Gå til hovedindhold

Elsker du musikken i Albertslund?

Så lyt med i det nye afsnit af Lunden, hvor vi tager på tur med Emil Simonsen fra Suspekt og besøger forbrændingen med Jeppe Skjold

Indhold

    Til dig, der elsker musik

    Vidste du, at Albertslund har sit eget spillested, symfoniorkester og musikfestival? Og at flere anerkendte artister kommer herfra?

    I det nyeste afsnit af Lunden dykker vi ned i det musikalske Albertslund.

    Emil Simonsen fra Suspekt

    Vi skal med Emil Simonsen fra Suspekt på tur i byen, hvor han er vokset op og har fundet inspiration til sin musik. Vi besøger også hans gamle klubpædagog og mentor, Peer Møllebæk, som stadig udklækker talenter den dag i dag. Vi besøger også det legendariske spillested Forbrændingen, der har 25-års jubilæum i år.

    Men hvad er det helt konkret, Albertslund gør for at udvikle de lokale talenter, der sætter byen på danmarkskortet? Kan det virkelig passe, at du til deres årlige festival kan dase i en pool og være til koncert? Og hvordan er det mon at være publikum, når Suspekt optræder på deres hjemmebane?

    Lyt med og få svaret i Lunden.

    Podcasten er produceret af Sidsel Kaae Nørgaard og Rikke Romme for Albertslund Kommune. 

    Udover her på hjemmesiden kan du finde og lytte til Lunden på de almindelige podcast-tjenester som f.eks. Spotify og iTunes.