Gå til hovedindhold

Ny tænketank for biodiversitet i Albertslund - kom til kick-off

Vil du være med til at sætte retningen for arbejdet med biodiversitet i Albertslund Kommune? Så kom til kick-off-møde for den nye Tænketank for biodiversitet onsdag den 29. januar kl. 17.00-19.00. Læs mere og tilmeld dig her

Indhold

    Nu inviterer Albertslund Kommune alle interesserede borgere til en spændende aften, hvor vi sammen sætter biodiversitet på dagsordenen. 
     
    Hvornår: Onsdag den 29. januar 2025, kl. 17:00-19:00 - tilmeld dig ved at skrive en mail med navn + mailadresse til vejogpark@albertslund.dk.

    Hvor: Bygning M, Kongsholmcentret, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund
     
    Programmet byder på:
    •    Velkomst ved borgmester Steen Christiansen
    •    Introduktion til Tænketankens formål og arbejde ved Miljø & Teknik
    •    Inspirerende oplæg om biodiversitet, vild natur og naturforbedrende projekter fra ekspert på området
    •    En mulighed for at give dit bidrag til Tænketankens arbejde 
    Der vil være snacks og forfriskninger til ganen.
     
    Dette er første møde af i alt fire møder i Tænketanken. Det er åbent for alle interesserede, og efterfølgende har du mulighed for at ansøge om en af de 30 pladser i Tænketanken. Hvis du bliver optaget, forpligter du dig til at deltage i alle fire møder og bidrage aktivt til arbejdet. Grib denne unikke chance for at høre, hvordan du kan være med til at skabe fælles viden om biodiversitet og udvikle idéer, der styrker både vores natur og fremtidens grønne Albertslund. 
     
    Vi glæder os til at se dig!