Børne- og ungepolitik er i høring
Hvad synes du, der skal til, for at vi som by kan blive endnu bedre til at skabe de bedste forudsætninger for børn og unge i Albertslund? Giv dine kommentarer, idéer, ris og ros til politikken ved at indsende et høringssvar senest d. 10 november 2021
Albertslund Kommunes nye børne- og ungepolitik beskriver vores ambitioner for børn og unges opvækst i Albertslund. Børne- og ungepolitikken er ikke en ny vision for byen. Politikken indeholder byens værdisæt og børnesyn og beskriver de rammer, som byen er kendt for, og som vi ønsker at bygge videre på. At føre politikken ud i praksis er en opgave, der involverer alle i byen – også dig.
Fortæl din mening
Hvad synes du, der skal til, for at vi som by kan blive endnu bedre til at skabe de bedste forudsætninger for børn og unge i Albertslund?
Du kan giver dine kommentarer, idéer, ris og ros til politikken ved at indsende et høringssvar senest d. 10 november 2021. Et høringssvar består af dine holdninger, kommentarer eller idéer og har ikke nogle krav til form. Det eneste du skal huske er at skrive dit fulde navn og adresse, når du sender dit svar.
Send dit høringssvar på mail til jvx@albertslund.dk eller på brev til:
Albertslund Rådhus
Att: Sekretariat for Politik og Ledelse
Nordmarks Allé 1
2620 Albertslund
Hvad sker der med dit høringssvar?
Alle høringssvar bliver sendt til politisk behandling, hvor politikerne vil drøfte svarene inden politikken færdiggøres.
Når du sender dit høringssvar, giver du samtykke til, at dit svar vil blive offentliggjort sammen med dit navn og adresse, og at vi kan kontakte dig med informationer om politikken.
Det er Kommunalbestyrelsen, der har sendt børne- og unge politikken i høring i september 2021. Du kan læse dagsordenspunktet for høringen her.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund