Alle Kan Synge holdt fantastisk efterårskoncert
Onsdag den 30. oktober holdt Alle Kan Synge på Herstedvester Skole en fantastisk efterårskoncert i MusikTeatret Albertslund
Foto: Kim Matthäi Leland
I Albertslund går indskolingselever til kor flere gange om ugen på de to skoler: Herstedøster og Herstedvester Skole. Det handler om at fremme glæden ved at synge, øge indlæringen, styrke fællesskabet og trivslen. Vi har været i gang siden 2018 i samarbejde med den lokale kirke, og nu er det blevet til et stort forskningsprojekt med massiv fondsstøtte.
Onsdag den 30. okober holdt Alle Kan Synge på Herstedvester Skole årets store efterårskoncert. Og sikke en fantastisk koncert. 1.-4. årgang på Herstedvester Skole blev akkompagneret af musikskolens dygtige band og gav den max gas, så alle forældre, søskende og andre, der var mødt op i Albertslund Musikteater, fik en ordentlig én på opleveren.
Vi ser allerede frem til næste gang, de - eller eleverne i indskolingen på Herstedøster Skole - synger for os. Alle Kan Synge rykker nemlig for vildt – og sang alle efterårets farver frem den 30. oktober i hjertet af vores by. Tak for det.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund