Støjende og støvende byggeaktiviteter
Støjende og støvende byggearbejder må udføres hverdage kl. 7.00 - 18.00 - lørdage dog kl. 8.00 -15.00, ellers skal du søge om dispensation hos kommunen.
Skal du bygge nyt hus, og skal det gamle hus på grunden rives ned, så husk, at støjende og støvende byggeaktiviteter kan give gener for naboer til byggeri eller nedrivning. Derfor er det vigtigt altid at orientere de omkringboende naboer om arbejdet og oplys hvem, der kan kontaktes i forhold til arbejdet.
Hvis byggearbejdet foregår mandag til fredag i tidsrummet kl. 7.00 - 18.00 eller lørdag kl. 8.00-15.00 og indenfor rammerne af forskriften, behøver du ikke søge om tilladelse hos kommunen, men du skal altid huske at orientere naboerne.
Albertslund har udarbejdet forskrift for støjende og støvende byggeaktiviteter, hvor du kan læse mere om reglerne.
Du skal søge om dispensation, hvis du skal udføre støjende og støvende byggearbejder på andre tidspunkter. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:
- Arbejdets art
- Hvilke aktiviteter, der skal omfattes af dispensation
- Arbejdstider og perioden for aktiviteterne
- Hvem der er bygherre og byggeledelse
- Hvem der kan kontaktes mens arbejdet udføres (og telefonnummer)
- En beskrivelse af hvorfor der ønskes dispensation fx pga. sikkerhed, trafikale eller byggetekniske forhold og begrundelse for hvorfor det evt. ikke kan tilrettelægges inden for normal arbejdstid.
Du skal sende din ansøgning til miljo@albertslund.dk. Ved kortere arbejder (1-2 uger) er ansøgningsfristen 14 dage. Ved længerevarende arbejder (mere end 2 uger) er ansøgningsfristen 1 måned.
Arbejdet må ikke igangsættes før der er meddelt dispensation.
- Nedramning af spuns, pæle eller liggende
- Etablering af sekantpæle eller jordankre
- Skærende og slibende aktiviteter fx betonskæring, asfaltskæring, metalskæring
- Anvendelse af trykluftværktøjer
- betonnedbrydning
- Op- og nedtagning af stilladser
- Af- og pålæsning af byggematerialer og affald
- Til- og frakørsel af lastbiler til byggepladsen
- Højtryksrensning
- Sandblæsning
- Anvendelse af lifte og mobile kraner
- Komprimering med tromle eller pladevibrator
- Anvendelse af kompressorer
- Dozere, grave- og læssemaskiner
- Samt tilsvarende støv, støj og vibrerende aktiviteter
Miljø & Virksomhedsteamet
Ønsker du at klage over miljøforhold, har du spørgsmål eller ønsker du kontakt af en anden årsag, kan du sende os en mail.