Gå til hovedindhold

Posthusgrunden til salg

Posthusgrunden er nu i offentligt udbud, så den kan blive solgt og indgå i planerne for området og bidrage til at skabe liv og få Albertslund Centrum til at blomstre de næste mange år

Indhold

    Albertslund er midt i en rivende udvikling med udvikling af diverse nye boligområder som Vridsløse, Coop Byen, forbindelse til ny letbane osv. I budgetaftalen for 2022 indgår, at posthusgrunden skal sælges, så området bidrager til udviklingen af Albertslund Centrum, som masterplanen lægger op til.

    For år tilbage, da Post Danmark (sådan hed det dengang, red.) ikke skulle bruge grunden længere, fordi postsituationen ændrede sig, købte Albertslund Kommune bygningerne, for at sikre at de på sigt bidrager til et levende byliv i Albertslund Centrum.

    Og nu er posthusgrunden altså i offentligt genudbud. Borgmester Steen Christiansen sætter disse ord på det:

    ”Albertslund Centrum er vores lokale handelscenter. Vi er optaget af, at det de næste mange år har en masser at byde på, så livet i hjertet af vores by er levende med boliger, handel, uddannelse og kultur. Posthusgrunden har en gunstig placering og får en vigtig rolle i at sikre det i fremtiden. Derfor har vi nu sat den i offentligt udbud, så den kan blive solgt og udviklet.”

    Og nu er ifølge Steen Christiansen et godt tidspunkt, fordi der ligger en god lokalplan og en ambitiøs masterplan for området, som er i høring frem 13. september.

    Kommunen har engageret TrueMarketValue til at hjælpe med salget, fordi de er specialister i salg af grunde og bygninger samt anvender digitale auktioner for at opnå den optimale markedspris - på en fair og dokumenteret måde.

    Posthusgrunden er i offentligt udbud fra den 15. august til den 23. september 2022. 

    Læs udbudsmaterialet for Posthusgrunden (OBS: Se også præciseringer for udbudsvilkår pr. 12.09.2022)

    Præcisering af udbudsvilkår pr. 12.09.2022

    Nærmere redegørelse for købers bidragspligt til G/F Albertslund Centrum på baggrund af spørgsmål 34 samt præcisering af udbudsvilkår pkt. 3.7

    Besøg TrueMarketValues hjemmeside

    Webinar afholdt den 31. august 2022

    Spørgsmål og svar

    Svar: Nej, der vil ikke blive stillet krav om almene boliger.

    Svar: Projektet er omfattet af ”bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af plan og programmer og af konkrete projekter (VVM).”

    Den del som omfatteret af lokalplanen er gennemført, den del der omfatter byggerier, afventer et konkret projekt.

    Det betyder, at nedrivning og byggeandraget behandles under et. For at nedbringe sagsbehandlingstiden i Albertslund Byggesagsbehandling (BYG), er det en god ide at afstemme projektet undervejs med BYG (som tilbyder forhåndsdialog), hvor det er muligt at aftale nærmere om fremsendelse af byggeprojektet og det efterfølgende tidsforløb.

    Sædvanligt tidsforløb er ca. 4-6 uger, afhængigt af om det er nødvendigt med en politisk godkendelse.

     

     

    Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 2.

    Spørgsmål 4: Har nogle tilbudsgivere forkøbsret?

    Svar: Nej, der er ikke nogen forkøbsret.

     

    Spørgsmål 5. Hvilken arkitekt har lavet lokalplan og tegnet dispensationsforslag?

    Svar: Rambøll.

     

    Spørgsmål 6: Er det muligt at finde tidligere tegninger herunder plantegning?

    Svar: Ja, der henvises til byggesagsarkivet.

     

    Spørgsmål 7: Er det muligt at lave et supermarked på ca. 1.000 m2 på Posthusgrunden?

    Svar: Det er en projektlokalplan, og den er præcis, forstået på den måde, at der gives tilladelse til butikker op til 600 m2. Det kan man derfor ikke. Det vil kræve en dispensation eller en ny lokalplan. Hvis man indsender et tilbud, hvor man gør som forudsætning, at dette skal opfyldes, så er det et ikke-konditionelt bud, og ens bud vil blive afvist.

     

    Spørgsmål 8: Vil gerne høre hvordan Albertslund Kommune stiller sig i forhold til at få dispensation fra arealkravet på maksimumsstørrelse 600 m2 pr. detailbutik i lokalplanen?

    Svar: Det kræver en proces. På nuværende tidspunkt er lokalplanen sådan, at man ikke kan, da det vil kræve en dispensation.

     

    Spørgsmål 9: Hvilke former for detail- og anden publikumsorienteret anvendelse kan der indrettes i stueetagen og ikke mindst, hvilke der ikke kan tillades?

    Svar: Se anvendelsesbetegnelser her: tryk for at hente. Det er ikke muligt at lave en negativ liste.

     

    Spørgsmål 10: Må man byde betinget af bestyrelsesgodkendelse?

    Svar: Nej, det er ikke-konditionelt, og ens bud vil blive afvist.

     

    Spørgsmål 11: Kan udenlandske selskaber byde?

    Svar: Ja, der er fri adgang for udenlandske selskaber til at byde. De skal opfylde de samme krav om vedlæggelse af dokumentation om man har solvens og evne til at realisere byggeriet.

     

    Spørgsmål 12: Vil der blive stillet krav om almene boliger?

    Svar: Nej, der vil ikke blive stillet krav om almene boliger.

     

    Spørgsmål 13: Der er krav om muret facader i lokalplanen. Vil det kunne fraviges?

    Svar: Nej, det vil ikke kunne fraviges.

     

    Spørgsmål 14: Er der andre udvælgelseskriterier end pris?

    Svar: Prisen er det eneste kriterie.

     

    Spørgsmål 15: I og med at grunden har været i udbud. Ville I så kunne gå i direkte salgsdialog uden udbud?

    Svar: Nej, det kan vi ikke, da der er nogle tidsmæssige frister. De gamle udbudsbetingelser er lukkede, og derfor køres der et nyt udbud.

     

    Spørgsmål 16: Med tanke på nuværende markedssituation. Hvordan forholder kommunen sig til forbehold, såsom et muligt bestyrelsesforhold?

    Svar: Det accepteres ikke. Vi bliver nødt til at være sikker på, at dem der afleverer deres bud, har de fornødne autorisationer på plads internt, så de kan vedstå deres bud.

     

    Spørgsmål 17: Vil Albertslund Kommune redegøre nærmere for tidslinjen? Hvor realistisk er den?

    Svar: Den tidslinje som ligger i udbudsvilkårene er nøje afstemt med en politisk sagsgang. 

     

    Spørgsmål 18: Hvordan skal byggepladsen håndteres?

    Svar: Byggepladsen er udfordret på de to sider, der vender ned i torvet. Men man får noget plads ved de to andre sider der vender væk og op mod parkeringsområdet, som er en del af handlen, hvor man så får noget plads bagved. Der skal etableres parkeringsplads til sidst på denne plads. Vi har helt friske erfaringer med at styre noget, som kommer til at minde meget om det her projekt.

     

    Spørgsmål 19: Er der gjort nogle tanker om sikkerhed, afspærring, ind og udkørsel etc. for gågaden under byggeperioden?

    Svar: De to sider der vender ind mod midten, er byen, som er er gågade. Det bliver ikke der, den tunge trafik skal ind på byggepladsen. Det kan forestilles, at der bliver lukket ind mod byen, hvor der ikke foregår noget, også har man de to sider, som så vender ud mod det åbne. 

     

    Spørgsmål 20: Vil forslag til Masterplan for Albertslund Centrum have betydning for en allerede vedtaget lokalplan?

    Svar: Der er ikke tanker om at ændre lokalplan, det har man ikke et politisk ønske om. Man har valgt at bibeholde denne lokalplan så den er ikke med i den nye Masterplan.

     

    Spørgsmål 21: Har Albertslund Kommune flere undersøgelser på miljø og jordforurening?

    Svar: Nej, det har vi ikke. Vi har det som er oplyst i udbudsvilkårene.

     

    Spørgsmål 22: Hvor højt vægter transaktionssikkerhed hos Albertslund Kommune?

    Svar: Vi vægter transaktionssikkerheden højt. Det er også derfor, vi beder de bydende om at redegøre dels for deres økonomiske kapacitet og deres tekniske kapacitet, så vi er sikre på, at de faktisk er i stand til at gennemføre projektet.

     

    Spørgsmål 23: Kan der være andet end detail- og anden publikumsorienteret anvendelse i stueetagen?

    Svar: Det kræver en konkret vurdering af anvendelsen, men der er en liste fra ministeriet, der handler om, hvad der er at betragte som publikumsvenligt facilitet. Det er muligt at stille yderligere konkrete spørgsmål om anvendelsen.

     

    Spørgsmål 24: Der er byggepligt på 24 måneder. Giver kommunen i den forbindelse garanti for tiden på byggesagsbehandlingen?

    Svar: Hvis der er ekstraordinær lang sagsbehandlingstid hos kommunen, så får man også en tilsvarende udskydelse af frister. På kommunens vegne bestræber man sig på at komme hurtigt igennem byggesagsbehandling, fordi man har en projektlokalplan, som politikerne rigtig gerne vil, og et ønske om at der skal ske en realisering af denne midtby.

     

    Spørgsmål 25: Betaler køber eller sælger for tinglysningen (0,6 % af købesummen + 1.750 kr.)?

    Svar: Vi kommer til at stå for transaktionen, men selve tinglysningsafgiften bliver en køberomkostning. Det vil blive præciseret i udbuddet.

     

    Spørgsmål 26: Hvem sørger for berigtigelse af handlen, tinglysning, refusionsopgørelse, Køber eller Sælger?

    Svar: Det gør Sælger.

     

    Spørgsmål 27: Er I åbne overfor en løsning, hvor parkeringen håndteres på en anden grund?

    Svar: Der er en projektlokalplan, hvor man delvis har lagt parkering ind på niveau 0 og 1, og det er den forudsætning man er nødt til at byde under.

     

    Spørgsmål 28: Hvornår forventes købesummens betaling, og skal der stilles anden sikkerhed forinden (såsom bankgaranti eller deponering)?

    Svar: Der er ikke noget problem i at deponere tidligere, så vil vi anvise en deponeringskonto. Det kan være der er et spørgsmål om negativ rente i de få dage, men det er detaljer i et større billede.

     

    Spørgsmål 29: Udarbejder sælger en købsaftale og hvornår forventes første udkast?

    Svar: Tilbudsblanketten kommer til at fungere som købsaftale. Den kommer til at lave en direkte reference til udbudsgrundlaget, så der kommer ikke nye vilkår ind i købsaftalen, som skal genforhandles. 

     

    Spørgsmål 30: Kan man selv vælge om man vil opføre p-pladser på niveau 1 eller boldbaner som vist i lokalplanen?

    Svar: Det blev oplyst på mødet, at der kunne ske en umiddelbar indretning af parkeringspladser på alle arealer, der er udlagt til p-pladser. En nærmere gennemgang af lokalplanen viser dog, at udlægning af en del af arealet til p-plads fordrer en trafikanalyse og efterfølgende vedtagelse i kommunalplanen. Der henvises til følgende tekst fra lokalplanen:

     

    ”Ved opførelse af etagebebyggelsen etableres fra starten kun halvdelen af de parkeringspladser, som er krævet. Disse pladser etableres på niveau 0. De resterende pladser udlægges som en arealreservation på niveau 1, som ved opførelsen indrettes som friarealer til bebyggelsen.

     

    Det reserverede areal til parkering kan omdannes fra friareal til parkeringsplads, når der ved en analyse er påvist og redegjort for et behov for pladserne, og Kommunalbestyrelsen har givet tilladelse. Princip for disponering af det arealreserverede areal til parkering på niveau 1 fremgår af kortbilag 5.”

     

    Spørgsmål 31: Citycon har via sin store ejerandel af centret en bestemmende indflydelse på udviklingen af detailhandlen i centrum. Hvordan stiller Citycon sig til et kommende samarbejde om butikssammensætning, markedsføring af centret, synlighed, parkering m.v.?

    Svar: Det kan vi ikke svare på. Det må man kontakte Citycon om.

     

    Spørgsmål 32: Er det tilladt at bygge mindre lejligheder end 60 m2. så længe den gennemsnitlige boligstørrelse på byggeriet er over 60 m2.?

    Svar: Lokalplanen stiller krav om lejlighedsstørrelser med et bruttoareal på mellem 60 og 125 m2, så det kan ikke tillades.

     

    32.1 Supplerende spørgsmål til ovenstående: Kommunen har åbnet op for 10% lejligheder på 45 m2. på andre projekter.

    Svar: Der henvises til spørgsmål 32.

     

    Spørgsmål 33: Er der sat tid af til en due diligence periode?

    Svar: Det er der. Det er det, som vi kalder confirmatory due-diligence. Man skal gennemføre sin confirmatory due-diligence fra den 8. november til senest den 22. december 2022.

     

    Spørgsmål 34: Ifølge dokument om ejerforening skal grundejerne deles om omkostninger til vedligeholdelse løbende udskiftninger og nyinvesteringer i områdets stier torve i forhold til en fordelingsnøgle baseret på bygningsareal. Skal køber af Posthusgrunden også medvirke betaling af dette, og hvor meget kunne man forvente at skulle betale løbende hhv. når der sker investeringer i området i forbindelse med realisation af den kommende Masterplan?

    Svar: Nærmere redegørelse for købers bidragspligt til G/F Albertslund Centrum på baggrund af spørgsmålet kan læses her: tryk for at hente

     

    Spørgsmål 35: Albertslund Kommune har selv bygget i Albertslund Centrum i løbet af de seneste år. I hvilket omfang har man konstateret forurening og hvad har denne bestået af?

    Svar: En ejendom Stationstorvet 13 er kortlagt som V2. Der er tale om et tidligere renseri beliggende ca. 90 meter fra matrikelskel til Posthusgrunden. Der er ikke fjernet jord fra ejendommen.

    Se jordforureningsattest på ejendommen: tryk for at hente.

    En bygning er ved at blive opført på ejendommen Vognporten 10. Butik, plejecenter og boliger.

    I den forbindelse er der fundet forurening i tilkørt materiale. Ifølge luftfoto er der oprindeligt tale om en gårdsplads for en gård med længer. Der er antagelig tilkørt materiale i forbindelse med nedrivning og nybyggeri. Antagelsen er begrundet i de lagdelinger, som det forurenede materiale er i.

    Oprensningen er endnu ikke tilendebragt, og der er givet tilladelse til at bortkøre ca. 5.000 t og heraf ca. 3.000 t ren råjord.

    Se miljø- og geoteknik rapport: tryk for at hente.

     

    Spørgsmål 36: Ifølge lokalplanen er der begrænsninger i detailhandelsanvendelsen. Hvordan stiller kommunen sig til at ændre detailhandlens anvendelse i ejendommen? Ville man kunne forvente at få accept til at åbne dagligvarebutik eller fitnesscenter større end 600 m2?

    Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 7 og 9.

     

    Spørgsmål 37: Er det muligt at få data på forureningsomfanget på grunde der er udviklet og bebygget de seneste fem år i centrum?

    Der henvises til svar på spørgsmål 35.

     

    Spørgsmål 38: Boligstørrelse 60-125 m2, men ikke noget om gennemsnitsstørrelse – korrekt?

    Svar: Korrekt. Der er ikke fastsat noget krav om gennemsnitsstørrelse

     

    Spørgsmål 39: Albertslund Kommune opererer med delebils ordninger andre steder – er det også muligt her? (eks. Hersted)

    Svar: Der er delebilsordninger i området f.eks. Albertslund Delebil.  Uagtet heraf skal parkeringspladser etableres som beskrevet i lokalplanens pkt. 9.6. og som vist i kortbilag 4.  Det vil sige straks i niveau 0 og som arealreservation i niveau 1.

     

    Spørgsmål 40: Alle boliger skal have adgang til privat udendørs opholdsareal – er det lig med altan?

    Svar: Ja, og for niveau 1 også som privat terrasse for ’townhouses’ se lokalplan pkt. 10.5 og figur 13.

     

    Spørgsmål 41: Depotrum i konstruktion – dvs. ej kælder, men kan vel godt være inde i lejlighederne?

    Svar: Ja

     

    Spørgsmål 42: Due Diligence periode – hvilke findings kan gøre at man som køber kan træde tilbage fra handlen?

    Svar: f.eks. hvis miljø/forureningsomkostningen overstiger 8% af købesummen og kommunen ikke vælger at dække merudgiften, ref. lokalplan pkt. 3.3. Ellers ikke.

     

    Spørgsmål 43: Kortbilag 2 i lokalplan – næsten hele grunden er byggefelt – kan man forestille sig en alternativ placering af de forskellige bygninger?

    Svar: Bebyggelsen skal opføres i overensstemmelse med de byggefelter som fremgår af lokalplanen og principperne vist i korbilag 2  Det kan ikke dispenseres herfra.

     

    Spørgsmål 44: Er der krav om gennemlysning af alle lejligheder?

    Lokalplanen indeholder ikke krav om gennemlysning af lejligheder.

     

    Spørgsmål 45: Lokalplan – er der byttet om på niveau 0 og 1 på kortbilag 4 og 5? renovation på niveau 1?

    Svar: Nej, renovation er rigtig nok på niveau 1. Niveau 1 er på niveau med hovedvejen. Niveau 0 er torvets niveau. Vi kan anbefale en tur forbi grunden så man bedre forstår niveauerne.