Gå til hovedindhold

De gjorde det igen: Fantastisk rollespil med 600 børn i Vestskoven

Tirsdag den 17., onsdag den 18. og torsdag den 19. september var der rollespil i Vestskoven, hvor alle kommunens SFO'er samles. Det gør de to gange om året, hvor orker, krigere, healere og sælgere gør skovbunden levende - og voksne med maling i ansigterne hopper ud af buskadserne. Se video og billeder her

Indhold

    Tirsdag den 17., onsdag den 18. og torsdag den 19. september var der rollespil i Vestskoven i det fineste vejr. Skovbunden var disse dage mere levende end normalt, fordi legesyge børn og voksne fra kommunens SFO’er var samlet. 

    Det store rollespil i Vestskoven står fantastiske medarbejdere fra alle kommunens SFO'er bag. Det løber af stablen to gange om året - det her var efterårsudgaven.

    Ifølge Henrik Hansen, der er pædagog på SFO Hjerter To, kan rollespil få alle med. – Også de der til daglig kan have det lidt svært. Ellers handler det om at gøre noget anderledes og få børnene til at røre sig på en anden måde end normalt. Henrik Hansen siger:

    ”Ideen med rollespillet er, at få børn i Albertslund til at gøre noget sammen på tværs af byen. Det er en del af et vigtigt pædagogisk redskab; at give børn nogle fælles oplevelser på tværs af institutioner og geografi. Derudover bruger vi det som en del af vores bevægelsesstrategi. Børn, der løber rundt til rollespil, bevæger sig utroligt meget og får motioneret gennem leg og kamp. Skoven er et sted med højt til loftet og plads til alle, selv børn der har det svært i hverdagen kan uden problemer rummes til rollespillet i skoven.” 

    Med rollespillet i Vestskoven går visionen om Albertslund som den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber op i en højere enhed.

    Tak til alle jer, der får det til at ske...

    Nedenfor er en video og billeder fra rollespillet torsdag den 19. september 2024: