Dagsordener og referater

Du kan læse dagsordener og referater fra kommunalbestyrelsens og udvalgenes møder ved at følge linket.


Læs dagsordener og referater til og med den 10. februar 2016

Dagsordener og referater fra efter den 10. februar 2016

 

 

Printvenlig version

Forside:

 


Udvalg: Budget

Dato: Tirsdag den 31. december 2019

Tid: Kl. 00:00

Sted:

Indkaldelse :


Indholdsfortegnelse

1. Bilag 4 - Kommunalpolitikernes spørgsmål til budgettet

1. Bilag 4 - Kommunalpolitikernes spørgsmål til budgettet

Sagsfremstilling

--Bilag 4 - Områderne/afdelingerne besvarelse af Økonomiudvalgets spørgsmål

 

Oversigt over budgetspørgsmål

 

 

1

23/5

Miljø & Teknik

Forvaltningen kommer med et udspil til renovering af Stuehuset på Birkelundgaard. Huset gennemgås med henblik på renovering af det mest nødvendige. Fx er der meget tilkalkede vandhaner, så der knapt kommer vand ud af dem, toilet på 1. sal er i dårlig stand, gulv på trappen og i entreen (små linoleumsfliser) er flosset/løse og der er sikkert mere der trænger.  

6/6

2

17/6

Miljø & Teknik

Forslag om, at der ved cykelstien på Gammel Landevej/Stjernevangen opsættes en af to mulige løsninger.

Der kan opsættes en lyskurv som vist på billedet nedenfor:

 

Eller der kan ved siden af eksisterende fodgængerlys opsættes et skilt, hvoraf det fremgår at fodgængerlyset også gælder cyklister.

Lyskrydset er indrettet så kun fodgængere må passere, skønt cyklister alligevel kører over, fordi det ikke giver mening at holde der, og der ikke må køre biler på tværs alligevel. En markering der følger virkeligheden, og legaliserer den eksisterende adfærd.

8/8

3

18/6

Dagtilbud

Baggrund

De økonomiske problemer som flere af kommunens institutioner har mødt i 2019 er blandt andet et resultat af langtidssygemeldinger, samt den økonomiske belastning som disse medfører for institutionerne.

 

En institution får refusion for en medarbejderes sygdom efter 30 dage. Taksten udgør højst 4355 per uge og og 117,70 kr pr time. Efter 6 ugers sygdom giver kommunens egen forsikringspuljen 40 kr. per time.

 

Efter 6 ugers perioden er beløbet jf. Institutionsledere i store træk tilstrækkeligt til en pædagogmedhjælper. Jf. flere institutionsledere så er økomomien i dag således, at man godt kan absorbere en enkelt langtidssygemelding, men herefter begynder der at opstå problemer.

 

 

Muligt forslag

Vi ønsker en proaktiv forebyggelse af situationen, hvor flere langtidssygemeldinger i den samme institution risikerer at “vælte læsset”.

 

Vi finder derfor  følgende ændringer til forsikringspuljen for dagtilbud interessant:  

·         Tidspunktet for igangsættelse  af refusion fra forsikringspuljen fastsættes til at være efter 14 dages sygdom.

·         At taksten ændres fra at være et fast beløb pr time til at være en takst der skal suppleres op til, således der vil være dækning for den reelle omkostning. Taksten fastsættes årligt af forvaltningen ud fra princippet om, at denne skal udgøre fuld løndækning for en vikar, som har samme kompetenceniveau som den sygemeldte medarbejder (dvs.henholdsvis pædagog eller medhjælper).

·         Bemærk at dette betyder, at hvis der ikke er ret til refusion fra staten (eks. som følge af manglende optjening pga. Ansættelse under 8 uger eller for de 16 dage mellem den 14. Dag og den 30 dag, hvor refusion fra det offentlige igangsættes), så dækker forsikringspuljen det beløb som ville være givet i refusion fra det offentlige.

 



Konsekvenser

·         Et ensartet serviceniveau ved institutionerne uafhængig af, hvorvidt man har syge medarbejdere eller ej. Det går ikke ud over børnene.

·         Større budgetsikkerhed for den enkelte institution, da disses økonomi i langt højere grad ikke påvirkes af langtidssygemeldinger.  

·         Mindre pres på den enkelte medarbejder for at vende tilbage selvom de ikke er klar.

·         Forsikringspuljen skal justeres størrelsesmæssigt.

 

 

Spørgsmål til forvaltningen:

·         Spørgsmål 1: Med udgangspunkt i de kendte rammer, hvor meget vil forsikringspuljen skulle forøges for at kunne imødekomme de ændrede rammer?

 

·         Spørgsmål 2: Er det korrekt, at institutionernes nuværende budgetter indeholder buffer til at dække sygdom? Er det på nogen måde muligt at skønne, hvor stor en del af budgetterne dette er?

 

·         Spørgsmål 3: Hvis institutionernes budgetter indeholder en sådan buffer - så vil en del af denne buffer blive overflødig ved forøgelse af midler i forsikringspuljen. Hvor stor en andel af finansieringen af forøgelsen af forsikringspuljen vil rimeligvis kunne modregnes i de nuværende budgetter?

12/9

4

18/6

Miljø & Teknik

Miljøbelastningen ved byggerier baseret på beton som det primære byggemateriale er en af de væsentligste klimasyndere.

 

Betonbyggerier har en klimabelastning der er 17-42% mere belastende end tilsvarende byggerier i træ når man ser på opgørelser fra det svenske miljøinstitut IVL. Statens byggeforskningsinstitutet har tillige medtaget hvad d er sker efter bygningens levetid og har konkluderet, at betonbyggerier belaster klimaet dobbelt så meget som byggerier, hvor træ er det primære materiale.

 

Ved at bygge primært i træ fastholdes co2 også henover en længere periode, materialerne er meget velegnede til  genbrug, ligesom at materialerne ved afslutningen af deres livscyklus kan bruges til energiproduktion. Der er stærke traditioner at bygge store bygninger i træ - også i mange etagers højde - i mange af de omkringliggende lande.

 

Træbyggerier gennemføres ofte hurtigere og billigere end betonbyggerier, men der er andre forhold som gør sig gældende set i forhold til vedligehold, som der naturligvis skal tages hensyn til.

 

Muligt forslag

Vi ønsker at Albertslund Kommune fremadrettet skal bygge med bæredygtighed som det primære fokuspunkt.

 

Dette betyder således at træ skal udgøre det primære byggemateriale indtil det tidspunkt, hvor det kan dokumenteres entydigt at andre materialer er mere bæredygtige for miljøet.

 

I praksis vil dette betyde, at træ indtil videre benyttes til de bærende konstruktioner, som udgør hovedvægten af byggeriet), men at der er mulighed for, at man anvender andre materialer, hvor der er vægtige argumenter herfor (eksempelvis til klimaskærm eller brug af ubrændte lersten inde i bygningen).   

 

Konsekvenser

·         Kommunen får med gennemførelsen mulighed for at styrke sin offensive grønne profil.

·         Det forventes på bagggrund af byggebranchens udtalelser, at totaløkonomien er den samme - omend der er mulighed for, at der vil ske en forskydelse af midler anvendt under anlægsrammen til servicerammen.

·         Det væsentligste er at benytte træ til de bærende konstruktioner, som udgør 75% af vægten ved et byggeri. Her er der ingen forskel på vedligeholdsbyrden mellem træ og betonbyggerier. Ved konstruktionstræ der benyttes her har det heller ikke nogen stor betydning hvilken træsorter der benyttes, og der benyttes ofte grantræer som er hurtigvoksende. Rødgran er her en af de træsorter der hurtigst og billigst optager co2. Der benyttes ofte CLT som er en form fro krydsfiner i meget store dimensioner.

 

·         Benyttes der træ til klimaskærmen som er udsat for miljøbelastning, så er det mere vedligeholdelsestungt. Her kan man overveje om der skal benyttes andre materialer, benyttes andre byggemetoder eller om man vil benytte en model som Lisbjerg bakke i Århus, hvor man indenfor totaløkonomien benytter ubehandlet træ, som udskiftes efter en årrække, hvorefter træet genanvendes.  

·         Det bliver mere komplekst at finde kompetente entreprenører og arkitekter, da man i Danmark endnu ikke har en stor udbredt tradition for at bygge i træ. Der vil skulle stilles krav i udbud om, at man kan demonstrere erfaring med tilsvarende byggerier. Det kræver viden hos medarbejderne at kunne stille sådanne krav.
 

·         Vi formoder at kommunens medarbejdere primært er vant til at stille krav om byggerier i beton og ikke har store erfaringer med byggerier i træ.

Referencer

 

https://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/09%20Byggeri/Baredygtigt%20byggeri/TBST-2016-02-Introduktion_B%C3%A6redygtigt_Byggeri.pdf

 

https://vandkunsten.com/news/fremsynet-traebyggeri-er-arets-byggeri

 

http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/102437-et-baeredygtigt-byggeri-kraever-oget-brug-af-trae

https://ing.dk/artikel/kronik-hvem-uddanner-ingenioerer-at-bygge-med-trae-223289

 


Spørgsmål til forvaltningen:

·         Spørgsmål 1: Ser forvaltningen deciderede negative økonomiske konsekvenser ved at indføre et princip om bæredygtigt byggeri? Baseret på de oplysninger vi har fra vores bagland i partiet, samt vores hovedorganisations dialog med byggebranchen ser der ikke ud til at være sådanne. Hvis forvaltningen ser sådanne, angiv venligst hvilke, samt baggrunden for disse.

Spørgsmål 2: Hvad vil det kræver af justeringer i forvaltningen for at kunne foretage et sådant skifte? Skal der afsættes midler til erfaringsopsamling, uddannelse af relevante medarbejdere eller? Angiv venligst nødvendige træk, samt skøn over økonomien forbundet herved.

23/8

5

18/6

Dagtilbud

Baggrund

I Albertslund Kommune ‘rykkes’ børn op fra vuggestue/dagpleje til børnehave i alderen 2 år og 10 måneder (34 måneder) frem for 3 års alderen, som ellers benyttes som oprykningsalder i over 50% af landets kommuner.

 

Jf. Socialforskningsinstitutttes opgørelse har dette været gældende for Albertslund minimum siden 2008. Albertslund Kommune ligger altså under landsgennemsnittet.

Oprykningsalderen er et område, hvor man som kommune mere uset kan differentiere i normeringerne i dagtilbuddene, da de fleste borgere ikke er bekendt med, at der er forskelle mellem kommunerne.  

 

Hvis man betragter oprykningsalderen som et kvalitetsparameter, så har Albertslund altså et lavere serviceniveau end mange andre kommuner.

 

Et fast defineret tidspunkt for oprykning er administrativt simpelt, men forholder sig ikke til, om det enkelte barn rent faktisk er parat til at rykke op i børnehaven eller ej. Det er næppe sådan, at børn er parate blot fordi det nu engang er sådan institutionerne er indrettet.

 

I praksis er oprykningen ofte udtryk for en kapacitetsstyringsmæssig betragtning, som skal søges at kombineres med barnets parathed. Disse to ting stemmer ikke altid overens.

 

Mulig ændring

Vi finder følgende potentielle ændringer interessante set i forbindelse med budgetforhandlingerne:

·         1: Oprykningsalderen for dagtilbud justeres til som udgangspunkt at være 36 måneder frem for 34 måneder, således Albertslund Kommuner hæver kvalitetsniveauet til samme norm som hovedparten af landets kommuner.

·         2: At man træffer beslutning om en praksis, hvor det faglige personale og forældrene drøfter og aftaler oprykningstidspunkt for det enkelte barn ud fra et fagligt skøn med baggrund i dagtilbudsloven - uden at der skal argumenteres eller søges om dette udenfor institutionen. Dog således at et barn ikke kan rykkes tidligere op end 34 måneder eller senere end 38 måneder - medmindre der foreligger særlige omstændigheder herfor, samt at forældrene er indforstået hermed. Herunder at finansieringen af det enkelte barn følger den faktiske oprykning, således at der ikke er økonomisk incitatment for tidlig oprykning og at institutionen ikke straffes for sen oprykning.


Forventede Konsekvenser

·         At serviceniveauet de facto hæves for de mindste børn, hvis man justerer oprykningsalderen til landsnormen jf. Pkt. 1 I praksis indføres der en rullende oprykning ved pkt. 2, hvor det er en faglig vurdering som skal ligge til grund for, hvorvidt om et barn er klart til at indgå i børnehavegruppen. Dette vil tage udgangspunkt i det enkelte barn i højere grad end nuværende praksis.

·         Børnehavegrupper fritages i højere grad fra en unødig belastning af ‘ikke-børnehaveklar’ børn ved både pkt. 1 og 2.

·         Institutionerne foretager ikke oprykning med udgangspunkt i økonomien under pkt. 2.

·         Pkt 2. vil potentielt besværliggøre den samlede budgetlægning for de enkelte institutioner og forvaltningen, hvorved der formentlig forudsættes en løbende proaktiv økomomiopfølgning.

 

·         Der vil påløbe forøgede omkostninger ved en senere oprykning ved både pkt. 1 og pkt. 2, da børnehavepladser er billigere end vuggestuepladser.

Referencer

https://crunch.sfi.dk/media/2911/notat_crunch_2017-1.pdf?fbclid=IwAR0tYkriNQxM4yBVa2SpjQUEJ2_tFjwANjX70s6kfWz43TOSu5UPQ3EYi_s

 

Spørgsmål til forvaltningen

·         Hvad vil den økonomiske konsekvens være ved at justere oprykningsalderen fra 34 til 36 måneder jf. ændring 1 ovenfor?

·         Hvad vil den økonomiske konsekvens være ved at introducere ændringen jf. Pkt 2 ovenfor med fleksibel oprykning, hvor pengene følger med?

Vil ændringen jf. Pkt. 2 ovenfor være mulig? Hvad vil fordele og ulemper være ved sådan en model set i forhold til i dag?

30/9

6

18/6

Dagtilbud

Baggrund

Der findes en bred forskning som viser, at det ikke er til de helt små børns fordel at komme i et almindeligt dagtilbud med de normeringsniveauer, som den økonomiske situation i kommunerne har medført, herunder også med det niveau der er i Albertslund.

 

Der findes tillige en del forskning som decideret har påpeget, at det kan være skadende for børnenes tidlige udvikling. Senest har der i foråret været en omfattende dækning af konsekvenserne for børnene.

Radikale Venstre stillede til budget 2019 spørgsmål omkring mulighederne for, at kommunen yder tilskud til hjemmepasning  af eget barn jf. Dagtilbudslovens §86, sådan som det gøres i en lang række øvrige kommuner. Loven giver mulighed for at man kan yde tilskuddet for børn fra 24 uger til skolealderen, men også at man kan udvælge den alderesgruppe man vil yde tilskuddet for.

 

Dagtilbudsloven stillede på daværende tidspunkt krav om, at man skal have opholdt sig i landet i 7 ud af de sidste 8 år, at man ikke modtager nogen form for overførelsesindkomst eller arbejdsindtægt, samt at man behersker det danske sprog på et tilstrækkeligt niveau til at understøtte sit barns sproglig udvikling.

 

De kommuner som har indført ordningen gør det af forskellige årsager, men et væsentligt

parameter er at ligestille hjemmepassende forældre med forældre der lader eksempelvis en bekendt eller familiemedlem passe deres børn.

 

Jf. børne og socialministeriets “Kort fortalt: tilskud til pasning af egne børn” var der i 2018 samlet 49 kommuner som udbyder ordningen og et snit på ca. 800 børn på landsplan som benytter ordningen.

 

Spørgsmål fra Radikale og svar for forvaltningen fra 2019 forefindes her: https://albertslund.dk/Umbraco/openpublic/EsdhFile/Download?id=786&url=Bilag/Punkt_4_Bilag_33_BS_32__Hjemmepasning_af_boern_i_Albertslund.pdf

 

En bred adgang til hjemmepasning endte ikke med at indgå i budgettet for 2019.

 

Der er siden tidspunktet for forvaltningnes besvarelse af spørgsmål kommet en ny dagtilbudslov, som blandt andet skal gøre det nemmere for hjemmepasningsordninger. Ifølge § 11 stk. 8 i denne er det nu obligatorisk for børn af to-sprogede familier at komme i dagtilbud.

Mulig ændring

Vi finder det interessant, at der indføres en adgang til, at forældre kan modtage tilskud til pasning af eget barn så længe dette barn er i vuggestuealderen, samt at kriterierne i dagtilbudsloven i øvrigt er indfriet.  

 

Denne ændring vil være en indskrænket model af den model, som Radikale søgte at få igennem i budgettet 2019, som også omfattede børnehavebørn.

 

Forventede Konsekvenser

Med indførelsen af en sådan ordning vil man skabe opnå følgende fordele for børnene og kommunen, samtidig med at man sparer penge:  

·         Der forefindes ingen forskning der taler for, at det generelt set er fremmende for hovedparten af de små børns udvikling at komme i en klassisk dansk institution før børnehavealderen - tværtimod. Indførelsen af en sådan ordning vil altså være til de små børns fordel.

·         Albertslund Kommune vil fremstå som en progressiv kommune på familiepolitikken, som tillige vil fremtræde attraktiv for børnefamilier der ønsker at hjemmepasse deres børn indtil dette tidspunkt. Det vil styrke kommunens udbud på dagtilbudsområdet, som bliver bredere.

·         Ordningen vil være attraktivt for børnefamilier. Vil kunne bruges mellem gradividteter, hvor det kan være svært at finde jobs - specielt for folk ansatte i brancher, hvor der ikke er stor mangel på arbejdskraft. Ordningen vil formentligt også kunne medvirke til at reducere stresniveauet og belastningen på småbørnsfamilier.

·         En indførelse af en støtteordning vil gøre hjemmepasning til en mulighed for de familier, som ikke selv har råd eksempelvis i kraft af, at den ene part tjener mange penge. En sådan ordning vil sikre kommunens rige og fattige familier i højere grad har de samme muligheder.

·         Den gamle dagtilbudslovs bestemmelser, samt brug af sprogkrav som gjort i Langeland Kommune vil under den gamle ordning kunne sikre, at tilbuddet med en høj grad af sikkerhed ikke vil blive benyttet af socialt udsatte familier, hvor der vil være til barnets fordel at komme i institution fra en meget tidlig alder. Der er tillige kommet nye bestemmelser i loven den nye lov. Det skal også bemærkes at eventuelle bekymringer for den sproglige udvikling hos tosprogede børn ikke har betydelig relevans her, dette sprogkrav tildels er omfattet af dagtilbudsloven, samt at man for hjemmepassede børn kan foretage sprogprøvning i 2 års alderen jf. dagtilbudsloven.

 

·         Hvis man med udgangspunkt i de tal forvaltningen har angivet i 2019 skønner at 14 børn om året vil være omfattet af ordningen, samt besparelsen for kommunen gennemsnitligt være 2000 kr. om måneden per barn - så vil en sådan ordning give kommunen en besparelse på anslået 336.000 om året.

·         En forventet besparelse kunne eventuelt omsættes til at etablere en ugentlig legegruppe for børn i den omfattede aldersgruppe (eventuelt som et bredt tilbud), hvor det er muligt at mødes og socialisere, samt hvor det er muligt at få hjælp og støtte fra pædagogisk personale hvis dette ønskes. En sådan gruppe kunne eksempelvis etableres i forbindelse med dagplejen og dagplejens legestue, hvor der i forvejen er tilknyttet pædagogisk personale med de fornødne kompetencer.  

Referencer

 

https://albertslund.dk/Umbraco/openpublic/EsdhFile/Download?id=786&url=Bilag/Punkt_4_Bilag_33_BS_32__Hjemmepasning_af_boern_i_Albertslund.pdf

 

https://socialministeriet.dk/publikationer/2018/nov/kort-fortalt-halvdelen-af-landets-kommuner-yder-tilskud-til-pasning-af-egne-boern/

 

Spørgsmål til forvaltningen

Spørgsmål 1: Er der med den nye dagtilbudslov sket væsentlige ændringer, som vil ændre de økonomiske beregninger i det ovenstående?

 

Spørgsmål 2: Er der med den nye dagtilbudslov sket andre væsentlige ændringer, som har indvirkning på kommunens muligheder for at udbyde tilskud til hjemmepasning?

 

Spørgsmål 3: Hvad er omfanget af §11 stk. 8? - vil denne paragraf betyde i praksis, at det alene er etniske danskere som vil kunne bruge tilbuddet?

30/9

7

18/6

Dagtilbud

Albertslund Kommune har i dag omfattende grønne arealer og skovområder. Til trods for dette er der ingen af kommunens institutioner, som fungerer som natur/skovbørnehaver.

 

Natur/skovbørnehaver er typisk defineret med udgangspunkt i, at de bruger mellem 3-5 timer om dagen udenfor institutionen i den omkringliggende natur og udearealer. Man vægter brug af naturen højt i det pædagogiske arbejde.

 

Naturbørnehaver stiller mindre krav til inde arealer end en klassisk institution, men stiller til gengæld kræver adgang til større grønne omkringliggende områder.

 

Der er foretaget en del forskning indenfor området, som indikerer at naturbørnehaver har en positiv indvirkning på børns styrke, smidighed og koordination, samt at naturen virker stressreducerende for børnene og understøtter lange og koncentrerede lege.

 

I naturbørnehaver er der endvidere plads til børn, der pga. fysiske sygdomme har problemer med eller slet ikke har mulighed for at være i almindelige institutioner. Det kan fx være børn med lavt MBL, astma- og allergibørn, og i det hele taget børn, der let bliver syge. Der er erfaringer som viser, at børn i naturbørnehaver generelt har færre sygedage end børn i almindelige institutioner. Dette forklares med færre smitteveje qua, at man opholder sig forholdsvis lidt indenfor.

 

Det kendes fra andre kommuner, at naturbørnehaver også kan have en positiv anvendelse for børn med specielle behov, hvor det kan være fordrende med megen fysisk udfoldelse og store udendørs rammer.

 

Den eneste børnehave i Albertslund som er en natur/skovbørnehave er Alfely, som er et privat pasningstilbud. De kommunale institutioner har en generelt ens profil.

 

Mulig ændring

Vi ønsker at Albertslund Kommune skal have en mere varieret profil på institutionsområdet, samt at man understøtter kommunens grønne profil.

 

Vi finder det interessant, at minimum en af de nye kommende institutioner fik form af en naturbørnehave. Det kunne konkret være, hvis en af de nye institutioner bygges som en naturbørnehave i forbindelse med Hyldagerbakker, samt at den etableres og designes med det udgangspunkt.

 

Forventede Konsekvenser

·         Såfremt det skal være en integreret institution, så skal der tages særskilt stilling til, hvorvidt vuggestuen skal være af traditionel karakter. Hvis forslaget kombineres med en udvidelse af dagplejen vil der muligvis ikke skulle være en vuggestue.

·         At der skal ansættes personale og leder med udgangspunkt i institutionens særlige profil.

·         Den etablerede institution skal ikke benytte inde arealer i særlig høj grad, hvorfor bygningen formentlig kan tilrettelægges ud fra kvalitetsniveau C for børnehavedelen, hvilket nedbringer omkostningerne til byggeprojektet.

·         Udearealet skal være af større karakter - og skal sammentænkes med planen for hyldagerbakker.

 

Referencer

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%B8rn-udeliv

 

Spørgsmål til forvaltningen:

 

1: Hvad vil de økonomiske konsekvenser være ved, at etablere en ny institution som en naturbørnehave? Vi regner med at man vil kunne spare på bygningerne, men at man til gengæld skal bruge yderligere udearealer?

 

2: Vil det være muligt at benytte nogle af naturområderne i kommunen (eks ved Hyldagerbakker) til brug for børnehaven, uden at disse er dedikeret alene til børnehaven?

14/8

8

18/6

Dagtilbud

Albertslund Kommune skal i de kommende år bygge en række nye institutioner, hvad der også fremgår af budgetaftalen for 2019. Disse institutioner skal både rumme børn i vuggestue/dagplejealderen og børn i børnehavealderen.

 

Kommunen har overvejende integrerede institutioner, men har en dagpleje og to rene børnehaver. Der er generelt set en høj tilfredshed blandt byens forældre i forhold til dagplejen.

 

Mulig ændring

Vi er stærk tilhænger af, at Albertslund Kommune har en stærk og velfungerende dagpleje. Dagplejen sikrer et godt varieret udbud af pasningsmuligheder, hvad vi finder nødvendigt for at være en attraktiv børnekommune.

 

Vi finder at det kunne være interessant at se på muligheden for, at man fremfor at bygge nye vuggestuepladser etablerer flere dagplejepladser, samt at man potentielt set ikke etablerede rene integrerede institutioner - men muligvis etablerede en ren børnehave.  

Forventede konsekvenser

·         Dagplejen ville blive styrket.

·         Der vil skulle bygges mindre kommunale m2.

 

Spørgsmål til forvaltningen

Spørgsmål 1: Hvad vil den økonomiske konsekvens være pr. år, hvis man etablerer en dagplejeplads frem for en vuggestueplads?

Spørgsmål 2: Hvad er forskellen i etableringsomkostninger for en dagplejeplads i forhold til en vuggestueplads?

Spørgsmål 3: Er der særlige forhold der skal tages hensyn til, hvis man udvider pladserne i dagplejen og man således reducerer behovet for vuggestuepladser?


Spørgsmål 4: Vurderes det at have konsekvenser for de fysiske rammer omkring gæstehuset og legestuen, såfremt man udvider antallet af pladser i dagplejen?. Hvis ja, beskriv venligst hvilke, samt forudsætningerne herfor.

4/10

9

19/6

Miljø & Teknik

Mange ældre og gangbesværede borgere i Albertslund oplever problemer med at komme rundt i kommunen med det offentlige. Dette gælder også generelt for borgerne i udkantsområderne, langt væk fra den centrale bykerne.

 

Der ønskes bedre muligheder for at komme til stadionområdet, biografen, bibliotekerne og til de forskellige indkøbsmuligheder i byen. Ligeledes fortæller borgerne, at de har svært ved at komme til aktiviteter samt familie- og vennebesøg både her i byen og ii vores nabokommuner.

 

I den forbindelse føler de at serviceniveauet i fx Vallensbæk, Brøndby, Høje Taastrup, Ballerup og Ishøj er højere, da borgerne i disse kommuner kan benytte Movia kørselsordningen ‘Flextur’ internt i kommunen og på tværs af de nævnte kommuner til en rimelig pris - uden at skulle gennemgå besværlige visiterings procedurer.

 

Flextur er en kørselsordning, som gælder alle byens borgere, som kan blive transporteret fra deres bopæl til et hvilket som helst sted i kommunen, samt i de kommuner som i øvrigt er tilmeldt Movia Flextur ordningen.

 

Borgerne kan benytte ordningen ved enten at ringe til Movia Flextrafik eller ved at tilmelde sig online med et betalingskort. Hvis vi i Albertslund Kommune - som vores førnævnte nabokommuner - tilmelder os den såkaldte “kommune takst” ordning, så kan borgerne nøjes med at betale 24 kr for en enkelt tur på 10 km internt i Albertslund Kommune. Skal borgerne køre længere end 10 km - eller køre udenfor Albertslund Kommune - koster en 10 kilometers tur 36 kr. Herefter koster hver enkelt ekstra km 6 kroner. Skal man køre længere end 20 km koster hver ekstra kilometer herudover 12 kr. pr km.

Ved online bestilling får borgerne 10% i rabat, som skal fratrækkes de ovennævnte priser.

 

Flere fortæller, at de hellere ville benytte Flextur kørsel fremfor at skulle investere i egen bil, eller belemre kommunen med dyre tilskudsordninger i form af handicapkøretøjer for at komme rundt.

 

Muligt forslag

Vi finder det interessant, hvis kommunen - på linie med de ovennævnte nabokommuner - tilmelder sig kørselsordningen Movia Flextur.

 

Konsekvenser

·         Ved kommunal tilmelding til Flextur ordningen, vil byens borgere opleve en langt højere grad af frihed og selvhjulpenhed, hvilket vil gøre dem i stand til at bevare et meningsfyldt og aktivt  liv, hvor de er uafhængige af dyre kommunale støtteordninger.

·         Der vil være en omkostning ved at være med svarende til niveauet fra andre tilmeldte kommuner.

·         En del af disse midler forventes hentet hjem igen ved borgernes forventelige mindreforbrug af kommunal indkøbsordning, madlevering og udgiftstunge genoptrænings- og hjemmehjælpsydelser samt tilskud til handicapkøretøjer og andre kørselsordninger.

·         I de kommuner der har erfaring med Flextur kørsel, oplever man generelt, at borgerne i højere grad vælger at benytte sig af den offentlige trafik frem for at køre korte ture i egen bil. Det har en positiv indflydelse på CO2 aftrykket og ikke mindst på luftkvaliteten i lokalområdet.

 

Referencer

 

www.moviatrafik.dk/flexkunde/typer-af-flextrafik/flextur

 

Spørgsmål til forvaltningen

 

Spørgsmål 1: Med udgangspunkt i de nærtliggende tilmeldte kommuner, hvad skønner forvaltningen, at Flextur ville koste for Albertslund Kommune?

 

Spørgsmål 2: Hvad ville de kvalitative gevinster være ved ordningen - set fra forvaltningens synspunkt?

19/8

10

19/6

Dagtilbud

Baggrund

Det økologiske råd udgav primo 2019 en rapport, som havde undersøgt indeklimaet i 20 vuggestuer. Rapportens konklusion var ganske foruroligende, da der i stort set alle institutioner blev fundet høje niveauer af kemikalier, som i dag er forbudt i lejetøj med videre.

Muligt forslag
Vi er bekymret over forholdene i kommunens institutioner. Det kunne være rart at få undersøgt, hvorvidt børnene i institutionerne er udsat som det fremgår af rapporten.

Såfremt der er tale om høje niveauer ville det efter vores opfattelse være hensigtsmæssigt med en handlingsplan inkl. Budget, som er klar senest april 2020, således af denne om nødvendigt kan indgå i budgetforhandlingerne dette år.

Konsekvenser
Omkostninger er afdækning af forholdene i kommunens institutioner.

Reference
https://www.ecocouncil.dk/images/kemi_plast/Andre_pdf/19_Indeklima_Hovedrapport.pdf

Spørgsmål til forvaltningen

Spørgsmål 1: Hvad vil det koste at udarbejde en fuldt dækkende undersøgelse af alle kommunens institutioner?

Spørgsmål 2: Hvad vil det koste at udarbejde en dækkende undersøgelse, som skaber et tilnærmelsesvist dækkende billede af forholdene i kommunen (eksempelvis 5 institutioner af forskellig alder) – og hvor bredt mener forvaltningen en sådan undersøgelse bør være, hvis den skal være tilstrækkelig?

8/8

11

19/6

Miljø & Teknik

Store dele af Albertslund er i større eller mindre grad plaget af støjgener fra motorvejene omkring byen. 15% af boligerne er jf. den seneste støjhandlingsplan belastet udover de vejledende grænseværdier for støj.

 

Etablering af støjvolde er en positiv forretning for kommunen, da man tjener penge på at modtage jord fra bl.a. byggeprojekter, men der er dog en række restriktioner herfor bl.a. som følge af fingerplanen.

 

I forbindelse med revision af fingerplanen, er der dog blevet åbnet mulighed for, at man kan etablere støjvolde langs motorvejen i de grønne kiler, hvad kommunen blandt andet gør brug af i forbindelse med hyldagergrunden.

 

Denne mulighed er defineret som en “general mulighed”, som forudsætter at man øger den rekreative værdi, samt at der er tale om en væsentlig støjreduktion, herunder også at grænseværdier skal være overskredet for boligområder. Dette må siges at være tilfældet for Albertslund Kommune.  

 

Støjhandlingsplanen sigter ikke mod en storskalaetablering af støjvolde.

 

Muligt forslag

Vi finder det interessant hvis budgetaftalen kunne indeholde et langsigtet program, hvis mål er etablering af støjvolde mod samtlige motorveje omkring Albertslund, hvor det er praktisk og juridisk muligt.

 

Programmet skulle sikre dette sker på kommunens grunde, men også arbejde for at der etableres støjvolde på andre myndigheders grunde. Støjvoldene skal etableres på en måde, hvor det samtidig forskønner Albertslund og fremmer den rekreative værdi, samt naturen og biodiversiteten.

 

Konsekvenser

Det forventes at programmet samlet set vil være omkostningsneutralt, da Albertslund får betaling for at modtage jord, mens der til gengæld skal udarbejdes diverse redegørelser, undersøgelser med videre, ligesom at der potentielt set skal ændres lokalplaner med videre.

 

Der bør dog afsættes et beløb om året i programmets levetid til dækning af overheadomkostninger.

Programmet vil reducere støjniveauerne fra motorvejene omkring Albertslund betydeligt.

Programmet vil forskønne byen, fremme biodiversiteten og naturen i byen.

Hvis der etableres stier ved/omkring voldene vil det samtidig fremme borgernes adgang til naturen, samt skabe . Der kunne eksempelvis med fordel etableres mountainbikespor på voldene.  

 

Referencer

Seneste støjhandlingsplan: https://albertslund.dk/Umbraco/openpublic/EsdhFile/Download?id=904&url=Bilag/Punkt_12_Bilag_1_Albertslund__Stoejhandlingsplan_v3__pdf.pdf

 

Spørgsmål til forvaltningen? 

Spørgsmål 1: Er det korrekt, at en etablering af støjvolde via deponering af jord vil være en positiv forretning økonomisk set for kommunen?  

Spørgsmål 2: Kan det på baggrund af forvaltningens nuværende vidensniveau være muligt at anslå hvor store dele af motorvejen der vil kunne afskærmes ved etablering af støjvolde?

Spørgsmål 3: Er det korrekt forstået, at en iværksættelse af andre tiltag fra støjhandlingsplanen vil kunne få den effekt, at de de facto forhindrer etablering af støjvolde?  (det er kun juridisk muligt at anlægge støjvolde i de grønne kiler, hvis støjbelastningen er over et vist niveau - og hvis man ved andre tiltag bringer støjen under dette niveau - så må man ikke længere anlægge volde).

Spørgsmål 4: Vil en etablering af støjvolde omkring byen kunne have den betydning, at man vil kunne undlade at iværksætte andre tiltag fra støjhandlingsplanen? - og at man derigennem ville kunne spare penge? Kan det anslås hvad et sådant omfang vil være?

30/8

12

19/6

Miljø & Teknik

Rigtig mange af kommunens borgere giver udtryk for, at det er besværligt at komme på tværs af kommunen - og især gennem centret - på grund af flaskehalsproblemer ved stations tunnelen, hvor cykling er forbudt, da der skal tages hensyn til den gående trafik.

 

Mange vælger derfor at benytte egen bil til at komme til centret og på tværs af byen.

 

Forslag

For at skabe større flow for cyklister og dermed større incitament til at benytte cykel frem for bil til centret og på tværs af kommunen, kunne det være interessant at kigge på en såkaldt “Solrød model” i den nye plan for Albertslund Centrum og stations tunnelen.

Ved Solrød station har man nemlig valgt at åbne bydelen op og give plads til både gående og cyklister og dermed skabe langt større samhørighed og åbenhed mellem den nordlige og sydlige del af Solrød Centret.

 

Dette er blandt andet gjort ved at grave cykelstien i midten af stations tunnelen ½-1 meter ned under grundniveau, for at skabe en selvstændig cykelbane, således at fodgængerne ikke generes (Se link til billeder af Solrød Centret under punktet “referencer”).

 

I selve center delen kører cyklister videre i egen cykelbane - markeret særskilt med røde fliser - i  samme niveau som de gående. Dette gør det muligt at få det ønskede flow på tværs af centret under jernbanen - og generelt gennem Solrød på tværs - uden at fodgængerne føler sig generet eller begrænset af cyklisterne.

 

Konsekvenser

Ved at føre cyklisterne gennem Albertslund Centrum og stations tunnelen via “Solrød modellen”, vil borgerne tilskyndes til at benytte cyklen frem for egen bil til centret og på tværs af kommunen. Hermed spares nærmiljøet for uhensigtsmæssig klimabelastning og sundhedstilstanden for borgerne højnes.

 

At få flere cyklister ført gennem Albertslund Centrum vil skabe mere liv i bydelen og dermed også større omsætning for butikkerne.

 

Referencer

http://www.hansreckweg.dk/stationer/s-tog/stationer/solrodstrand.htm

 

Spørgsmål til forvaltningen:

Spørgsmål 1: Vil det være praksisk muligt at implementere Solrødmodellen i Albertslund Centrum?

Spørgsmål 2: Hvad vil de skønnede omkostninger være herved?


Spørgsmål 3: Vil omkostningerne kunne afholdes udenfor budget igennem den samlede helhedsplan for centerområdet. Hvis svar ja, hvad forudsætter dette?

30/9

13

5/8

Dagtilbud

På baggrund af spørgsmål fra Radikale Venstre fik vi aftalt i budgetaftalen 2019:

 

·         at forvaltningen skulle udarbejde en analyse som viser, hvorledes kommunen placerer sig økonomisk og nomeringsmæssigt på dagtilbudsområdet.

·         at man skal drøfte serviceniveauet med henblik på at sikre en indfasning af et serviceniveau svarende til 2014 (som svarede i store træk til BUPLs forslag til minimumsnormeringer).

Det er tillige aftalt mellem regeringen og støttepartierne, at der skal indføres lovbundne minimumsnormeringer i perioden frem mod 2025, så de er fuldt indfasede i 2025. Indfasningen påbegyndes med kommuneaftalen for 2020. 

 

Vi forventer, at der i forbindelse med budgetaftalerne mellem KL og regeringen vil blive afsat midler i bloktilskuddet til at øge antallet af ansatte. 

 

Uagtet at der formentligt vil blive tilført midler fra statens side, så finder vi det fortsat nødvendigt, at vi får indfaset det serviceniveau, som er aftalt i budgetaftalen 2019. Os bekendt er den aftalte analyse ikke færdiggjort og/eller offentligtgjort. 

 

Uanset om analysen er færdiggjort eller ej - så finder vi det nødvendigt, at vi påbegynder indfasning af det aftalte niveau fra budget 2020.   

 

Muligt forslag

Vi finder det nødvendigt at indfasningen af de aftalte forbedrede normeringer sker fra budget 2020. 

 

Spørgsmål til forvaltningen

Vi har indtil videre ikke modtaget den lovede analyse. Kan denne forventes at være klar inden budget 2020?

29/8

14

6/8

Dagtilbud

Baggrund

Albertslund Kommune har haft en høj omsætning af medarbejdere på skoleområdet, ligesom at det forlyder fra ansættelsessituationer i dagtilbud, at man har udfordringer med at tiltrække uddannede pædagoger. 

 

Det forlyder at bl.a. situationen med Rosenly og dårlig omtale på sociale medier omkring ved vejen har en ret negativ effekt i ansættelsessituationer. 

 

Der må forventes at komme en forøget konkurrence blandt kommunerne om at ansætte medarbejdere på børneområdet, da den nye regering forventes at tilføre flere midler til området. 

 

De fleste private virksomheder vil i sådanne situationer sætte ind med en fokuseret indsats for at styrke sin profil som arbejdsplads, således at man forbedrer fastholdelsen af medarbejdere og gør det nemmere at rekruttere. 

 

Muligt forslag

Vi er interesseret i, hvorvidt det er nødvendigt og muligt at få styrket Albertslund Kommune som ansættelsessted for medarbejdere på dagtilbud og skoleområdet.  

 

Glade, kvalificerede og engagerede medarbejdere er altafgørende for kvaliteten af kommunens tilbud.

 

Spørgsmål til forvaltningen

Spørgsmål 1: Er det forvaltningens opfattelse, at der er udfordringer med at ansætte og fastholde medarbejdere i særligt skoler og dagtilbud i Albertslund?

 

Spørgsmål 2: Hvis ja, opleves disse udfordringer at være særligt knyttet til Albertslund Kommune som arbejdsplads - eller er det generelt for alle 98 kommuner?

 

Spørgsmål 3: Er der igangsat aktiviteter for at styrke Albertslund Kommune som arbejdsplads på de nævnte områder? Hvad har dette givet af resultater indtil videre og hvad forventes?

 

Spørgsmål 4: Hvad forventes konsekvenserne at være for ansættelsessituationen i de kommende år, hvor det må forventes at komme en styrket konkurrence blandt kommunerne bl.a. om uddannede pædagoger?

 

Spørgsmål 5: Har forvaltningen på noget tidspunkt undersøgt kommunens profil som arbejdsplads for både ansatte og potentielt ansatte på skole og dagtilbudsområdet?

 

Spørgsmål 6: Vil det være muligt for Albertslund at gøre mere for at flere unge under uddannelse (som pædagoger, lærere, pædagogiske assistenter med videre) kommer til Albertslund under deres praktik - således at der tidligt skabes en tilknytning til kommunen som arbejdsplads og der dermed vil være øget sandsynlighed for et senere ansættelsesforhold? Hvilke initiativer kunne forvaltningen eventuelt foreslå i denne sammenhæng og hvad vil omkostningerne herved være? 

 

Spørgsmål 7: Hvilke initiativer kunne der igangsættes for at gøre Albertslund en mere attraktiv arbejdsplads for medarbejdere på særligt skole og dagtilbudsområdet, således vi fastholder medarbejdere bedre og fremtræder mere attraktive? - hvad vil omkostningerne være herved?

 

Spørgsmål 8: Mange private virksomheder har erfaringer for, at en manglende fastholdelse af medarbejdere medføre markante skjulte omkostninger i forbindelse med udskiftning af medarbejdere. Der findes estimater blandt HR medarbejdere som anslår det koster mellem 100.000 og 500.000 i både direkte og indirekte omkostninger (eksempelvis i faldende produktivitet). Er det muligt for forvaltningen at anslå, hvad omkostningerne/besparelserne vil være for Albertslund Kommunen, hvis man forbedrer eller forringer fastholdelsen af medarbejderne på området med en given andel?

15/10 

15

6/8

Sundhed, Pleje & Omsorg, samt Dagtilbud

Baggrund:

Et projekt fra Aarhus Kommune (‘leg på plejehjem’) har haft fokus på, at mange børn vokser op med ringe eller slet ingen kontakt til ældre mennesker, ligesom mange plejehjemsbeboere oplever ensomhed og manglende aktivering i dagligdagen. 

 

Aarhus Kommune har under projektet lavet fælles aktiviteter på 10 kommunale plejehjem for børn og ældre. Erfaringerne er gode og der er bla. sagt følgende om projektet: 

Der blev danset, smilet og leget på tværs af generationer. Selv nogle af de ældre beboere, der var svært demente, kunne huske navnene på børnene, og selvom de til hverdag måske ikke fortrak mange smil, smilede de varmt, når de genkendte de små børn.

 

Muligt forslag

Vi finder det interessant, om man kunne overføre Aarhus Kommunes gode resultater til Albertslund, men at omtænke det - således det ikke blot er i en projektbaseret besøgsform, men at man istedet forsøger at omtænke samspillet og sammenhængen mellem institutioner. 

 

Spørgsmål til forvaltningen: 

 

Spørgsmål 1: Flere af byens institutioner og den kommunale dagplejes lokaler er nedslidte - og der skal i de kommende år gøres noget ved dette. Samtidig sker der en række bygningsarbejder på ældreområdet. Ser forvaltningen nogle muligheder for at samplacere dagtilbud og ældretilbud i umiddelbar forbindelse med hinanden (kunne man eksempelvis etablere nye faciliteter til den kommunale dagplejes legestue i forbindelse med bygning af nyt plejecenter, således disse to ting blev mere integreret?)

 

Spørgsmål 2: Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes erfaringer, ser forvaltningen så perspektiver i et sådant tiltag? Var det noget der kunne føres ud i livet med gode resultater i Albertslund? Vil det være til gavn for borgerne?

 

Spørgsmål 3: Hvad vil de anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser være ved et sådant tiltag? Det forudsættes her, at man langtidsplanlægger, således det kommer ind tidligt i processen for eksempelvis opførelsen af et nyt plejecenter. Det ønskes også belyst hvad der vil kunne forventes at være af besparelser, da vedligehold og renovering af gamle lokaler vil bortfalde. 

 

Spørgsmål 4: Projektet i Århus Kommune fik økonomisk støtte fra Sundheds- og Ældreministeriet og kunne på den måde oprette hele 10 legestuer på lige så mange plejehjem. Finder forvaltningen det sandsynligt, at der kan hentes eksterne midler fra puljer eller fonde til et sådant tiltag.

 

Referencer:

www.legpaaplejehjem.dk

29/8

16

6/8

Sundhed, Pleje & Omsorg

Baggrund:

Unge udenlandske sprogstuderende i Danmark kan have svært ved at lære hverdagsdansk.

Samtidig sidder der mange dansktalende ældre både på plejehjem og i eget hjem uden at have så mange at tale med. 

 

I Ishøj Kommune har man kørt projekt Elderlearn, som er forankret under den socioøkonomiske virksomhed ved samme navn. I projektet har man kombineret disse to målgrupper, således at de unge sprogstuderende besøger ældre danskere ca. en gang om ugen og taler dansk. På den måde lærer den unge sprogstuderende hurtigere dansk og den ældre får større social kontakt i hverdagen.

 

Projektet har i Ishøj været en stor succes og er derfor fortsat ud over projektperioden.

 

Muligt forslag:

Vi finder det interessant, om Albertslund Kommune kunne se om Elderlearn kunne reducere ensomhed blandt byens ældre og samtidig fremme danskkundskaberne hos udenlandske studerende. 

 

Spørgsmål til forvaltningen:

Spørgsmål 1: Ser forvaltningen perspektiver i Elderlearn i Albertlund Kommune. Vil det være til gavn for borgerne? 

 

Spørgsmål 2: Ishøj Kommune har givet 50.000 kr. for at være med i Elderlearn i 2019. Hvad vil omkostningen være for Albertslund, hvis man tilsluttede sig Elderlearn som en 2 årig forsøgsperiode? 

 

Referencer:

www.elderlearn.dk

25/9

17

9/8

By, Kultur & Fritid

I 2015 og 2016 gennemførte vi besparelser på hhv. 1,5 mio. og 3 mio. kroner. Hvor stort et ressourcetræk har vi derudover haft på biblioteksdelen til Borgerservice og hvilken kompensation har biblioteket fået for dette siden 2015?

 

Hvor stort et ressourcetræk har åbent bibliotek medført, og hvad er der tilført til opgaven?

Hvilken forskel ville Borgerservice kun mandag til torsdag gøre for bibliotekets budget?

30/8

18

9/8

Miljø & Teknik, samt Kommunikation

Grøn butik på stationen, er det kommunens?
Hvilke begrænsninger er der for anvendelse af arealet?

19/8

19

9/8

By, Kultur & Fritid, samt Skole & Uddannelse

Har vi fremmødetal for hhv. de betalende fritidsklubmedlemmere og de gratis ungdomsklubmedlemmere? Hvis man regner med antal børnedage i stedet for antal medlemmer, hvordan ser det så ud klub for klub med voksentid pr. ung bruger?

30/9

20

9/8

Sundhed, Pleje & Omsorg

Refusion af udgifter til sociale og sundhedsfaglige ydelser til borgere fra EU eller EØS land. Benytter vi os af denne mulighed? 

3/10

21

9/8

Arbejdsmarked & Borger

Refusion af udgifter til sygedagpenge fra forsikringer. Benytter vi os af denne mulighed?

29/8

22

9/8

By, Kultur & Fritid

Giver vi stadig (lokal) støtte til Albertslund nærradio? Hvis ja, hvad er antal lyttere?

4/10

23

26/8

Miljø & Teknik

På beboernes vegne i VA 6 Vest vil vi gerne ansøge om at få etableret en børnevenlig legeplads på Grønningen for de 2 – 13 årige børn. Gerne med elementer tilsvarende nogle af dem, der er etableret i Hedemarken feks. Karrusel, klatrestativ, gynger og vipper. Vi synes, det vil passe rigtig godt sammen med, at vi nu har fået alle vores huse renoveret, samt at vi allerede nu kan se, der er et generationsskifte i gang i området omkring Grønningen.

Pt. er Hedemarken den eneste legepladsmulighed for ovennævnte aldersgruppe. Det betyder, at de ikke selv kan gå hen og lege med de andre børn her i området, som de går i daginstitution eller skole med. Det gælder både leje- og ejerboligerne og det til trods for at området er børnevenligt at bevæge sig rundt i.

11/10

24

9/9

By, Kultur & Fritid

Hvilke muligheder er der for at udskille idrætstilbud, fx Albertslund Idrætsanlæg som selvejende institutioner?

Hvordan vil det påvirke hhv. service- og anlægsrammen?

30/9

25

9/9

Miljø & Teknik

Hvilke Benchmark findes der ift. vejvedligehold? Hvordan ligger Albertslund ift. andre kommuner? Hvilke perspektiver vil der være i et OPP på dette område?

Hvilke Benchmark findes der ift. vedligehold af grønne arealer? Hvordan ligger Albertslund ift. andre kommuner? Hvilke perspektiver vil der være i et OPP på dette område?

 

26

9/9

Skole & Uddannelse

Er der besparelsesmuligheder og synergier at hente ift. Facility Management på skoleområdet?

25/9

27

9/9

Miljø & Teknik

Har kommunen noget, der står til hjemfald?
VUC?

25/9

28

9/9

Økonomi & Stab

Hvor meget sparer vi pr. område ud fra budgetkatalogforslagene?
Og hvordan er den forholdsmæssige fordeling ift. budgettet?

3/10 

29

9/9

Arbejdsmarked & Borger

Hvilke muligheder er der for øget brug af straksaktivering og lignende beskæftigelsesfremmende ordninger?

4/10

30

9/9

Miljø & Teknik

Er der områder, hvor der er perspektiver i øget sammenlægning/samlokalisering?

11/10 

31

9/9

Dagtilbud

Hvor meget kan man spare ved 50/50 pædagogandel?
Hvor stort et beløb lagde vi ind, da vi hævede fra 60 til 70 pct.?

3/10

32

9/9

Skole & Uddannelse, samt Dagtilbud

Hvor meget bruger vi på vikarer?

25/9

33

9/9

Økonomi & Stab

Der ønskes en oversigt over resultater ift. seneste sygefravær og undersøgelse af social kapital, jf. referat fra KommuneMED til ØU d. 3/9

25/9

34

9/9

Økonomi & Stab

Hvad er status for skattesagen?

Hvornår foreligger der en afgørelse?

11/10 

 

35

9/9

Skole & Uddannelse

Er der loft for SFO-takster?

Mht. dagtilbud, opkræver vi det maksimale 25 pct.?

25/9

36

9/9

Økonomi & Stab

Hvordan kan vi reducere udgifterne til indkøb?

30/9

37

19/9

By, Kultur & Fritid

1.     Er det korrekt forstået, at rideskolen er en af kun 2 kommunalt ejede rideskoler i Danmark, samt at alle de øvrige rideskoler enten er kommercielt eller foreningsdrevne?

2.     Det fremgår af kan og skal analysen, at den store ridehal og bygningen “stald 8” ejes af Albertslund kommune, mens de øvrige bygninger ejes af statsskoven og lejes af Albertslund kommune. Det fremgår af navngivningen, at der burde være en lille ridehal og op til flere andre stalde. Er det muligt at give et overblik over hvor mange bygninger der er tale om, samt hvilken kapacitet der haves ifht. pensionen?

3.     Vil rideklubben kunne fortsætte i bygningerne, hvis den kommunalt ejede rideskole og den tilknyttede hestepension lukkes? (det er indforstået at det således er frivillige kræfter, som skal varetage pasning med videre af de heste klubbens medlemmer benytter).

4.     Det fremgår, at der er markante omkostninger til ejendomsdriften på rideskolen som helhed (over 500.000 om året). Forestår kommunen også drift og vedligehold af statsskovens bygninger på stedet? 

5.     Det fremgår, at den ene staldbygning “skal tages hånd om” indenfor en årrække, samt at omkostningerne vil være omkring 10 mio. Kan denne staldbygning nedlægges, såfremt rideskolen og hestepensionen lukkes, således det alene er rideklubben som skal være på stedet?

6.     Vil det være tilstrækkeligt med en ridehal til rideklubben, hvis rideskolen og hestepensionen nedlægges, således det alene er rideklubben, som skal være på stedet?

7.     Ville dele af rideskolens aktiviteter ikke kunne varetages på dyregården indenfor dyregårdens eksisterende rammer? Hvis ja, hvilke? Er der potentialer for synergier?

8.     Hvis ja - er det korrekt forstået, at man kunne spare omkostningerne til LED belysning og indendørs vandingsanlæg, da det således kun er en ridehal der skal gøres noget ved? Hvor meget vil dette anslået være?

9.     Opvarmes de indendørs ridehaller og staldene? - hvad er omkostningen vil opvarmningen? Er forbrugsomkostninger indeholdt i det oplyste beløb til ejendomsdriften?

10.  Hvor meget ville der sandsynligvis kunne spares på ejendomsdriften, såfremt man reducerede brugen af stedet til rideklubbens behov?

11.  Vil kommunen lovligt kunne overdrage heste og udstyr til rideklubben, såfremt dette ønskes af rideklubben?

Det fremgår af analysen, at rideskolen har et underskud på mere end 850.000 om året. Det fremgår også, at 1.150 mio. Kommer fra drift af hestepension. Det fremgår andetsteds, at den nye hestelov har konsekvenser for pensionen. Er det sikkert, at der vil være de samme indtægter fra pensionen, når hesteloven træder i kraft?

4/10

38

9/9

Økonomi & Stab

Kan vi selv trække tal ift. indkomstniveauet og andre relevante baggrunds variable ift. beregning af tilskud og udligning?

 8/10

39

9/9

By, Kultur & Fritid

Hvorfor skal der vinduer i en ny idrætshal?

4/10

40

9/9

Arbejdsmarked & Borger

Hvilke tiltag kan der iværksættes med henblik på at sikre boliggaranti for nyuddannede unge?

25/9

41

9/9

Dagtilbud

Hvilken besparelse vil der være ved en lavere økologiprocent?
Henholdsvis økologiprocent på 30 + kødfri dag og økologiprocent på 60 + kødfri dag

3/10

42

9/9

Miljø & Teknik

Hvilke muligheder er der for flere lokalt dyrkede sæsonbetonede grøntsager?
Hvilke krav er der vedr. håndtering af lettere forurenet jord?

25/9

43

9/9

Arbejdsmarked & Borger

Er der et fagligt og økonomisk potentiale ved sammenlægning med Glostrup af Jobcenter?
Hvilke barrierer er der?

25/9

44

9/9

By, Kultur & Fritid

Er det muligt at give albertslundere rabat ved Badesøen?
Hvad vil en 20 pct. reduktion af billetprisen koste?

Vil der være en gevinst ved længere åbningstider i Badesøen?

25/9

45

9/9

Arbejdsmarked & Borger

Kan vi skrue op for inddrivelsesindsatsen? Modsætning til budgetkatalogforslag 2.8

30/9

46

9/9

Dagtilbud

Udvidelse af omsorgsplejen (notat med modeller) – Kan der laves en business case/forsøgsprojekt?

30/9

47

9/9

Social & Familie

Kapacitet og hjemtagningsmuligheder.
Hvad er status for indsats ift. hjemtagelser?

3/10

48

9/9

Skole & Uddannelse

Besparelse på skole og klubområdets souschefer på SFO blev afskaffet i 2008?

3/10

49

9/9

By, Kultur & Fritid, samt Sundhed, Pleje & Omsorg

Hvordan kan Fitness centeret spille bedre ind i forhold til sundhedshuset?
Og kan man benytte sommerferie perioden mere aktivt?

25/9 

50

9/9

By, Kultur & Fritid

Hvilke borgergrupper benytter Fitness centeret?

18/9

51

11/9

Miljø & Teknik, samt Økonomi & Stab

Hvad ville være den direkte besparelse for Albertslund Kommune, hvis vi trak os helt ud af DOLL og Smartcity projekter? Vi tænker at det måske kunne give mening, at sætte denne slags initiativer på pause et stykke tid.

Vi tænker både økonomiske tilskud, bidrag i form af arbejdstid med vore medarbejdere og bidrag i form af husleje og lign. samt øvrige indirekte omkostninger/udgifter.

8/10 

52

11/9

Miljø & Teknik, samt Økonomi & Stab

Hvad ville være den direkte besparelse for Albertslund Kommune, hvis vi trak os helt ud af Gate 21? Vi tænker at det måske kunne give mening, at sætte denne slags initiativer på pause et stykke tid.

Vi tænker både økonomiske tilskud, bidrag i form af arbejdstid med vore medarbejdere og bidrag i form af husleje og lign. samt øvrige indirekte omkostninger/udgifter.

 

53

11/9

Drift & Service

Hvad er det samlede budget for rengøringen i Albertslund Kommune?
Hvor billigt kan der gennemføres en udlicitering af rengøringsområdet?
Besvarelsen kan evt. deles op hvis nogle områder f.eks. vil være mere vanskelige at udlicitere end andre.

4/10

54

18/9

Skole & Uddannelse, samt Dagtilbud

Hvor stor vil besparelsen være, ved at lukke hele sprogenheden?

Har medarbejderne i institutionerne de fornødne kompetencer til at varetage et fagligt forsvarligt sprogarbejde?
Hvis nej, hvad skal der til af opkvalificering for at dette gør sig gældende?

4/10

55

18/9

Miljø & Teknik

Hvilke og hvor store tilskud er der givet fra kommunen til Agendacentret de sidste 2 år? (både direkte og indirekte)

 

Hvor mange timer har kommunen købt de sidste 2 år hos Agendacentret og hvor meget betales der herfor?

 

Hvilke SKAL opgaver varetager Agendacentret for Albertslund Kommune?

 

Hvad vil konsekvensen være for Albertslund Kommune, hvis kommunen ophører med at give tilskud til Agendacentret?

8/10 

56

18/9

Miljø & Teknik, samt By, Kultur & Fritid

Hvor store omkostninger har Albertslund Kommune haft på at eje og vedligeholde ejendommen Birkelundgaard de sidste 3 år? 

Hvor meget forventer kommunen at det koster at eje og vedligeholde Birkelundgaard de næste 3 år?

Hvor mange penge er der investeret i fornyelser/ombygninger på Birkelundgaard de sidste 5 år og udestår der allerede besluttede fornyelser/ombygninger?

Er det korrekt forstået, at foreningen “Kulturhuset Birkelundgaard” råder 100% over ejendommen Birkelundgaard, samt at andre foreninger ikke har råderet over bygningen på lige vilkår?

Når man ser på foreningens program, så benyttes bygningen alene 2-3 gange per måned til arrangementer. Foregår der andre aktiviteter i huset som ikke er programsat og hvor høj en udnyttelsesgrad har foreningens af bygningen på månedsbasis?

Når man ser på foreningens program for efterår 2019, så er der alene tale om koncerter primært med coverbands. Er der aktiviteter på ejendommen Birkelundgaard, som ikke principielt set kunne afholdes i andre af kommunen bygninger? (eksempelvis i Musikteatrets lokaler, sundhedshuset, rådhuset med videre?).

Hvad vil de anslåede indtægter være for kommunen, hvis man solgte Birkelundgaard og tillod etablering af boliger på grunden?

4/10

57

18/9

By, Kultur & Fritid

Det fremgår af 1.1.10 at man ville kunne øge indtægterne ved at hæve prisen til badesøen i weekenderne og skoleferien. 

Hvor stor ville indtægten være, såfremt man alene placerede prisstigningen på enkeltbilletter - og således ikke øgede den på andre typer (sæsonkort, klippekort osv)?  

 

58

18/9

Skole & Uddannelse

Hvor stor vil besparelsen være, hvis alle skoler henvises til at køre madordningen efter Herstedlund modellen?

Er der nok ledige i kommunen til at man ville kunne dække alle skolerne? (forstås som indenfor målgruppen, og som ville kunne få et løft herved).

3/10

59

18/9

By, Kultur & Fritid

Er det muligt at etablere et børnemuseum baseret på ideerne i Muserum fra Roskilde i Albertslund? Hvad vil det koste og hvilke synergier kan der være til de etablerede tilbud i Albertslund Kommune. 

4/10

60

18/9

By, Kultur & Fritid

Hvad vil koste at etablere muligheden for vinterbadning på Badesøen?

4/10

61

27/9

Økonomi & Stab

Har forvaltningen oplysninger der kan belyse de økonomiske omkostninger for Albertslund Kommune ved refusionsreformen i 2016? Altså:

1)      Hvor store tilførsler fik kommunen (fx årligt siden reformen) i forbindelse med den samlede statslige kompensation af kommunernes samlede merudgifter?

2)      Hvor stort et tab har Albertslund haft på baggrund af de reducerede refusions-takster? (bør vel kunne beregne år for år ud fra antal ydelsesmodtagere i de forskellige refusions-kategorier)

11/10

62

4/10

Arbejdsmarked og Borger

Hvilke muligheder er der for at spare yderligere personale i jobcentret ud over det som ligger i budgetkataloget og hvilke konsekvenser vil det få?

 

4/10

 

 

Bilag

1 BS 1 - Renovering af Stuehuset på Birkelundgaard BS 1 - Renovering af Stuehuset på Birkelundgaard
2 BS 2 - Cykelstien på Gammel LandevejStjernevangen BS 2 - Cykelstien på Gammel LandevejStjernevangen
3 BS 3 - Budgetsikkerhed for dagtilbud BS 3 - Budgetsikkerhed for dagtilbud
4 BS 4 - Byggeri i træ frem for beton BS 4 - Byggeri i træ frem for beton
5 BS 5 - Fleksibel og senere oprykning af børn fra vuggestuedagpleje til børnehave BS 5 - Fleksibel og senere oprykning af børn fra vuggestuedagpleje til børnehave
6 BS 6 - Hjemmepasning af børn i vuggestuealderen BS 6 - Hjemmepasning af børn i vuggestuealderen
7 BS 7 - Naturbørnehave(r) BS 7 - Naturbørnehave(r)
8 BS 8 - Omfang af nye institutioner ved udvidelse af dagplejen BS 8 - Omfang af nye institutioner ved udvidelse af dagplejen
9 BS 9 - Tilmelding til Movia Flextur BS 9 - Tilmelding til Movia Flextur
10 BS 10 - Indeklima institutioner BS 10 - Indeklima institutioner
11 BS 11 - Støjvolde langs hele motorvejen rundt om Albertslund BS 11 - Støjvolde langs hele motorvejen rundt om Albertslund
12 BS 12 - Cykelsti igennem stations tunnelen og Albertslund Centrum BS 12 - Cykelsti igennem stations tunnelen og Albertslund Centrum
13 BS 13 - Normeringer i dagtilbud BS 13 - Normeringer i dagtilbud
14 BS 14 - Albertslund som en attraktiv kommune for medarbejdere på børneområdet BS 14 - Albertslund som en attraktiv kommune for medarbejdere på børneområdet
15 BS 15 - Samarbejde på ældre og børneområdet til gavn for borgerne BS 15 - Samarbejde på ældre og børneområdet til gavn for borgerne
16 BS 16 - Elderlearn BS 16 - Elderlearn
17 BS 17 - Besparelser på Biblioteket BS 17 - Besparelser på Biblioteket
18 BS 18 - Grøn butik på stationen BS 18 - Grøn butik på stationen
19 BS 19 - Fritids- og ungdomsklubber BS 19 - Fritids- og ungdomsklubber
20 BS 20 - Sociale og sundhedsfaglige ydelser til borgere fra EU eller EØS land BS 20 - Sociale og sundhedsfaglige ydelser til borgere fra EU eller EØS land
21 BS 21 - Refusion af udgifter til sygedagpenge fra forsikringer BS 21 - Refusion af udgifter til sygedagpenge fra forsikringer
22 BS 22 - Albertslund nærradio BS 22 - Albertslund nærradio
23 BS 23 - Legeplads på Grønningen i Albertslund Vest BS 23 - Legeplads på Grønningen i Albertslund Vest
24 BS 24 - Muligheder for at udskille idrætstilbud BS 24 - Muligheder for at udskille idrætstilbud
25 BS 25 - Benchmark ift. Vejvedligeholdelse BS 25 - Benchmark ift. Vejvedligeholdelse
26 BS 26 - Facility Management på skoleområdet BS 26 - Facility Management på skoleområdet
27 BS 27 - Hjemfald i kommunen BS 27 - Hjemfald i kommunen
28 BS 28 - Besparelse på områderne ud fra budgetkataloget BS 28 - Besparelse på områderne ud fra budgetkataloget
29 BS 30 - Sammenlægningsamlokalisering BS 30 - Sammenlægningsamlokalisering
30 BS 31 - 5050 pædagogandel BS 31 - 5050 pædagogandel
31 BS 32 - Brug af vikarer BS 32 - Brug af vikarer
32 BS 33 - Oversigt over sygefravær og undersøgelser af social kapital BS 33 - Oversigt over sygefravær og undersøgelser af social kapital
33 Bilag 1 Budgetspørgsmål 33 Bilag 1 Budgetspørgsmål 33
34 Bilag 2 Budgetspørgsmål 33 Bilag 2 Budgetspørgsmål 33
35 BS 34 - Skattesag BS 34 - Skattesag
36 BS 35 - Loft for SFO-takster BS 35 - Loft for SFO-takster
37 BS 36 - Udgifterne til indkøb BS 36 - Udgifterne til indkøb
38 BS 37 - Rideskolen BS 37 - Rideskolen
39 BS 38 - Indkomstniveauet BS 38 - Indkomstniveauet
40 BS 39 - Vinduer i en ny idrætshal BS 39 - Vinduer i en ny idrætshal
41 BS 40 - Boliggaranti for nyuddannede unge BS 40 - Boliggaranti for nyuddannede unge
42 BS 41 - Lavere økologiprocent på dagtilbud og skoler BS 41 - Lavere økologiprocent på dagtilbud og skoler
43 BS 42 - Lokalt dyrkede sæsonbetonede grøntsager BS 42 - Lokalt dyrkede sæsonbetonede grøntsager
44 BS 43 - Sammenlægning med Glostrup (Jobcenter) BS 43 - Sammenlægning med Glostrup (Jobcenter)
45 BS 44 - Rabat til Badesøen for albertslundere BS 44 - Rabat til Badesøen for albertslundere
46 BS 45 - Inddrivelsesindsatsen BS 45 - Inddrivelsesindsatsen
47 BS 46 - Udvidelse af omsorgsplejen BS 46 - Udvidelse af omsorgsplejen
48 BS 47 - Købsalg af pladser på det specialiserede socialområde BS 47 - Købsalg af pladser på det specialiserede socialområde
49 BS 48 - Besparelse på skole og klubområdets souschefer BS 48 - Besparelse på skole og klubområdets souschefer
50 BS 49 - Fitness centerets rolle ift. Sundhedshuset BS 49 - Fitness centerets rolle ift. Sundhedshuset
51 BS 50 - Borgergrupper i Fitness centeret BS 50 - Borgergrupper i Fitness centeret
52 BS 51 - Hvis vi trækker os ud af DOLL & Smartcity projekter BS 51 - Hvis vi trækker os ud af DOLL & Smartcity projekter
53 BS 52 - Hvis vi trækker os ud af Gate 21 BS 52 - Hvis vi trækker os ud af Gate 21
54 BS 53 - Samlede budget for rengøringen i Albertslund Kommune BS 53 - Samlede budget for rengøringen i Albertslund Kommune
55 BS 54 - Sprogenhed BS 54 - Sprogenhed
56 BS 55 - Agendacentret BS 55 - Agendacentret
57 BS 56 - Birkelundgaard BS 56 - Birkelundgaard
58 BS 58 - Skolemad efter Herstedlund modellen BS 58 - Skolemad efter Herstedlund modellen
59 BS 59 - Børnemuseum BS 59 - Børnemuseum
60 BS 60 - Vinterbadning BS 60 - Vinterbadning
61 BS 61 - Økonomiske omkostninger for Albertslund Kommune ved refusionsreformen i 2016 BS 61 - Økonomiske omkostninger for Albertslund Kommune ved refusionsreformen i 2016
62 BS 62 - Muligheder for at spare yderligere på personalet i jobcenteret BS 62 - Muligheder for at spare yderligere på personalet i jobcenteret
63 BK 1 - Kultur- og Fritidsområdet BK 1 - Kultur- og Fritidsområdet
64 BK 2 - PPR BK 2 - PPR
65 BK 3 - Dagtilbudsområdet BK 3 - Dagtilbudsområdet
66 Bilag 1 - BK 3 Bilag 1 - BK 3
67 BK 4 - Tandplejen og Sundhedsplejen BK 4 - Tandplejen og Sundhedsplejen
68 BK 5 - Ejendomsområdet BK 5 - Ejendomsområdet
69 BK 6 - Skoleområdet BK 6 - Skoleområdet
70 BK 7 - Sundheds- og ældreområdet BK 7 - Sundheds- og ældreområdet
71 BK 8 - Administration og Jobcentret BK 8 - Administration og Jobcentret
72 BK 9 - Budgetkatalog 3 BK 9 - Budgetkatalog 3
Tilbage til toppen