Vi fejrer den nye stationsforplads i Hersted og letbanen den 22. august
Når Hovedstadens Letbane åbner i sin fulde længde lørdag den 22. august, bliver det med en stor folkefest i Gladsaxe med musik fra Tessa, Sanne Salomonsen, Peter Sommer og flere andre kunstnere. Derudover kan publikum opleve teater, science-shows og aktiviteter for hele familien rundt omkring ved de andre stationer. I Albertslund indvier vi i dagens anledning officielt stationsforpladsen i Hersted ved letbanestationen Glostrup Nord - Hersted. Her vil borgmester Lars Gravgaard Hansen holde tale, og der vil være aktiviteter for både børn og voksne
Programmet for åbningen i Hersted offentliggør vi senere, men det vil foregå i tidsrummet fra kl. 11 til ca. 13.
Det er gratis at køre med letbanen hele dagen den 22. august.
Borgmester Lars Gravgaard Hansen siger om, at vi den 22. august kan åbne letbanen i sin fulde længde:
"Nu er det nu. Nu bliver hele letbanestrækningen åbnet, og det vil skabe en masse nye forbindelser, som en masse mennesker får gavn af. På den måde får både Albertslund og den nye bydel, Hersted, større rækkevidde og bedre sammenhæng til hele hovedstadsområdet. Det er både godt for pendlerne og for trængslen langs Ring 3. Og så bidrager det til at gøre Hersted mere attraktivt for borgere såvel som virksomheder. Det er jeg rigtig glad for."
Vi glæder os til at fejre den nye stationsforplads og letbane sammen med jer.
Det er muligt at læse mere om åbningsdagen på www.dinletbane.dk/aabning
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund
Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.