Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 5.1X – Boliger og erhverv på Murervangen 2 og 42
Processen for miljøvurderinger i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner samt kontaktoplysninger
Albertslund Kommunalbestyrelse besluttede på mødet tirsdag den 16. juni 2026 at godkende startredegørelsen for projektet på Murervangen 2 og 42 (Smedeland 26a og 26b), hvormed udarbejdelsen af forslag til Lokalplan 5.1X – Boliger og erhverv på Murervangen 2 og 42 med tilhørende miljøvurdering kunne påbegyndes.
Planforslagets indhold og formål
Forslag til Lokalplan 5.1X - Boliger og erhverv på Murervangen 2 og 42 område er beliggende i den østlige del af Hersted Industripark, og er inddelt i 3 delområder. I delområde 1 giver planforslagets mulighed for etagebebyggelse til blandet bolig og erhverv, mens delområde 2 udgøres af de to private fællesveje, der fører fra Smedeland ned til henholdsvis Smedeland 8A og Smedeland 32. Delområde 3 omfatter den offentlige vej Smedeland, der på sigt vil komme til at hedde Smedeland Boulevard.
Lokalplanområdet omfatter et samlet areal på ca. 48.048 m², hvoraf delområde 1 udgør ca. 11.000 m² og delområderne 2 og 3 tilsammen udgør ca. 37.048 m². Delområde 1 udgøres af matrikel 7i og delområde 2 består af matriklerne 6i, 8av, 8cb samt delområde 3 er vejmatriklen 7000y, Herstedøster By, Herstedøster. Området er beliggende i byzone og fastholdes i byzone.
Lokalplanforslaget skal sikre, at området i fremtiden kan udvikles som et område til blandede byfunktioner, dvs. et område til bolig og erhverv.
Formålet med lokalplanforslaget er således at skabe det planmæssige grundlag for, at der kan opføres op til 257 boliger (146 boliger på Murervangen 2, 111 boliger på Murervangen 42) i form af etageboliger og enkelte erhvervsvirksomheder i stueplan i form af kontor og liberale erhverv samt publikumsorienterede serviceerhverv.
Det er desuden lokalplanforslagets formål at fastlægge bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, samt at fastlægge områdets vej- og stiforbindelser.
Derudover skal lokalplanforslaget sikre, at der anlægges gode opholds- og legearealer til beboerne samt grundejerforeningsbestemmelser for byomdannelsesområdets fælles arealer (delområde 2 og 3).
Miljøvurdering
Albertslund Kommune har vurderet, at forslag til lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. § 8, stk. 1 i miljøvurderingsloven (LBK nr. 3 af 03/01/2023):
”Myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse
1) udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2,
2) medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller
3) vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2”.
Begrundelsen er, at planforslaget udarbejdes inden for fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelse, der er omfattet af bilag 2, punkt 10, b:
”Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg”.
Endvidere er det planens beliggenhed, art, størrelse og driftsfasens påvirkninger.
Forud for udarbejdelsen af miljørapporten skal der gennemføres en afgrænsning af miljøvurderingens omfang, jf. miljøvurderingslovens § 11. Afgrænsningen har til formål at fastlægge miljørapportens indhold og detaljeringsgrad.
Lokalplan- og miljøvurderingsprocessen er skitseret i nedenstående procesdiagram:

Links til dokumenter
Startredegørelse:
Startredegørelse for Murervangen 2 og 42 - af 10. april 2026
Udkast til afgrænsningsnotat for miljøvurderingen:
Forslag til Lokalplan 5.1X – Boliger og erhverv på Murervangen 2 og 42:
Miljørapport til forslag til Lokalplan 5.1X – Boliger og erhverv på Murervangen 2 og 42:
Bilag til miljørapport og lokalplanudarbejdelsen :
Bilag 1 – Afgrænsningsnotat
Bilag 2 –
Bilag 3 –
Sammenfattende redegørelse til miljørapport:
Lokalplan 5.1X – Boliger og erhverv på Murervangen 2 og 42:
Høringsnotat til den endelige vedtagelse af Lokalplan 5.1X – Boliger og erhverv på Murervangen 2 og 42:
Kontaktoplysninger
Plan, Byg & Miljø – Plan
BY, KULTUR, MILJØ & BESKÆFTIGELSE
+45 43 68 68 68
E-mail: plan@albertslund.dk
Projektleder for byomdannelse af Hersted:
Hanne Moe
Mobil: +45 21 73 76 59
E-mail: hanne.moe@albertslund.dk
Byplanlægger for udarbejdelsen af planforslaget:
Matthias Dyrkjær Kisch
Mobil: +45 24 84 97 66
E-mail: adm@albertslund.dk
Byplanlægger og miljøvurderingsspecialist:
Flemming Fryd
Mobil: +45 30 70 48 54
E-mail: flemming.fryd@albertslund.dk