspunkt videregiver Sundhedsplejen ikke oplysninger om dig og dit barn uden dit samtykke. Der kan dog i særlige tilfælde videregives oplysninger til kommunale myndigheder, sundhedsvæsnet, politiet og anklagemyndigheden. Dette kræver dog, at særlige regler tillader det. Det kan eksempelvis være videregivelse efter servicelovens §49A og §50C.
Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte Sundhedsplejen vedr. vores behandling af dine data.
Hvis du har spørgsmål til vores håndtering af dine personoplysninger, er du også velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Julie Egholm. Hun er rådgiver for flere af landets kommuner og har adresse i Høje Taastrup.
Klagemuligheder
Du har altid mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Klik dig videre og find information om dine muligheder for at klage. Læs også om kommunens uafhængige borgerrådgivning.
Derudover har du også mulighed for at sende en mail direkte til leder af Sundhedsplejen og Børneterapien, Julie Tejg Jespersen.