Gå til hovedindhold

Borgmesterkontoret flytter til Blokland onsdag den 16. august

Borgmester Steen Christiansen flytter sit kontor fra rådhuset til Blokland onsdag den 16. august fra kl. 9-16. Her vil det være muligt at komme forbi og få en snak med ham og en kop kaffe i løbet af dagen

Indhold

    Under temaet "Albertslund i går, i dag og i morgen" vil borgmester Steen Christiansen være at finde i Blokland onsdag den 16. august. Han flytter nemlig sit kontor fra rådhuset til Blokland onsdag den 16. august fra kl. 9-16. Han vil være at finde i fælleshuset. Her vil han deltage i den ugentlige beboerkaffe fra kl. 10-12, han vil få en rundtur i området og se på renoveringen, og det vil være muligt at komme forbi og få en snak med ham og en kop kaffe fra kl. 14-16, hvor der er åbent kontor.

    "Jeg flytter mit kontor til Blokland for en dag, fordi det er et af de boligområder, som er i gang med en stor renovering. Så jeg vil gerne møde beboerne her og høre hvad de har på hjerte. Alle borgere er naturligvis velkommen til en kop kaffe og en snak om det, som de er optaget af," siger borgmester Steen Christiansen.

    Foreløbigt program

    Kl. 9-10 Afsat til guidet rundtur
    Kl. 10-12 Deltage i beboerkaffe
    Kl. 12-13 Frokost 
    Kl. 13-14 Indtil videre afsat til møde om klimaet 
    Kl. 14-16

    Åbent kontor – hvor beboere og borgere kan kigge forbi til en kop kaffe og en snak om det, de har på hjerte.