Gå til hovedindhold

Læhegnet lukkes for gennemkørsel i en periode

Fra uge 16 til slutningen af august 2023 bliver en del af Læhegnet lukket for gennemkørende trafik pga. det forberedende arbejde til Coop Byen. Der henvises i perioden til at bruge Albertslundvej i stedet, og for beboere i Lækrogen etableres en midlertidig vej til og fra Vallensbæk Torvevej, som de kan benytte.

Indhold

    Som led i de forberedende arbejder på Coop-grunden, der startede den 1. marts, skal en del af Læhegnet snart lukkes for gennemkørende trafik. Det gøres for at kunne flytte de vand- og varmeledninger, der ligger under Læhegnet og for at gøre klar til det kommende lyskryds.

    Det er vejstykket mellem Vallensbæk Torvevej og Blokland, der bliver lukket fra uge 16 og til slutningen af august 2023. I august åbner det nye kryds, som skaber forbindelse fra Læhegnet til Roskildevej. Beboere i området kan i perioden komme til og fra deres boliger via Albertslundvej. Der etableres en midlertidig vej fra Lækrogen til Vallensbæk Torvevej, så beboerne i Lækrogen også kan komme til og fra deres boliger.

     

    Kort over det forberedende arbejde til Coop Byen
    Kort over de forberedende arbejder på Coop-grunden

     

     

    Vi beklager de gener, som lukningen fører med sig. Borgere og virksomheder med udkørsel til Læhegnet er blevet direkte orienteret om lukningen. 

    Du kan læse mere om tidsplanerne og de forskellige anlægsprocesser på Coop Byens hjemmeside; www.byen.coop.dk/coop-byen-vest

    Har du spørgsmål?

    • Har du spørgsmål til de trafikale forhold, kan du skrive til Albertslund Kommune på e-mail: coopbyen@albertslund.dk
    • Har du spørgsmål til de forberedende arbejder, kan du skrive til Coop Byen Vest på coopbyen@coop.dk