Indskrivning til børnehaveklasse i skoleåret 2026-27
Der er undervisningspligt i Danmark. Det betyder, at alle børn skal modtage undervisning fra det år, barnet fylder seks år - medmindre barnet har fået udsat sin skolestart. Hvis dit barn er født i 2020, skal dit barn starte i børnehaveklasse i august 2026, og det er nu, du skal skrive dit barn op til skole- og SFO-start i 2026. Inden du skriver dit barn op til SFO og skole, har du mulighed for at besøge skolerne til åbent hus-arrangementer i uge 47. Læs mere her...
                                            Skolestart i 2026
Fylder dit børnehavebarn 6 år i 2026, vil du i uge 45 have modtaget et brev fra distriktsskolen (den skole dit barn automatisk tilhører) med information om indskrivning til børnehaveklasse.
Valg af skole
Hvis du ønsker at dit barn skal begynde på en anden skole end distriktsskolen eller hvis I vælger privatskole, anden kommunes folkeskole eller fraflytter kommunen inden skolestart, så kan du vælge dette når du udfylder den digitale indskrivningsblanket.
Dagtilbud & Skole tager forbehold for ændringer i skoledistrikterne, også efter at indskrivningen er foretaget.
Digital indskrivning
Du kan indskrive dit barn i børnehaveklasse og til SFO senest torsdag den 27. november 2025. Det foregår på www.albertslund.dk/indskrivning
Du skal udfylde den digitale blanket uanset hvor du ønsker, at dit barn skal gå i skole.
Besked om optagelse
I midten af januar måned modtager du et brev om dit barns optagelse på en skole fra afdelingen for Dagtilbud & Skole.
Få mere information på de enkelte skoler eller på www.albertslund.dk/indskrivning.
Åbent hus på skoler og SFO’er i uge 47
I uge 47, fra mandag den 17. til torsdag den 20. november, er der åbent hus på skolerne. Her kan forældrene og børnene se skolen og SFO’en, møde ledelsen, lærerne og pædagogerne og blive klogere på skolestart.
Sørg for at ankomme til arrangementerne på starttidspunktet, så I ikke går glip af rundvisningerne.
Åbent hus på skolerne i Albertslund:
Egelundskolen
Mandag den 17. november kl. 17.00 – 19.00
Herstedøster Skole
Tirsdag den 18. november kl. 17.00 – 18.30
Herstedlund Skole og SFO
Onsdag den 19. november kl. 17.15 – 18.45
Herstedvester Skole
Torsdag den 20. november kl. 17.00 – 18.30
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund
                Børnefestugen
Hvert år siden 1984 har der været børnefestuge i Albertslund. Her samles over 3000 børn og voksne og skaber den mest fantastiske uge i Kongsholmsparken under mottoet "Institutioner gør noget sammen". En masse ildsjæle fra kommunens daginstitutioner, børnehuse, indskolinger og en lang række kulturinstitutioner står bag. Og der har både været olympiske lege, middelalder og cirkus - og hvert år er der verdens længste pandekagekø foran pandekagehuset