Gå til hovedindhold

Sundheds- og Forebyggelsesrådet takker for en fantastisk sundhedsdag

Albertslunds Sundheds- og Forebyggelsesråd takker for en fantastisk sundhedsdag 2026, som løb af stablen lørdag den 20. juni i Albertslund Centrum

Indhold

    Sikke en lørdag! Selvom varmen var i top, var humøret og energien endnu højere, da Sundheds- og Forebyggelsesrådet endnu en gang slog dørene op til Sundhedsdag i Albertslund Centrum .

    Dagen bød på masser af inspiration, grin og nye veje til et sundere liv og stærkere fællesskaber for hele familien – både fysisk, mentalt og socialt!

    Der var bl.a. mulighed for at teste sine klatreevner på Centerforeningens store klatrevæg?

    Der var mulighed for at smage på sprøde, ristede insekter i Insektboden.

    Og mange prøvede også kræfter med forskellige discipliner på sundhedsdagen - med alt fra kampsport og basket til golf.

    Albertslund Svøm og Fitness målte muskel- og fedtprocent hos dem, der havde lyst til det.

    Og derudover summede centret af gode, uformelle snakke med vores fantastiske lokale foreninger, frivillige og kommunens stærke forebyggende team. På scenen var der fuld fart på med inspirerende danse- og tai chi-opvisninger, fællessang og en forrygende livekoncert med bandet KONOY!

    Sundheds- og Forebyggelsesrådet vil gerne sige et stor tak til alle jer, der mødte op, bidrog til stemningen og gjorde dagen helt speciel. Vi glæder os allerede meget til at se jer igen næste år!