Kultur+
Her finder du alt information om Kultur+, liggende på Gymnasievej 1
Her på siden finder du alt relevant materiale for Kultur+. Det nye forenings og aktivitetshus på Gymnasievej 1. Hvem kan bruge huset, hvordan booker man og hvorfor er der ingen der rydder op efter mig.
Dagsorden og referater
2026
Onsdag d. 10. juni kl. 16-17.30
Mandag d. 7. september kl. 16-17.30
Tirsdag d. 3. november kl. 16-17.30
Brugerrådet er en sammensætning af repræsentanter for husets brugere.
Brugerrådet i Kultur+ har til formål at:
• Skabe fælles retning og ensartethed i brugen af huset
• Understøtte en positiv, inkluderende og samarbejdende kultur blandt husets brugere
• Udarbejde og vedligeholde fælles husregler
• Bidrage til fælles løsninger vedrørende brug, indretning og fælles faciliteter
• Styrke kommunikationen mellem husets brugere
• Fungere som bindeled mellem brugerne, Frivilligcenter Albertslund og Albertslund Kommune
Brugerrådet har ikke formelt driftsansvar og erstatter ikke de officielle kommunale råd (Ældreråd, Sundhedsråd, Handicapråd og Idrætsråd).
Kommisorium for brugerrådets arbejde kan ses her.
Herunder kan du finde kontaktoplysninger på de øvrige brugere og foreninger i Kultur+
ADHD- Foreningen - Mathias Kronhjort:
Albertslund Nepalesisk Samfund- Ram Kafle:
Al Noor - Sumra Zaman:
Brøndagerskolen - Carsten Maigaard:
Bydelsmødrene - Somia Hinna:
Bydelsmødrene - Kaltoum Belmouhand:
Dansk Flygtningehjælp - Siw Kofoed:
Det kreative værksted - Lillian Henriksen:
Feminenza - Sara Sander:
Frivilligcenter Albertslund- Karen Tobisch: formand@frivillig.nu
Jobcenter Albertslund - Linda Blaabjerg:
Kræftens Bekæmpelse - Yvonne Monrad Rasmussen:
Kurdisk Kulturforening - Sabah Farhan:
Natteravnene:
Netværkshusets Kvinder:
Overskud i Albertslund - Lisbeth Andersen: bispe32@hotmail.com
Repair cafe - Charlotte Malmgart:
Røde Kors Albertslund - Henny Oxholm Jessen: henjes@rodekors.dk
Vestegnens Kulturforening - Khadam Hussain:
Voksenskolen - Kirsten Skov: kontoret@voksenskolen.dk
Foreninger kan booke lokaler i Kultur+ gennem foreningsportalen. Fælleslokalerne er til foreningsaktiviteter som møder, foredrag og sociale aktiviteter.
- Lokalerne kan kun benyttes efter forudgående booking via Foreningsportalen. Husk at aflyse din booking, hvis den ikke skal bruges, så andre kan få glæde af pladsen.
- Tid og hensyn: Respekter din bookede tid. Da flere lokaler kan være i brug samtidig, skal der altid udvises hensyn til andre aktiviteter i huset.
- Aflevering: Lokalet skal afleveres i samme stand, som du ønsker at modtage det. Gulvet fejes, borde tørres af med en fugtig klud, løst inventar lægges på plads og møblerne stilles tilbage på plads.
Lokalerne kan ikke bookes til:
Private fester, overnatning (se seperat fane) eller støjende adfærd.
Kurser med betaling, skal være tydeligt at overskuddet går til foreningsaktiviteter og ikke kommercielle aktører.
Landsindsamling (Efter aftale med Kultur, Fritid og Ejendomme)
Der kan både laves enkelte bookinger og sæsonbookinger. En sæsonbooking er en gentagne booking på samme dag, samme tid, samme lokale i en given periode.
Enkeltbookinger er bookinger der forekommer som et arrangement eller enkelt stående aktiviteter.
Herunder er lokalerne der kan bookes. beskrivelserne er vejledende og ikke ensbetydende med at det udelukkende kan bruges til det.
Lokale 3 - Mødelokale
Lokale 4 - Undervisningslokale
Lokale 6 - Kreativ (kan anvendes til møde)
Lokale 8 - Dagligstue (kan anvendes til møde)
Lokale 19 - Lille mødelokale
Lokale 20 - Større forsamlingslokale, kan kun bookes til enkelt bookinger og ikke sæsonbookinger.
16b - Køkken - kan anvendes sammen med lokale 20, men bookes seperat.
Indretning af fælleslokaler varetages af husets brugerråd og det er alene brugerrådet, der kan træffe beslutning om indretningen.
Den enkelte forening må ikke efterlade sig synlige spor (plakater, plancher, møbler mv.) efter brug af lokaler. Ligeledes må foreningerne ikke efterlade diverse effekter i lokalet.
Generelle bookingbetingelser kan ses her
Grundtanken i Kultur+ er at lokalerne skal anvendes så meget som muligt, således at færrest mulig lokaler står tom mindst mulig tid. Det betyder at foreninger kan booke lokalerne til aktiviteter i det tidsrum der er behov for. Således at der kan komme andre før og efter og bruge de samme lokaler.
Der er enkelte undtagelser. Nogle foreninger har af Kommunalbestyrelsen fået tildelt lokaler de har egenret over. Det drejer sig om:
Lokale 9, 10, 11 & 13 til Al Noor og Netværkshusets kvinder. De har haft lokaler andre steder og er begge rykket til Kultur+. Der er kun en mundtlig aftale herom.
Lokale 1a+1b+2 + 15 Overskud i Albertslund. Overskud i Albertslund er en forening der håndterer madvarer, hvilket stiller krav tli hygiejnen i lokalerne. Derfor har de behov for lokaler der ikke deles af flere foreninger. Der er kun en mundtlig aftale herom.
Lokale 18A-D. pr. 1. april 2026 rykker Frivilligcenter Albertslund ind i Kultur+. Frivilligcenteret har en samlende og koordinerende funktion mellem foreningerne. Det er en del af budget 2026.
Køkkenerne
Hygiejne: Vask hænder før du bruger køkkenerne. Tør borde mm. af, når du går ud til din aktivitet.
Service: Service og termokander er til fælles brug. Service og termokander må gerne tages med ud i lokalerne, men skal efter brug retur til det køkken, som det kom fra. Returneret service, der har været i foreningslokaler, uanset om det har været brugt eller ej, skal vaskes inden det sættes i skabene. Termokander tømmes og aftørres inden de sættes på plads.
Foreningskøkkenet (Lokale 17):
Fri afbenyttelse: Alle har adgang til køkkenet under gensidig hensyntagen til øvrige brugere. Der kan være flere aktiviteter, der har brug for at forberede forplejning samtidig. Køkkenet kan ikke bookes.
Rulleborde: Der er rulleborde til rådighed i køkkenet. Hvis du har en lokalebooking, må du gerne tage ét rullebord med ned i lokalet, mens du afholder din aktivitet. Rullebordet skal retur til foreningskøkkenet efter endt aktivitet.
Opvask: Alt service, der har været ude af køkkenet, skal vaskes op i opvaskemaskinen. Der er et skilt på opvaskemaskinen, der angiver om den er fyldt med rent eller snavset service.
-
-
- Er maskinen fuld? Sæt den i gang og vend skiltet til "Rent".
- Er maskinen færdig? Tøm den og vend skiltet til ”Beskidt”.
- Der må ikke efterlades service i køkkenet. Er der ikke plads i opvaskemaskinen, skal det vaskes op i hånden.
-
Køleskab: Som udgangspunkt kan man kun opbevare ting i køleskabet, mens den aktuelle aktivitet afholdes. Derefter skal evt. rester fjernes. Foreninger, der afholder faste, tilbagevendende aktiviteter i huset, kan efter aftale med brugerrådet få tildelt hyldeplads i køleskabet til deres varer.
Industrikøkkenet lokale 16B
Særlig adgang: Industrikøkkenet kræver særskilt booking. Ved madlavning i industrikøkkenet skal gældende hygiejnekrav overholdes.
Opvask: Alt service skal vaskes op efter brug. Der er industriopvasker i køkkenet, så al opvask skal tages, inden du går.
Køleskab: Man kan kun opbevare ting i køleskabet, mens den aktuelle aktivitet afholdes. Derefter skal evt. rester fjernes.
Adgang og Alarm: Foreninger kan tildeles kode til dørlås og alarm. Koden er personlig/foreningsspecifik og skal opbevares forsvarligt. Der er adgang til huset med kode i Indgang C. Der må ikke sættes noget i klemme i dørene for at holde dem åbne.
Kontakt frivilligcenteret eller vagten, hvis du ønsker en kode.
Tilgængelighed: Der er rampe ved Indgang B og C samt handicaptoilet ved Indgang B.
Hvis der er behov for hjælp, utryghed, låste døre kan Rådhusvagten kontaktes på 43 68 67 67
Kultur+ og hele matriklen er røgfri
Huset og udearealerne er røgfrie. Dette gælder også e-cigaretter. De enkelte foreninger er forpligtiget til at sikre, at foreningens brugere holder inde- og udearealerne røgfrie.
Affaldssortering: Vi sorterer affaldet i overensstemmelse med Albertslund Kommunes regler.
I alle lokaler er der affaldsspande til restaffald (kun restaffald).
Øvrigt affald skal sorteres og afleveres i de separate beholdere i huset til madaffald, glas, pap, metal og plast. Alternativt skal det afleveres i skraldeskuret, som ligger ved parkeringspladserne ved Indgang C.
Er skraldeskuret aflåst, er nøglen i nøgleboksen til venstre. Koden til nøgleboksen er 1226.
Affald sorteres efter anvisningerne. Rengøringen tømmer restaffald og rådhusbetjentene tømmer det sorterede affald tre gange om ugen. Samme niveau som rådhusset.
Rengøring
Det er et fælles ansvar at holde huset pænt. Selvom der foretages rengøring, er det brugernes ansvar at rydde op og tørre borde af efter hver aktivitet.
Der bliver kun gjort rent i hverdagene.
Køkken: Fem dage om ugen
Toiletter: Fem dage om ugen
Gangarealer + lokale 12A: Fem dage om ugen
Lokale 3, 4, 12A og 19: Fem dage om ugen
Lokale 5,6,7 og 8: En gang om måneden
Foreninger der har råderet over egne lokaler varetager selv rengøringen.
I Kultur+ er der ni toiletter til rådighed. Tre plus et handicaptoilet ved indgang B, og fem toiletter i midten. Derudover findes der tre personaletoiletter.
De tre personaletoiletter er til ansatte i henholdsvis Frivilligcenter Albertslund og Jobcenterets personale. Derudover har foreningen Overskud i Albertslund et toilet til rådighed af hygiejniske årsager.
Alle øvrige brugere er fælles om de ni øvrige toiletter. Det er ikke muligt at få toiletter til brug til egen forening.
Alle gangarealer skal holdes fri for udstyr og må ikke anvendes til hverken langvarig eller kortvarig opbevaring af møbler, cykler mv. pga. brandsikkerhed, men kan i kortere tidsrum anvendes til aktiviteter som spil og leg.
Foreningsrelaterede materialer kan efter forudgående aftale opbevares i skabe i fællesdepotet (Frivilligcenteret administrerer fællesdepotet) og er dækket af foreningens egen forsikring.
Kontakt frivilligcenteret, hvis du ønsker mulighed for opbevaring i huset.
Parkering af bil kan finde sted på den store parkeringsplads ved siden af Opstandelseskirken (Føtexparkeingspladsen). Ud mod Nordmarks Alle er der fire handicapparkeringspladser der kan benyttes i forbindelse med aktivitet i huset.
Parkering af cykler kan finde sted i afmærkede områder og cykelstativer.
Overnatning er muligt under bestemte forhold, se mere under: