Gå til hovedindhold

Opdatering på vejarbejde - Vallensbæk Torvevej og Egelundsvej

Vallensbæk Torvevej er nu asfalteret bortset fra lidt cykelsti, som bliver udført i weekenden, 31. oktober til den 2. november. Også lyskrydset på Vallensbæk Torvevej og Læhegnet er nu færdigt og forbedrer trafiksikkerheden. Desuden er renoveringsarbejdet på Egelundsvej så langt, at der nu igen er åbnet op for normal trafik. Læs mere her

Indhold

    Om Vallensbæk Torvevej
    Vallensbæk Torvevej er nu asfalteret bortset fra lidt cykelsti, som bliver udført i weekenden, 31. oktober til den 2. november.

    Projektet på Vallensbæk Torvevej er et stort projekt, som indeholder mere end blot asfalt. Det fremgår nedenfor og bidrager samlet set til at forbedre trafiksikkerheden, tilgængeligheden og afvanding i et af de laveste punkter på strækningen. Projektet er nu færdigt og omfatter nedenstående, der vil gavne mange:

    • Etablering og anlæg af den nye sidevej, der forbinder til P-huset.
    • Nyetablering og renovering af fortove omkring krydset, der er gjort fuldt handicapvenlige.
    • Opsætning af flere belysningsmaster i krydset og på de omkringliggende veje.
    • Etablering af et fuldt lyssignalanlæg for både fodgængere, cyklister og bilister, som er koblet til Roskildevej for at optimere trafikflowet.
    • Forbedret cykelsti ved læhegnet, hvor cyklister ledes mod højresvingsbanen for øget sikkerhed og bedre opmærksomhed fra bilister.
    • Udvidelse af højresvingsbanen mod Glostrup med 1 meter for at give bedre manøvreplads til lastbiler.
    • Nedsænkning af fortovet ved fodgængerfeltet og etablering af teksturfliser for øget tilgængelighed og sikkerhed.
    • Forbedring af afvandingsplanen, da krydset er det laveste punkt mellem Roskildevej og Vallensbæk Torvevej – otte nedløbsbrønde er renoveret og fem nye etableret.
    • Alle asfalt- og afmærkningsarbejder blev udført om natten over en periode på syv dage for at minimere gener i området, hvor der er tryk på trafikken inkl. mange cyklister.


    Om Egelundsvej

    Egelundsvej har igennem længere tid været spærret for gennemkørsel imellem Kløverens Kvt. og Vindruens Kvt. pga. et større renovereringsarbejde af en stitunnel, bro og støttemur. Den gode nyhed er, at renoveringen er forløbet hurtigere end planlagt, så der fra torsdag den 30. oktober igen kan køre normal trafik. Der vil stadigvæk foregå noget arbejde på stedet i de næste uger, og der vil i korte perioder kun være en vejbane åben for passage af broen. Når den ene vejbane er spærret, er det ikke sikkert, at bussen kan komme helt hen til busstoppestedet og sætte passagerer af.

    Veststien vil fortsat være spærret for cyklister og gående under Egelundsvej i nogle uger, da arbejdet med støttemuren endnu ikke er færdigt.

    Kort over Egelundsvej