Gå til hovedindhold

Informationsmøder om valget til Ældrerådet

Brug din indflydelse – stil op til Ældrerådet. Du kan høre nærmere til et af de to informationsmøder, Ældrerådet holder henholdsvis den 18. og 20. juni 2025. Valget til Ældrerådet afholdes den 18. november i forbindelse med valget til Kommunalbestyrelsen

Indhold

    Informationsmøderne er:

    Onsdag den 18. juni kl. 19.00 i Damgårdshave, Damgårdsvej 12.  

    Fredag den 20. juni kl. 11.00 i foyeren i Musikteatret, Bibliotekstorvet 1-3. 

    I forbindelse med valget til kommunalbestyrelsen den 18. november er der også valg til Ældrerådet. Vi skal have valgt 11 medlemmer til Ældrerådet og gerne lige så mange suppleanter.
    Det er vigtigt, at vi igen får valgt et aktivt Ældreråd, som kan rådgive vores kommunalpolitikere om forhold, der vedrører borgere over 60 år. Du skal være fyldt 60 år senest den 18. november 2025 for at stille op og for at stemme.

    Kom til informationsmøde om Ældrerådets arbejde og hør om de muligheder, du har, for at være med til at præge politikken for ældre i Albertslund. 

    Afdelingschef for Ældre, Sundhed & Social, Tanja Thor Møller kommer og fortæller om Ældreloven, som træder i kraft 1. juli 2025, og hvordan den kan påvirke hverdagen for ældre i Albertslund.

    Det kræver ingen tilmelding. Du møder blot op én af de nævnte datoer. Vi giver en kop kaffe.

    Vi håber vi ses.

    Venlig hilsen

    Ældrerådet i Albertslund