Gå til hovedindhold

Delecykler

Fra september 2024 er der mulighed for at hoppe på en delecykel i Albertslund og i omegnskommunerne.

Indhold

    Delecykler i Albertslund Kommune

    I september 2024 blev der opsat delecykler på udvalgte lokaliteter (hubs) i Albertslund Kommune. Du kan benytte delecyklerne, hvis du downloader appen "Dott", og opretter dig som bruger. Ved oprettelse får du to gratis køreture, og herefter kan du oprette dig som abonnent, hvis du ofte skal bruge delecyklerne. Cyklerne kan hentes og afleveres de steder, hvor der er vist et "P"-symbol i appen. Der arbejdes løbende med at oprette flere hubs i Albertslund Kommune.

    Oplever du problemer med delecykler i byen?

    Det er ikke altid, at delecyklerne ender i de hubs, som brugerne skal stille dem i.

    Det er Dott, som er ansvarlig for, at cyklerne er parkeret korrekt. Cyklerne er udstyret med GPS, så Dotts medarbejdere løbende kan overvåge og indsamle cykler, som er parkeret forkert.

    Hvis du oplever cykler, som er sat uden for hubs, er det muligt at henvende dig til Dotts supportafdeling på support@ridedott.com.

    Hvis du henvender dig til Dott, skal du sende følgende oplysninger:

    • Delecyklens placering
    • Delecyklens QR-kode, som du finder på cyklens styr
    • Et foto af den pågældende cykel

    Om projektet

    Projektet er udrullet i forbindelse med projektet "Delemobilitet i forstæderne". Det er Region Hovedstaden, som er projektejer i samarbejde med Gate 21.

    Projektets hovedformål er, at gøre det lettere at rejse på tværs af hovedstadsområdet uden bil - særligt når den sydlige del af letbanen åbner i efteråret 2025.

    Projektet løber frem til udgangen af 2025, hvorefter kommunerne og regionen beslutter, om Dotts delecykler fortsat skal være et tilbud til borgerne i de ni kommuner, som er med i projektet.