Gå til hovedindhold

Ukraine i Albertslund

I foråret 2026 inviterer Albertslund Kommune og Albertslund Bibliotek til en lang række arrangementer med Ukraine som omdrejningspunkt. Læs om de forskellige arrangementer her

Indhold

    Siden 2022 er der kommet næsten 70.000 ukrainere til Danmark. Nogle er rejst hjem igen, men over 45.000 er stadig i Danmark. Ca. 200 af dem bor i Albertslund, hvor mange efterhånden har fået job, permanent bolig og venner for dem selv og deres børn.

    I de kommende måneder er der spændende muligheder for at lære mere om de nye naboer.

    I 24. februar blev der lagt ud i Morbærhaven, hvor mange af de ukrainske flygtninge bor. En stor dansk undersøgelse af de psykologiske konsekvenser ved flugt blev præsenteret af en dansk og en ukrainsk forsker. Ukrainere, som selv har været inviteret til undersøgelsen, deltog også.

    Fokus har været både at præsentere ukrainsk hverdagsliv og modstandskraft og at have fokus på den nuværende situation i Ukraine og muligheden for at flygtninge kommer hjem igen til de afbrudte liv.

    4. marts var der Lysshow med historier fra Ukraine under overskriften Krig og Kærlighed ved rådhussøen foran Musikteatret.

    To kulturelle arrangementer præsenterer lysshowet Krig og Kærlighed og en koncert med sangeren Yana Drupina, der har taget danske sange til sig sammen med sin ukrainske arv.

    To rapporter fra Ukraine fra en journalistisk og en humanitær vinkel giver et perspektiv på fremtiden. Dansk Flygtningehjælp giver via videolink en rapport om arbejdet inde i Ukraine.

    Til alle arrangementer inviteres der til dialog mellem deltagerne, og der vil være tolk til stede, hvor det er relevant, så dialogen er mulig.

    Her er dato og sted for kommende arrangementer:

    16. april kl. 19 Albertslund Bibliotek:
    Krigen indefra & udefra.

    30. april kl. 16 Opstandelseskirken:
    Koncert med ukrainsk sanger

    12. maj kl. 19 Liv efter krigen:
    Rapport fra Dansk Flygtningehjælps arbejde i Ukraine.

    Der er gratis tilmelding til alle arrangementer via www.albertslundbibliotek.dk