Gå til hovedindhold

Albertslund er blandt Danmarks stærkeste erhvervskommuner

Ny analyse af de lokale erhvervspræstationer placerer Albertslund Kommune som nr. 9 i Danmark – og er dermed forsat i den nationale top 10. Det er ikke en tilfældighed. Det er resultatet af et stærkt lokalt erhvervsliv og et målrettet samarbejde

Mekaniker er ved at skifte dæk på en bil

Indhold

    Læs analysen 

    Albertslund ligger:

    • Nr. 5 i Danmark på iværksætteri og vækstvirksomheder
    • Nr. 6 på arbejdspladser, indkomst og produktivitet
    • I toppen målt på private arbejdspladser pr. indbygger
    • Blandt landets mest erhvervsdynamiske kommuner

    Albertslund er ikke kun en bosætningskommune – men er i den grad også en arbejdspladskommune. Hver dag pendler mange til byen for at arbejde. Virksomheder vokser i Albertslund. Iværksættere starter i Albertslund. Og nye arbejdspladser skabes i Albertslund. Det viser analysen.

    Borgmester Lars Gravgaard Hansen sætter disse ord på:

    ”Det her viser endnu engang, at Albertslund er en stærk erhvervskommune. Vores mange arbejdspladser, iværksættere og virksomheder i vækst styrker både vores lokale fællesskab og vores økonomiske fundament.”

     Paw Østergaard Jensen, der er forperson for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Socialudvalget, supplerer med en tak. Han siger:

    ”Tak til alle virksomheder, iværksættere og medarbejdere, der er med til at drive udviklingen. Vi fortsætter arbejdet med at skabe gode rammer for vækst, innovation og investering – så Albertslund også fremover er et attraktivt sted at drive virksomhed.”