Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte
Albertslund Kommune inviterer tidligere udsendte borgere og deres nærmeste familie til markering af Flagdagen for Danmarks udsendte lørdag den 5. september 2026. Der er tilmeldingsfrist den 23. august
I anledning af den officielle Flagdag for Danmarks udsendte inviterer Albertslund Kommune alle tidligere udsendte borgere fra Albertslund samt deres nærmeste familie til en markering af dagen.
Vi mødes lørdag den 5. september 2026 kl. 9.30-11.30.
Program:
• Kl. 9.30: Ankomst ved flagstangen på den runde parkeringsplads ved Albertslund Rådhus
• Kl. 9.35: Officiel flaghejsning med musik ved Sjællands Politiorkester, tale ved borgmester Lars Gravgaard Hansen og koncert. Denne del af programmet er åben for alle interesserede.
• Kl. 10.15: Brunch og hyggeligt samvær for de inviterede i Rådhusets kantine med musik ved en pianist fra Albertslund Musikskole.
• Kl. 11.30: Arrangementet afsluttes.
Af hensyn til madbestilling beder vi om tilmelding med deltagerantal senest den 23. august 2026 på cks@albertslund.dk.
Vi ser frem til at markere dagen sammen og til at hylde de borgere, der har været udsendt for Danmark.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund
Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.