Første spadestik til omdannelsen af Hersted Industripark taget
Torsdag den 8. februar tog borgmester Steen Christiansen sammen med AG Gruppen og Alma Property første spadestik til et nyt og spændende projekt på Smedeland i Hersted Industripark

Første skridt i omdannelsen af Hersted industripark bliver de 200 boliger, der skal opføres på Smedeland 8A. Første spadestik blev taget til dem torsdag den 8. februar.
Lige imellem den kommende letbane og Vestskoven har området en perfekt placering til at blive en grøn og levende bydel med mange muligheder. FN’s verdensmål bliver et omdrejningspunkt for projektet, og boligerne bliver DGNB Guld-certificeret og dermed et eksempel på, hvordan vi i et samarbejde kan sætte skub i den grønne omstilling og omdanne et eksisterende industriområde til en blandet by, hvor det grønne og fællesskabet er i fokus.
Flere lokalplaner for området er blevet vedtaget, så snart vil andre byggerier gå i gang. Samlet set skal det bidrage til omdannelsen af Hersted til fremtidens levende og grønne bydel - lige ved letbanen og skoven.








Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund

Følg med i udviklingen af bydelen Vridsløse
Engang var der et lukket fængsel. I fremtiden skal der være en åben bydel. Følg med i udviklingen af området med det gamle Vridsløselille Fængsel, der skal blive en grøn og levende bydel i hjertet af Albertslund.