Dagsordener og referater

Du kan læse dagsordener og referater fra kommunalbestyrelsens og udvalgenes møder ved at følge linket.


Læs dagsordener og referater til og med den 10. februar 2016

Dagsordener og referater fra efter den 10. februar 2016

 

 

Printvenlig version

Forside:

 


Udvalg: Budget

Dato: Tirsdag den 31. december 2019

Tid: Kl. 00:00

Sted:

Indkaldelse :


Indholdsfortegnelse

1. Bilag 4 - Kommunalpolitikernes spørgsmål til budgettet

1. Bilag 4 - Kommunalpolitikernes spørgsmål til budgettet

Sagsfremstilling

  

--Bilag 4 - Områderne/afdelingerne besvarelse af Økonomiudvalgets spørgsmål

 

Oversigt over budgetspørgsmål

 

Nr.

Stillet den

Fagområde

Spørgsmål

Besvaret den

1

23/5

Miljø & Teknik

Forvaltningen kommer med et udspil til renovering af Stuehuset på Birkelundgaard. Huset gennemgås med henblik på renovering af det mest nødvendige. Fx er der meget tilkalkede vandhaner, så der knapt kommer vand ud af dem, toilet på 1. sal er i dårlig stand, gulv på trappen og i entreen (små linoleumsfliser) er flosset/løse og der er sikkert mere der trænger.  

6/6

2

17/6

Miljø & Teknik

Forslag om, at der ved cykelstien på Gammel Landevej/Stjernevangen opsættes en af to mulige løsninger.

Der kan opsættes en lyskurv som vist på billedet nedenfor:

 

Eller der kan ved siden af eksisterende fodgængerlys opsættes et skilt, hvoraf det fremgår at fodgængerlyset også gælder cyklister.

Lyskrydset er indrettet så kun fodgængere må passere, skønt cyklister alligevel kører over, fordi det ikke giver mening at holde der, og der ikke må køre biler på tværs alligevel. En markering der følger virkeligheden, og legaliserer den eksisterende adfærd.

 

8/8

 

 

 

 

 

 

3

18/6

Dagtilbud

Baggrund

De økonomiske problemer som flere af kommunens institutioner har mødt i 2019 er blandt andet et resultat af langtidssygemeldinger, samt den økonomiske belastning som disse medfører for institutionerne.

 

En institution får refusion for en medarbejderes sygdom efter 30 dage. Taksten udgør højst 4355 per uge og og 117,70 kr pr time. Efter 6 ugers sygdom giver kommunens egen forsikringspuljen 40 kr. per time.

 

Efter 6 ugers perioden er beløbet jf. Institutionsledere i store træk tilstrækkeligt til en pædagogmedhjælper. Jf. flere institutionsledere så er økomomien i dag således, at man godt kan absorbere en enkelt langtidssygemelding, men herefter begynder der at opstå problemer.

 

 

Muligt forslag

Vi ønsker en proaktiv forebyggelse af situationen, hvor flere langtidssygemeldinger i den samme institution risikerer at “vælte læsset”.

 

Radikale finder derfor  følgende ændringer til forsikringspuljen for dagtilbud interessant:  

·         Tidspunktet for igangsættelse  af refusion fra forsikringspuljen fastsættes til at være efter 14 dages sygdom.

·         At taksten ændres fra at være et fast beløb pr time til at være en takst der skal suppleres op til, således der vil være dækning for den reelle omkostning. Taksten fastsættes årligt af forvaltningen ud fra princippet om, at denne skal udgøre fuld løndækning for en vikar, som har samme kompetenceniveau som den sygemeldte medarbejder (dvs.henholdsvis pædagog eller medhjælper).

·         Bemærk at dette betyder, at hvis der ikke er ret til refusion fra staten (eks. som følge af manglende optjening pga. Ansættelse under 8 uger eller for de 16 dage mellem den 14. Dag og den 30 dag, hvor refusion fra det offentlige igangsættes), så dækker forsikringspuljen det beløb som ville være givet i refusion fra det offentlige.

 



Konsekvenser

·         Et ensartet serviceniveau ved institutionerne uafhængig af, hvorvidt man har syge medarbejdere eller ej. Det går ikke ud over børnene.

·         Større budgetsikkerhed for den enkelte institution, da disses økonomi i langt højere grad ikke påvirkes af langtidssygemeldinger.  

·         Mindre pres på den enkelte medarbejder for at vende tilbage selvom de ikke er klar.

·         Forsikringspuljen skal justeres størrelsesmæssigt.

 

 

Spørgsmål til forvaltningen:

·         Spørgsmål 1: Med udgangspunkt i de kendte rammer, hvor meget vil forsikringspuljen skulle forøges for at kunne imødekomme de ændrede rammer?

 

·         Spørgsmål 2: Er det korrekt, at institutionernes nuværende budgetter indeholder buffer til at dække sygdom? Er det på nogen måde muligt at skønne, hvor stor en del af budgetterne dette er?

 

·         Spørgsmål 3: Hvis institutionernes budgetter indeholder en sådan buffer - så vil en del af denne buffer blive overflødig ved forøgelse af midler i forsikringspuljen. Hvor stor en andel af finansieringen af forøgelsen af forsikringspuljen vil rimeligvis kunne modregnes i de nuværende budgetter?

 

 12/9

4

18/6

Miljø & Teknik

Miljøbelastningen ved byggerier baseret på beton som det primære byggemateriale er en af de væsentligste klimasyndere.

 

Betonbyggerier har en klimabelastning der er 17-42% mere belastende end tilsvarende byggerier i træ når man ser på opgørelser fra det svenske miljøinstitut IVL. Statens byggeforskningsinstitutet har tillige medtaget hvad d er sker efter bygningens levetid og har konkluderet, at betonbyggerier belaster klimaet dobbelt så meget som byggerier, hvor træ er det primære materiale.

 

Ved at bygge primært i træ fastholdes co2 også henover en længere periode, materialerne er meget velegnede til  genbrug, ligesom at materialerne ved afslutningen af deres livscyklus kan bruges til energiproduktion. Der er stærke traditioner at bygge store bygninger i træ - også i mange etagers højde - i mange af de omkringliggende lande.

 

Træbyggerier gennemføres ofte hurtigere og billigere end betonbyggerier, men der er andre forhold som gør sig gældende set i forhold til vedligehold, som der naturligvis skal tages hensyn til.

 

Muligt forslag

Vi ønsker at Albertslund Kommune fremadrettet skal bygge med bæredygtighed som det primære fokuspunkt.

 

Dette betyder således at træ skal udgøre det primære byggemateriale indtil det tidspunkt, hvor det kan dokumenteres entydigt at andre materialer er mere bæredygtige for miljøet.

 

I praksis vil dette betyde, at træ indtil videre benyttes til de bærende konstruktioner, som udgør hovedvægten af byggeriet), men at der er mulighed for, at man anvender andre materialer, hvor der er vægtige argumenter herfor (eksempelvis til klimaskærm eller brug af ubrændte lersten inde i bygningen).   

 

Konsekvenser

·         Kommunen får med gennemførelsen mulighed for at styrke sin offensive grønne profil.

·         Det forventes på bagggrund af byggebranchens udtalelser, at totaløkonomien er den samme - omend der er mulighed for, at der vil ske en forskydelse af midler anvendt under anlægsrammen til servicerammen.

·         Det væsentligste er at benytte træ til de bærende konstruktioner, som udgør 75% af vægten ved et byggeri. Her er der ingen forskel på vedligeholdsbyrden mellem træ og betonbyggerier. Ved konstruktionstræ der benyttes her har det heller ikke nogen stor betydning hvilken træsorter der benyttes, og der benyttes ofte grantræer som er hurtigvoksende. Rødgran er her en af de træsorter der hurtigst og billigst optager co2. Der benyttes ofte CLT som er en form fro krydsfiner i meget store dimensioner.

 

·         Benyttes der træ til klimaskærmen som er udsat for miljøbelastning, så er det mere vedligeholdelsestungt. Her kan man overveje om der skal benyttes andre materialer, benyttes andre byggemetoder eller om man vil benytte en model som Lisbjerg bakke i Århus, hvor man indenfor totaløkonomien benytter ubehandlet træ, som udskiftes efter en årrække, hvorefter træet genanvendes.  

·         Det bliver mere komplekst at finde kompetente entreprenører og arkitekter, da man i Danmark endnu ikke har en stor udbredt tradition for at bygge i træ. Der vil skulle stilles krav i udbud om, at man kan demonstrere erfaring med tilsvarende byggerier. Det kræver viden hos medarbejderne at kunne stille sådanne krav.
 

·         Vi formoder at kommunens medarbejdere primært er vant til at stille krav om byggerier i beton og ikke har store erfaringer med byggerier i træ.

Referencer

 

https://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/09%20Byggeri/Baredygtigt%20byggeri/TBST-2016-02-Introduktion_B%C3%A6redygtigt_Byggeri.pdf

 

https://vandkunsten.com/news/fremsynet-traebyggeri-er-arets-byggeri

 

http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/102437-et-baeredygtigt-byggeri-kraever-oget-brug-af-trae

https://ing.dk/artikel/kronik-hvem-uddanner-ingenioerer-at-bygge-med-trae-223289

 


Spørgsmål til forvaltningen:

·         Spørgsmål 1: Ser forvaltningen deciderede negative økonomiske konsekvenser ved at indføre et princip om bæredygtigt byggeri? Baseret på de oplysninger vi har fra vores bagland i partiet, samt vores hovedorganisations dialog med byggebranchen ser der ikke ud til at være sådanne. Hvis forvaltningen ser sådanne, angiv venligst hvilke, samt baggrunden for disse.

Spørgsmål 2: Hvad vil det kræver af justeringer i forvaltningen for at kunne foretage et sådant skifte? Skal der afsættes midler til erfaringsopsamling, uddannelse af relevante medarbejdere eller? Angiv venligst nødvendige træk, samt skøn over økonomien forbundet herved.

23/8

7

18/6

Dagtilbud

Albertslund Kommune har i dag omfattende grønne arealer og skovområder. Til trods for dette er der ingen af kommunens institutioner, som fungerer som natur/skovbørnehaver.

 

Natur/skovbørnehaver er typisk defineret med udgangspunkt i, at de bruger mellem 3-5 timer om dagen udenfor institutionen i den omkringliggende natur og udearealer. Man vægter brug af naturen højt i det pædagogiske arbejde.

 

Naturbørnehaver stiller mindre krav til inde arealer end en klassisk institution, men stiller til gengæld kræver adgang til større grønne omkringliggende områder.

 

Der er foretaget en del forskning indenfor området, som indikerer at naturbørnehaver har en positiv indvirkning på børns styrke, smidighed og koordination, samt at naturen virker stressreducerende for børnene og understøtter lange og koncentrerede lege.

 

I naturbørnehaver er der endvidere plads til børn, der pga. fysiske sygdomme har problemer med eller slet ikke har mulighed for at være i almindelige institutioner. Det kan fx være børn med lavt MBL, astma- og allergibørn, og i det hele taget børn, der let bliver syge. Der er erfaringer som viser, at børn i naturbørnehaver generelt har færre sygedage end børn i almindelige institutioner. Dette forklares med færre smitteveje qua, at man opholder sig forholdsvis lidt indenfor.

 

Det kendes fra andre kommuner, at naturbørnehaver også kan have en positiv anvendelse for børn med specielle behov, hvor det kan være fordrende med megen fysisk udfoldelse og store udendørs rammer.

 

Den eneste børnehave i Albertslund som er en natur/skovbørnehave er Alfely, som er et privat pasningstilbud. De kommunale institutioner har en generelt ens profil.

 

Mulig ændring

Vi ønsker at Albertslund Kommune skal have en mere varieret profil på institutionsområdet, samt at man understøtter kommunens grønne profil.

 

Vi finder det interessant, at minimum en af de nye kommende institutioner fik form af en naturbørnehave. Det kunne konkret være, hvis en af de nye institutioner bygges som en naturbørnehave i forbindelse med Hyldagerbakker, samt at den etableres og designes med det udgangspunkt.

 

Forventede Konsekvenser

·         Såfremt det skal være en integreret institution, så skal der tages særskilt stilling til, hvorvidt vuggestuen skal være af traditionel karakter. Hvis forslaget kombineres med en udvidelse af dagplejen vil der muligvis ikke skulle være en vuggestue.

·         At der skal ansættes personale og leder med udgangspunkt i institutionens særlige profil.

·         Den etablerede institution skal ikke benytte inde arealer i særlig høj grad, hvorfor bygningen formentlig kan tilrettelægges ud fra kvalitetsniveau C for børnehavedelen, hvilket nedbringer omkostningerne til byggeprojektet.

·         Udearealet skal være af større karakter - og skal sammentænkes med planen for hyldagerbakker.

 

Referencer

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%B8rn-udeliv

 

Spørgsmål til forvaltningen:

 

1: Hvad vil de økonomiske konsekvenser være ved, at etablere en ny institution som en naturbørnehave? Vi regner med at man vil kunne spare på bygningerne, men at man til gengæld skal bruge yderligere udearealer?

 

2: Vil det være muligt at benytte nogle af naturområderne i kommunen (eks ved Hyldagerbakker) til brug for børnehaven, uden at disse er dedikeret alene til børnehaven?

14/8

9

19/6

Miljø & Teknik

Mange ældre og gangbesværede borgere i Albertslund oplever problemer med at komme rundt i kommunen med det offentlige. Dette gælder også generelt for borgerne i udkantsområderne, langt væk fra den centrale bykerne.

 

Der ønskes bedre muligheder for at komme til stadionområdet, biografen, bibliotekerne og til de forskellige indkøbsmuligheder i byen. Ligeledes fortæller borgerne, at de har svært ved at komme til aktiviteter samt familie- og vennebesøg både her i byen og ii vores nabokommuner.

 

I den forbindelse føler de at serviceniveauet i fx Vallensbæk, Brøndby, Høje Taastrup, Ballerup og Ishøj er højere, da borgerne i disse kommuner kan benytte Movia kørselsordningen ‘Flextur’ internt i kommunen og på tværs af de nævnte kommuner til en rimelig pris - uden at skulle gennemgå besværlige visiterings procedurer.

 

Flextur er en kørselsordning, som gælder alle byens borgere, som kan blive transporteret fra deres bopæl til et hvilket som helst sted i kommunen, samt i de kommuner som i øvrigt er tilmeldt Movia Flextur ordningen.

 

Borgerne kan benytte ordningen ved enten at ringe til Movia Flextrafik eller ved at tilmelde sig online med et betalingskort. Hvis vi i Albertslund Kommune - som vores førnævnte nabokommuner - tilmelder os den såkaldte “kommune takst” ordning, så kan borgerne nøjes med at betale 24 kr for en enkelt tur på 10 km internt i Albertslund Kommune. Skal borgerne køre længere end 10 km - eller køre udenfor Albertslund Kommune - koster en 10 kilometers tur 36 kr. Herefter koster hver enkelt ekstra km 6 kroner. Skal man køre længere end 20 km koster hver ekstra kilometer herudover 12 kr. pr km.

Ved online bestilling får borgerne 10% i rabat, som skal fratrækkes de ovennævnte priser.

 

Flere fortæller, at de hellere ville benytte Flextur kørsel fremfor at skulle investere i egen bil, eller belemre kommunen med dyre tilskudsordninger i form af handicapkøretøjer for at komme rundt.

 

Muligt forslag

Vi finder det interessant, hvis kommunen - på linie med de ovennævnte nabokommuner - tilmelder sig kørselsordningen Movia Flextur.

 

Konsekvenser

·         Ved kommunal tilmelding til Flextur ordningen, vil byens borgere opleve en langt højere grad af frihed og selvhjulpenhed, hvilket vil gøre dem i stand til at bevare et meningsfyldt og aktivt  liv, hvor de er uafhængige af dyre kommunale støtteordninger.

·         Der vil være en omkostning ved at være med svarende til niveauet fra andre tilmeldte kommuner.

·         En del af disse midler forventes hentet hjem igen ved borgernes forventelige mindreforbrug af kommunal indkøbsordning, madlevering og udgiftstunge genoptrænings- og hjemmehjælpsydelser samt tilskud til handicapkøretøjer og andre kørselsordninger.

·         I de kommuner der har erfaring med Flextur kørsel, oplever man generelt, at borgerne i højere grad vælger at benytte sig af den offentlige trafik frem for at køre korte ture i egen bil. Det har en positiv indflydelse på CO2 aftrykket og ikke mindst på luftkvaliteten i lokalområdet.

 

Referencer

 

www.moviatrafik.dk/flexkunde/typer-af-flextrafik/flextur

 

Spørgsmål til forvaltningen

 

Spørgsmål 1: Med udgangspunkt i de nærtliggende tilmeldte kommuner, hvad skønner forvaltningen, at Flextur ville koste for Albertslund Kommune?

 

Spørgsmål 2: Hvad ville de kvalitative gevinster være ved ordningen - set fra forvaltningens synspunkt?

19/8

10

19/6

Dagtilbud

Baggrund

Det økologiske råd udgav primo 2019 en rapport, som havde undersøgt indeklimaet i 20 vuggestuer. Rapportens konklusion var ganske foruroligende, da der i stort set alle institutioner blev fundet høje niveauer af kemikalier, som i dag er forbudt i lejetøj med videre.

Muligt forslag
Vi er bekymret over forholdene i kommunens institutioner. Det kunne være rart at få undersøgt, hvorvidt børnene i institutionerne er udsat som det fremgår af rapporten.

Såfremt der er tale om høje niveauer ville det efter vores opfattelse være hensigtsmæssigt med en handlingsplan inkl. Budget, som er klar senest april 2020, således af denne om nødvendigt kan indgå i budgetforhandlingerne dette år.

Konsekvenser
Omkostninger er afdækning af forholdene i kommunens institutioner.

Reference
https://www.ecocouncil.dk/images/kemi_plast/Andre_pdf/19_Indeklima_Hovedrapport.pdf

Spørgsmål til forvaltningen

Spørgsmål 1: Hvad vil det koste at udarbejde en fuldt dækkende undersøgelse af alle kommunens institutioner?

Spørgsmål 2: Hvad vil det koste at udarbejde en dækkende undersøgelse, som skaber et tilnærmelsesvist dækkende billede af forholdene i kommunen (eksempelvis 5 institutioner af forskellig alder) – og hvor bredt mener forvaltningen en sådan undersøgelse bør være, hvis den skal være tilstrækkelig?

 

8/8

11

19/6

Miljø & Teknik

Store dele af Albertslund er i større eller mindre grad plaget af støjgener fra motorvejene omkring byen. 15% af boligerne er jf. den seneste støjhandlingsplan belastet udover de vejledende grænseværdier for støj.

 

Etablering af støjvolde er en positiv forretning for kommunen, da man tjener penge på at modtage jord fra bl.a. byggeprojekter, men der er dog en række restriktioner herfor bl.a. som følge af fingerplanen.

 

I forbindelse med revision af fingerplanen, er der dog blevet åbnet mulighed for, at man kan etablere støjvolde langs motorvejen i de grønne kiler, hvad kommunen blandt andet gør brug af i forbindelse med hyldagergrunden.

 

Denne mulighed er defineret som en “general mulighed”, som forudsætter at man øger den rekreative værdi, samt at der er tale om en væsentlig støjreduktion, herunder også at grænseværdier skal være overskredet for boligområder. Dette må siges at være tilfældet for Albertslund Kommune.  

 

Støjhandlingsplanen sigter ikke mod en storskalaetablering af støjvolde.

 

Muligt forslag

Vi finder det interessant hvis budgetaftalen kunne indeholde et langsigtet program, hvis mål er etablering af støjvolde mod samtlige motorveje omkring Albertslund, hvor det er praktisk og juridisk muligt.

 

Programmet skulle sikre dette sker på kommunens grunde, men også arbejde for at der etableres støjvolde på andre myndigheders grunde. Støjvoldene skal etableres på en måde, hvor det samtidig forskønner Albertslund og fremmer den rekreative værdi, samt naturen og biodiversiteten.

 

Konsekvenser

Det forventes at programmet samlet set vil være omkostningsneutralt, da Albertslund får betaling for at modtage jord, mens der til gengæld skal udarbejdes diverse redegørelser, undersøgelser med videre, ligesom at der potentielt set skal ændres lokalplaner med videre.

 

Der bør dog afsættes et beløb om året i programmets levetid til dækning af overheadomkostninger.

 

Programmet vil reducere støjniveauerne fra motorvejene omkring Albertslund betydeligt.

 

Programmet vil forskønne byen, fremme biodiversiteten og naturen i byen.

 

Hvis der etableres stier ved/omkring voldene vil det samtidig fremme borgernes adgang til naturen, samt skabe . Der kunne eksempelvis med fordel etableres mountainbikespor på voldene.  

 

Referencer

Seneste støjhandlingsplan: https://albertslund.dk/Umbraco/openpublic/EsdhFile/Download?id=904&url=Bilag/Punkt_12_Bilag_1_Albertslund__Stoejhandlingsplan_v3__pdf.pdf

 

Spørgsmål til forvaltningen?

 

Spørgsmål 1: Er det korrekt, at en etablering af støjvolde via deponering af jord vil være en positiv forretning økonomisk set for kommunen?

 

Spørgsmål 2: Kan det på baggrund af forvaltningens nuværende vidensniveau være muligt at anslå hvor store dele af motorvejen der vil kunne afskærmes ved etablering af støjvolde?

 

Spørgsmål 3: Er det korrekt forstået, at en iværksættelse af andre tiltag fra støjhandlingsplanen vil kunne få den effekt, at de de facto forhindrer etablering af støjvolde?  (det er kun juridisk muligt at anlægge støjvolde i de grønne kiler, hvis støjbelastningen er over et vist niveau - og hvis man ved andre tiltag bringer støjen under dette niveau - så må man ikke længere anlægge volde).

 

Spørgsmål 4: Vil en etablering af støjvolde omkring byen kunne have den betydning, at man vil kunne undlade at iværksætte andre tiltag fra støjhandlingsplanen? - og at man derigennem ville kunne spare penge? Kan det anslås hvad et sådant omfang vil være?

30/8

13

5/8

Dagtilbud

På baggrund af spørgsmål fra Radikale Venstre fik vi aftalt i budgetaftalen 2019:

 

  • at forvaltningen skulle udarbejde en analyse som viser, hvorledes kommunen placerer sig økonomisk og nomeringsmæssigt på dagtilbudsområdet.
  • at man skal drøfte serviceniveauet med henblik på at sikre en indfasning af et serviceniveau svarende til 2014 (som svarede i store træk til BUPLs forslag til minimumsnormeringer).

Det er tillige aftalt mellem regeringen og støttepartierne, at der skal indføres lovbundne minimumsnormeringer i perioden frem mod 2025, så de er fuldt indfasede i 2025. Indfasningen påbegyndes med kommuneaftalen for 2020. 

 

Vi forventer, at der i forbindelse med budgetaftalerne mellem KL og regeringen vil blive afsat midler i bloktilskuddet til at øge antallet af ansatte. 

 

Uagtet at der formentligt vil blive tilført midler fra statens side, så finder vi det fortsat nødvendigt, at vi får indfaset det serviceniveau, som er aftalt i budgetaftalen 2019. Os bekendt er den aftalte analyse ikke færdiggjort og/eller offentligtgjort. 

 

Uanset om analysen er færdiggjort eller ej - så finder vi det nødvendigt, at vi påbegynder indfasning af det aftalte niveau fra budget 2020.   

 

Muligt forslag

Vi finder det nødvendigt at indfasningen af de aftalte forbedrede normeringer sker fra budget 2020. 

 

Spørgsmål til forvaltningen

Vi har indtil videre ikke modtaget den lovede analyse. Kan denne forventes at være klar inden budget 2020?

 

29/8

15

6/8

Sundhed, pleje & omsorg, samt Dagtilbud

Baggrund:

Et projekt fra Aarhus Kommune (‘leg på plejehjem’) har haft fokus på, at mange børn vokser op med ringe eller slet ingen kontakt til ældre mennesker, ligesom mange plejehjemsbeboere oplever ensomhed og manglende aktivering i dagligdagen. 

 

Aarhus Kommune har under projektet lavet fælles aktiviteter på 10 kommunale plejehjem for børn og ældre. Erfaringerne er gode og der er bla. sagt følgende om projektet: 

Der blev danset, smilet og leget på tværs af generationer. Selv nogle af de ældre beboere, der var svært demente, kunne huske navnene på børnene, og selvom de til hverdag måske ikke fortrak mange smil, smilede de varmt, når de genkendte de små børn.

 

Muligt forslag

Radikale Venstre finder det interessant, om man kunne overføre Aarhus Kommunes gode resultater til Albertslund, men at omtænke det - således det ikke blot er i en projektbaseret besøgsform, men at man istedet forsøger at omtænke samspillet og sammenhængen mellem institutioner. 

 

Spørgsmål til forvaltningen: 

 

Spørgsmål 1: Flere af byens institutioner og den kommunale dagplejes lokaler er nedslidte - og der skal i de kommende år gøres noget ved dette. Samtidig sker der en række bygningsarbejder på ældreområdet. Ser forvaltningen nogle muligheder for at samplacere dagtilbud og ældretilbud i umiddelbar forbindelse med hinanden (kunne man eksempelvis etablere nye faciliteter til den kommunale dagplejes legestue i forbindelse med bygning af nyt plejecenter, således disse to ting blev mere integreret?)

 

Spørgsmål 2: Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes erfaringer, ser forvaltningen så perspektiver i et sådant tiltag? Var det noget der kunne føres ud i livet med gode resultater i Albertslund? Vil det være til gavn for borgerne?

 

Spørgsmål 3: Hvad vil de anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser være ved et sådant tiltag? Det forudsættes her, at man langtidsplanlægger, således det kommer ind tidligt i processen for eksempelvis opførelsen af et nyt plejecenter. Det ønskes også belyst hvad der vil kunne forventes at være af besparelser, da vedligehold og renovering af gamle lokaler vil bortfalde. 

 

Spørgsmål 4: Projektet i Århus Kommune fik økonomisk støtte fra Sundheds- og Ældreministeriet og kunne på den måde oprette hele 10 legestuer på lige så mange plejehjem. Finder forvaltningen det sandsynligt, at der kan hentes eksterne midler fra puljer eller fonde til et sådant tiltag.

 

Referencer:

www.legpaaplejehjem.dk

 

29/8

17

9/8

Kultur & Fritid

I 2015 og 2016 gennemførte vi besparelser på hhv. 1,5 mio. og 3 mio. kroner. Hvor stort et ressourcetræk har vi derudover haft på biblioteksdelen til Borgerservice og hvilken kompensation har biblioteket fået for dette siden 2015?

 

Hvor stort et ressourcetræk har åbent bibliotek medført, og hvad er der tilført til opgaven?

Hvilken forskel ville Borgerservice kun mandag til torsdag gøre for bibliotekets budget?

30/8

 

18

9/8

Miljø & Teknik, samt Kommunikation

Grøn butik på stationen, er det kommunens?
Hvilke begrænsninger er der for anvendelse af arealet?

 

 

19/8

21

9/8

Jobcenter

Refusion af udgifter til sygedagpenge fra forsikringer. Benytter vi os af denne mulighed?

29/8

50

9/9

Kultur & Fritid

Hvilke borgergrupper benytter Fitness centeret?

 18/9

 

 

 

 

 

 

 

Bilag

1 BS 1 - Renovering af Stuehuset på Birkelundgaard BS 1 - Renovering af Stuehuset på Birkelundgaard
2 BS 2 - Cykelstien på Gammel LandevejStjernevangen BS 2 - Cykelstien på Gammel LandevejStjernevangen
3 BS 3 - Budgetsikkerhed for dagtilbud BS 3 - Budgetsikkerhed for dagtilbud
4 BS 4 - Byggeri i træ frem for beton BS 4 - Byggeri i træ frem for beton
5 BS 7 - Naturbørnehave(r) BS 7 - Naturbørnehave(r)
6 BS 9 - Tilmelding til Movia Flextur BS 9 - Tilmelding til Movia Flextur
7 BS 10 - Indeklima institutioner BS 10 - Indeklima institutioner
8 BS 11 - Støjvolde langs hele motorvejen rundt om Albertslund BS 11 - Støjvolde langs hele motorvejen rundt om Albertslund
9 BS 13 - Normeringer i dagtilbud BS 13 - Normeringer i dagtilbud
10 BS 15 - Samarbejde på ældre og børneområdet til gavn for borgerne BS 15 - Samarbejde på ældre og børneområdet til gavn for borgerne
11 BS 17 - Besparelser på Biblioteket BS 17 - Besparelser på Biblioteket
12 BS 18 - Grøn butik på stationen BS 18 - Grøn butik på stationen
13 BS 21 - Refusion af udgifter til sygedagpenge fra forsikringer BS 21 - Refusion af udgifter til sygedagpenge fra forsikringer
14 BS 50 - Borgergrupper i Fitness centeret BS 50 - Borgergrupper i Fitness centeret
Tilbage til toppen