Gå til hovedindhold

Borgernes billeder - udstil din kunst på rådhuset

Også i år får alle albertslundere, som beskæftiger sig med billedkunst mulighed for at deltage i den traditionelle udstilling "Borgernes billeder" ved at udstille deres kunst i perioden fra den 1. september til og med den 30. september 2022

Indhold

    For at deltage i udstillingen skal man bo i Albertslund og være fyldt 16 år.

    Et billede pr. borger
    Som tidligere år kan der udstilles et billede eller kunstværk pr. borger.

    Man kan udstille maleri, tegning, akvarel, grafik eller foto. Billedet må ikke være større end 100x100cm, og det skal være i fast ramme eller i skifteramme. Husk ophæng og snor.

    Når det samlede antal indleverede billeder er oppe på 50 stk. i alt, stopper vi for indleveringen efter først-til-mølle princippet.

    Indlevering
    Der kan indleveres på Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet 2, i perioden fra mandag den 22. august til fredag den 26. august 2022 fra kl. 10-18, eller indtil det samlede antal indleverede værker når 50 stk.


    Der er fernisering på udstillingen torsdag den 1. september kl. 16.30.


    Evt. spørgsmål kan rettes til Albertslund Bibliotek, tlf. 4368 7007 eller via mail til biblioteket@albertslund.dk.