Gå til hovedindhold

"Føtex-parkeringspladsen" på Gymnasievej asfalteres og spærres i etaper i løbet af september

Albertslund Kommune skal i gang med at asfaltere den store parkeringsplads på Gymnasievej, som i daglig tale bliver kaldt ”Føtex-parkeringspladsen”. Asfaltarbejdet udføres den 15/9 – 27/9 og vil blive udført i etaper, hvor dele af parkeringspladsen vil blive afspærret for parkering og færdsel i op til tre dage pr. etape

Indhold

    Asfaltarbejdet udføres den 15/9 – 27/9 i forskellige etaper
    Selve asfaltarbejdet starter op 15/9 og forventes færdigt d. 27/9. Vi er dog afhængige af vejret, og hvis vejret driller, kan arbejdet blive forsinket.

    Adgang for gående til Butikstorvet fra p plads via rampen bliver holdt åben, så meget som muligt.

    Men der vil være korte perioder, når der arbejdes lige foran rampen, at der ikke vil være adgang via rampen. Der vil være adgang via en af flere trapper fra p pladsen til stien langs kanalen.

    Der vil altid være åbent for parkering, men der vil være færre parkeringspladser til rådighed
    Der vil i hele perioden være muligt at parkere på dele af parkeringspladsen, men bare ikke der hvor man måske plejer at parkere.

    2 timers begrænsningen fjernes under asfaltarbejdet
    Da der vil være spærret for parkering på en del af p-pladsen under udførelsen af arbejdet vil begrænsningen med 2 timers parkering på den del af parkeringspladsen ved Føtex, blive ophævet så længe der er afspærret andre dele af parkeringspladsen.

    Datoer for de enkelte etaper kan ses af kortet nedenfor
    Her under kan man se hvornår de enkelte dele af parkeringspladsen afspærres.

    Kort over p-plads, der asfalteres

    Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed under arbejdet!
    Det kan ikke undgås at arbejdet vil give gener for brugerne af parkeringspladsen og naboerne, men vi håber på forståelse, tålmodighed - og at skiltning og afspærring respekteres.

    For yderligere information
    Har du spørgsmål eller brug for mere information, er man velkommen til at kontakte driftsplanlægger Bent von Müllen pr. mail eller tlf.  

    Mail: vejogpark@albertslund.dk
    Tlf. 2365 6941