Gå til hovedindhold

Skolesundhedsplejen

Skolesundhedsplejens formål er at vurdere barnets sundhed og trivsel gennem hele skolegangen, samt at bistå med råd og vejledning efter behov.

Indhold

    Samtaler & undersøgelser

    Skolesundhedsplejen har eget kontor på skolerne, hvor undersøgelserne og samtalerne som oftest finder sted. 

    Sundhedsfremmende og forebyggende samtaler og undersøgelser tilbydes på fastsatte årgange, individuelt eller i grupper:

    • 0. klasse: Indskolingsundersøgelse
    • 1. klasse: Samtale og undersøgelse

    Samtaler/undersøgelser på 0. og 1. årgang foregår med forældre.

    • 4. klasse: Screening af højde/vægt (+ samtale med elever i grupper)
    • 6. klasse: Samtale og undersøgelse
    • 8. klasse: Udskolingsundersøgelse

    Samtaler/undersøgelser på 6. og 8. årgang foregår individuelt med eleverne - forældre kan deltage efter behov.

    Derudover tilbyder skolesundhedsplejen individuelle behovssamtaler. Læs mere nedenfor.

    Skolesundhedsplejen er også tilknyttet Brøndagerskolen og Ungdomsskolen, hvor tilbuddet dog kan afvige fra det generelle. Dette gør sig også gældende for specialtilbuddene på Herstedøster Skole og Egelundsskolen.

    Sundhedspleje ved behov

    Behovsundersøgelser og behovssamtaler tilbydes på alle klassetrin.

    Samtalerne sker som opfølgning på sundhedsplejerskens faste og tilrettelagte samtaler og undersøgelser af barnet, eller efter ønske fra forældre eller lærere.

    Samtalerne kan vedrøre særlige problemstillinger ift. eksempelvis mental eller fysisk sundhed, opfølgning på syns- og høreprøver eller andet.

    Samtalerne vil altid ske efter aftale med forældrene.

    Forældre er altid velkomne til at deltage i alle typer af behovssamtaler og undersøgelser på skolen (hvis eleven er over 15 år, gælder andre retningslinjer for samtykke). Fra skoleåret 2023/2024 skal forældre til elever i 0.-6. klasse altid deltage i samtaler vedrørende vækst.

    Sundhedspædagogik

    Sundhedsplejersken tilbyder sundhedspædagogisk undervisning på visse klassetrin:

    • 2. klasse: Det gode klassefælleskab
    • 5. klasse: Pubertetsundervisning
    • 7. klasse: Sundhedseksperimentarium
    • 9. klasse: Seksualundervisning

    Den sundhedspædagogiske undervisning på 2., 7. og 9. årgang er en del af Den Næste Generation.

    I skoleåret 2023/2024 er den sundhedspædagogiske undervisning, der normalt er tilrettelagt på 3. årgang, lagt sammen med screeningen af højde/vægt i 4. klasse, hvor der nu også vil være gruppesamtaler om generel sundhed og trivsel.

    Åben konsultation

    Sundhedsplejen tilbyder åben konsultation til kommunens børn, unge og forældre. Målgruppen er primært elever i 3. til 9. klasse.

    I åben konsultation kan sundhedsplejersken tilbyde støtte og vejledning til børn, unge og forældre der selv henvender sig med forskellige sundhedsrelaterede problemstillinger. Dette kan eksempelvis være behov for vejledning om fysisk sundhed, vækst, pubertet, seksualitet, mental sundhed, familieforhold, generel trivsel, skoletrivsel eller andet.

    Åben konsultation betyder ikke nødvendigvis at sundhedsplejersken er fysisk til stede på skolen og er tilgængelig på et bestemt tidspunkt, men snarere at der nemt kan aftales tid til en samtale i den nærmeste fremtid.

    Sundhedsplejersken kan kontaktes på mobil eller via AULA.

    Sundhedsplejersken har opfølgnings- og journalføringspligt for alle kontakter i åben konsultation.

    Samarbejde med skolen

    Sundhedsplejen indgår i det tværfaglige samarbejde, herunder i skolens Rådsmøder.

    Udover ovenstående tilbud til børn og forældre, er sundhedsplejersken også sundhedsfagligkonsulent for skolen. Sundhedsplejersken kan bruges i forhold til en overordnet drøftelse af elevernes sundhed og trivsel og generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på skolen, herunder hygiejne.

    Se hvem der er sundhedsplejerske på dit barns skole

    Mia (tlf: 92 43 41 34)

    Suzanne (tlf: 21 79 16 47)

    Dorthe (tlf: 23 31 98 69) & Sara (tlf: 21 79 18 24)

    Joan (tlf: 21 79 15 60) & Tina (tlf: 20 35 81 59)

    Malene (tlf: 21 79 16 15) & Anne-Mette (tlf: 21 36 43 65)

    Michala (tlf: 21 79 16 78) & Lisbeth (tlf: 21 79 17 13)

    Suzanne (tlf: 21 79 16 47)