Gå til hovedindhold

Mere genbrug på genbrugspladsen

Nye projekter på genbrugspladsen skal give mere genbrug og dermed gavne miljøet. Det handler bl.a. fliser, sten og toiletter

Indhold

    I uge 45 starter Albertslund Genbrugsstation og Vestforbrænding et nyt forsøgsprojekt med at indsamle fliser, sten og toiletter ind i separate pallekasser på genbrugsstationen. De frasorterede genbrugsmaterialer bliver kørt til genbrugspladsen i Høje Taastrup og solgt videre til genbrug sammen med materialer fra andre genbrugspladser. På denne måde bevarer vi værdien i materialerne i længere tid, så vi skal producere færre nye materialer, hvilket er til gavn for klima og miljø.

    Samtidig med, at vi indfører de nye fraktioner, vil vi slå et slag for at få flere byggematerialer afleveret til BYT ET BRÆT ordningen på genbrugsstationen. BYT ET BRÆT er et lille lager på Genbrugsstationen, hvor borgere og virksomheder kan give eller tage rester af byggematerialer. Det kan være alt fra lægter, brædder, trykimprægneret træ, mursten, tegl, pvc rør, søm og skruer, rockuld, vindpap, tagpap m.v. 

    Derfor vil medarbejdere i uge 45 og 46 stå ved indgangen og hilse på alle besøgende og vejlede til at aflevere genbrugsmaterialer.

    Billede med genbrugsmaterialer

    1. De nye fraktioner, som de bliver samlet ind på Høje Taastrup genbrugsstation. I Albertslund kommer de til at stå ved siden af de containere hvor affaldet normalt bliver afleveret.

     

    Billede med genbrugsmaterialer i træ

    2. Træ og andre materialer kan også afleveres til direkte genbrug i Byt-et-bræt på genbrugsstationen.