Albertslund Kommune på flot 2. plads i erhvervsrangering
Lokale erhvervspræstationer er en årlig analyse, der rangerer de danske kommuner på et samlet indeks over lokale erhvervspræstationer. Nr. 2 på listen er Albertslund Kommune, der er sprunget fra 9. pladsen direkte ind i top-2. Vores fremgang skyldes især flotte tal inden for iværksætteri, privat jobskabelse og andel vækstvirksomheder
Læs IRIS Groups 2025-rapport om Lokale Erhvervspræstationer
Analysens indeks bygger på 20 nøje udvalgte indikatorer, der giver et samlet overblik over erhvervsaktiviteten i kommunerne – og udviklingen heri.
Indikatorerne er baseret på de senest tilgængelige data fra Danmarks Statistik.
Ballerup Kommune topper listen for tredje år i træk. Og så er vi, Albertslund Kommune, sprunget fra 9. pladsen til en flot 2. plads. Fremgangen skyldes især flotte tal inden for iværksætteri, privat jobskabelse og andel vækstvirksomheder.
Om det siger borgmester Steen Christiansen, der naturligvis er glad for den flotte fremgang og placering:
"Jeg synes det er flot, at vi nu er nummer 2. Det viser, at vores aktive erhvervspolitik virker, og at vi er lykkedes med at få skabt private arbejdspladser. Og så er det jo et billede på, at Albertslund er en god kommune at drive virksomhed i. Det er vores mange vækstvirksomheder og niveauet af iværksættere, der placerer sig i Albertslund, gode beviser på."
Formand for Udvalget for Erhverv-, Beskæftigelse- og Uddannelsesinstitutioner, Lars Gravgaard Hansen, sætter nogle flere ord på med:
"Fortællingen om Albertslund som erhvervs- og -arbejdskommune har altid handlet om, at der er mange SMV’er og virksomheder der beskæftiger ufaglærte. Det har aldrig være mere forkert; en analyse fra IRISgroup har netop placeret Albertslund på en flot 2. plads ud af alle kommuner i Danmark, kun overgået af Ballerup!
Det stopper ikke her, i opgørelsen over arbejdspladser, indkomst og produktivitet er Albertslund placeret på en flot 5. plads, sidste måling viste en 31. plads, og indenfor iværksætteri og vækstvirksomheder er vi placeret på en flot 1. plads!
Med andre ord: Albertslund har på fornemmeste vis vist sig som en virksomhedskommune, et sted hvor virksomhederne vækster og gør det fremragende.
Foruden disse flotte tal og målinger, så gør jobcentret deres allerbedste for at understøtte virksomhederne i deres daglige arbejde, og det ses også på de sidste benchmark-målinger, hvor Albertslund Jobcenter også har placeres sig på bedste vis.
Der er grund til at være en stolt formand for Erhvervs-, Beskæftigelse- og uddannelsesinstitutionsudvalget, på erhvervslivets- og borgernes vegne."
Analysen i korte træk med Albertslund-briller
Rapporten er baseret på 20 indikatorer inden for de tre hovedområder:
1. Arbejdspladser, indkomst og produktivitet
2. Iværksætteri og vækstvirksomheder
3. Eksport
Nogle af de ting fra rapporten, der - med Albertslund-briller på - er værd at fremhæve, er:
• Albertslund er nummer to ud af alle kommuner i landet.
Sidste år var vi nummer 9.
• På underindekset Arbejdspladser, indkomst og produktivitet snupper vi en flot femte plads.
Her var vi på plads 31 sidste gang.
• På underindekset Iværksætteri og vækstvirksomheder ligger vi nummer ét.
Her var vi nummer to sidste gang.
• På underindekset Eksport ligger vi nummer 37.
Her var vi nummer 23 sidste gang.
Andre ting at lægge mærke til
• Albertslund Kommune har mange vækstvirksomheder
• Albertslund Kommune har et stigende antal private arbejdspladser
• Albertslund er en stærk ind-pendler kommune med stor netto ind-pendling
• Albertslund Kommune har flere arbejdspladser end vi har arbejdsstyrke = en virksomhedskommune
• Albertslund har mange iværksættere i kommunen
• Albertslund Kommune er en del af det som analysen kalder danske vækstlommer nationalt.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund
Erhvervspolitik 2024-2026
Et stærkt og velfungerende erhvervsliv er rammen om et stærkt og velfungerende Albertslund – derfor er indsatsen med virksomhederne vigtig for Albertslund. Det er omdrejningspunktet i erhvervspolitikken.