Relationsdannende og Genoprettende Praksis (RGP)

Nøgelordene i RGP er ressourcesyn, ligeværd og transparens. Samlet set kan brugen af RGP øge trivsel og sænke konfliktniveauet og samtidig understøtte det ligeværdige, ressourceorienteret og trivselsfremmende samarbejde mellem elever, forældre og medarbejdere. Når man taler RGP, er der fire konkrete redskaber som trænes og anvendes: 

• Affektivt sprogbrug
• Cirkler 
• Genoprettende samtale 
• Konferencemøder 

Herunder kan du læse om de fire redskaber, og hvordan de anvendes. 

Affektivt sprogbrug

Affektive spørgsmål og udsagn er korte bemærkninger fokus på oplevelsen af følelser, enten med udgangspunkt i én selv eller en anden berørt person. Formålet er at humanisere relationer, at opbygge tillid og empati samt at forebygge og dæmpe konflikter. 

Det affektive sprog bruges primært med et positivt udgangspunkt, hvilket virker opbyggende på relationer. Uanset om det er en hændelse, der har påvirket positivt eller negativt, giver det affektive sprog muligheden for at reflektere over påvirkningen. Hvis der er tale om en negativ påvirkning, vil parterne få mulighed for at mærke, at det ikke bare handler om at fx en ’regel’ der er blevet overtrådt, men at der faktisk er nogen, der er blevet negativt følelsesmæssigt påvirket af situationen. 

At benytte affektivt sprog virker umiddelbart simpelt, og det er et pædagogisk redskab som mange kender. Men erfaringer fra Albertslund viser, at det kræver stor opmærksomhed og vedholdenhed at implementere systematisk brug af det affektive sprog, fordi medarbejderne efter eget udsagn, har været vant til at arbejde ud fra et regel-perspektiv i kontakten med elever og forældre. Siden implementeringen af RGP har vi dog samtidig set, at der sker en særdeles positiv udvikling i kontakten, hvis det lykkes lærere og ledere at ændre kommunikationen i retning af det affektive. 

Cirkler 

Cirkler er en struktureret måde at styrke relationer på tværs i et gruppe- eller klassefællesskab. Systematisk brug af cirkler virker forebyggende, fordi de er med til at opbygge relationer og styrke trivslen i et fællesskab, som gør det nemmere at håndtere problemer og konflikter i opløbet. Cirkler er særligt velegnet i skole- og møderegi, hvor de i forvejen strukturerede rammer gør det nemmere at sætte cirklen i værk - eksempelvis i et klasserum.  

En Cirkel går ganske enkelt ud på at sende spørgsmål rundt i en cirkel, hvor alle deltagere får mulighed for at byde ind med et svar. Cirkler kan tage udgangspunkt i forskellige emner alt efter, hvad man ønsker at arbejde med i fællesskabet. Metoden træner færdigheder i at skiftevis turde ‘være på’ og lytte til de øvrige deltagere, som både er relevant i et fagligt og et socialt dannelsesmæssigt perspektiv. Metoden kan også bruges i en konfliktsituation hvor man bruger dele af de genoprettende spørgsmål, som alle efter tur får lov at svare på for til sidst at komme med forslag til fælles løsninger. 

Hvis man gerne vil i gang med at bruge Cirkler, er det vigtigt at forberede sig på rollen som facilitator, fordi det er helt afgørende, at der bliver rammesat et trygt og rart rum for deltagerne. Vi anbefaler derfor at læse vores guide til cirkler, inden metoden tages i brug.  

Hent vores guide til brug af Cirkler.

Genoprettende samtale

RGP bygger på et konfliktsyn, hvor man adskiller personen fra handlingen og fokuserer på de sociale faktorer, der har været med til at forme en handling. Når en konflikt opstår, handler det derfor om at facilitere en genoprettende samtale, hvor man undersøger hvem der er blevet berørt, hvordan de er blevet berørt og hvordan der bedst muligt kan rettes op på skaden. Pointen er at reparere skaden og genoprette relationen mellem parterne i konflikt, så man gennem social støtte kan fremme ansvarlighed og motivere til positiv adfærdsændring. 

Den genoprettende samtale er baseret på en række genoprettende spørgsmål, der inviterer parterne i en konflikt til en ikke-dømmende dialog, som kan bringe dem styrket videre fra konflikten. Formålet er, at parterne får mulighed for at fortælle deres historie, høre de andres historie og – måske – nå frem til deres egne, fælles løsninger. På den måde skabes der en god mulighed for at fremme gensidig ansvarlighed og empati samt muligheden for at finde bæredygtige og langtidsholdbare løsninger. 

Albertslund Kommune har i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd udarbejdet en animationsfilm, som er en guide til brug af den genoprettende samtale. 

Se filmen og læs mere om DKR her.
 

Konferencemøder

Konferencemøder er et redskab, der benyttes i mere alvorlige og omfattende konflikter og kræver en facilitator, som er udannet i RGP. Konferencemøder tager også udgangspunkt i den genoprettende samtale, hvor de genoprettende spørgsmål benyttes.  

I konferencemøder inddrages også forældre og andet relevant netværk som fx lærere, pædagoger eller ledere. Facilitator mødes først med de berørte parter til separate formøder (børn sammen med deres forældre/værger), så de ved, hvad de kan forvente af konferencemødet og kender de genoprettende spørgsmål på forhånd. Det giver en tryghed og vished for parterne, som herefter kan sige ja eller nej til at deltage i konferencemødet på et oplyst grundlag.  

Hvis der er tale om en konflikt mellem to eller flere parter; fx elever og lærere eller andet personale, kan forældre, elever/brugere og medarbejdere forvente, at alle parter i konflikten – både børn voksne – bliver mødt med de samme genoprettende spørgsmål. Dette for at sikre at alle får mulighed for at fortælle om deres oplevelse og for at reflektere over det, de andre, der er involveret i konflikten, har oplevet. Til sidst får parterne mulighed for sammen at finde en løsning til at komme videre.  

Konferencemøder er Albertslund kommunes tilbud til håndtering af alvorlige konflikter på skole- og klubområdet. Albertslund Kommune har i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd udarbejdet en animationsfilm, som er en guide til brug af den genoprettende samtale og konferencemøder.

Se filmen og læs mere om DKR her.
   

Hvad har vi gerne ville opnå med systematisk brug af RGP? 

I 2015 blev det besluttet at RGP skulle indgå som indsatsområde i Albertslund Kommunes samlede kriminalpræventive strategi. Beslutningen blev taget af kommunalbestyrelsen bl.a. på baggrund af data fra ungeprofilundersøgelser, der viste at kommunens udskolingselever – sammenlignet med landsgennemsnittet – oplevede et højere konfliktniveau i skolerne, og at konflikterne oftere endte på en dårlig måde. Internationale erfaringer har vist, at systematisk brug af RGP kan adressere netop de udfordringer, når medarbejderne trænes i håndgribelige redskaber til forebyggelse og håndtering af konflikter mellem elever, medarbejdere, ledelse og forældre, og Albertslund kommune har valgt at gå forrest med denne tilgang i Danmark.  

Siden efteråret 2017 har et ressourceteam på hver skole i Albertslund arbejdet med RGP og i 2018/2019 blev alle udskolings- og klubmedarbejdere samt lokalpoliti uddannet i metoden. I 2019-2020 blev uddannelsen udbredt til alle trin på alle skoler i Albertslund samt SFO’er, hvor der samtidig blev lagt ekstra vægt på brugen af proaktive redskaber med fokus på trivsel.  

Samlet set har ønsket været at bruge RGP-redskaberne til at fremme det ligeværdige, ressourceorienterede og trivselsfremmende samarbejde mellem elever, forældre og medarbejdere. Redskaberne understøtter ligeværdet ved at parterne inviteres ind i en gensidigt humaniserende proces, der har potentialet til at øge empati, gensidig forståelse samt skabe robuste, bæredygtige relationer og løsninger. 

Resultater og erfaringer fra Albertslund kommune  

Den foreløbige implementering af RGP har indtil videre vist os en positiv udvikling i retning af et øget fokus på trivsel og sammenhængskraft for at sikre konstruktiv håndtering af konflikter. Trods implementeringen har været i gang siden 2017 er vi langt fra i mål, men vi kan se, at de skoler, der har arbejdet mest effektivt med RGP, samtidig også har set en stigning i elevtrivslen i den periode.   

RGP indgår i skolernes Læreplan for fællesskab og trivsel, Den næste Generation, som led i kommunens Skolestrategi 2022-2026, der skal skabe gode forudsætninger for sunde og trygge fællesskaber. Her har vi bl.a. vendt et større fokus på RGP-uddannelse af eleverne og anvendelse af RGP i en indsats for forbedret forældreinddragelse. Ønsket er at brugen af redskaberne skal give større mulighed fo at elever og forældre inddrages aktivt og ligeværdigt i processer og beslutninger omkring trivsel og konflikt.

Læs vores læreplan for fællesskab og trivsel her.

Albertslund er en lille by, og det er efter vores erfaring vigtigt for alle børn og unge, der har været i en alvorlig konflikt, at de kan få hjælp til igen at færdes trygt i byen og blive en del af byens fællesskab - uanset hvilket rolle og andel de har haft i konflikten. Indtil videre bekræfter vores erfaring fra Albertslund de internationale forskningsresultater på området, som viser at RGP er særdeles velegnet til at hjælpe parterne i en konflikt med at komme styrket videre. Tilbagemeldinger fra de parter, der har deltaget i et konferencemøde, har generelt været positive også i de mere alvorlige konflikter.  

Desuden har Albertslund kommune i 2021 kunne konstatere at kriminaliteten var faldet med 16 % og i hele perioden fra 2014 til 2021 er den faldet med 27 %. Der er uden tvivl flere faktorer der spiller ind i det faldende kriminalitetstal, men kommunens kriminalpræventive strategi og brugen af RGP er uden tvivl en medvirkende faktor.  

Erfaringerne i Albertslund Kommune har indtil videre bekræftet internationale erfaringer på området, og vist at der er store fordele ved at arbejde systematisk med RGP, hvor både pædagogiske medarbejdere, ledere, lærere og lokalpoliti bliver uddannet i brugen af metoden. Men det er samtidig en tilgang, der kræver mange ressourcer, tid og vedholdenhed, hvilket ikke er en forudsætning for alle. Derfor er det også vigtigt at understrege, at mindre tiltag kan benyttes afhængig af konteksten. Der er bl.a. dele af redskaberne som kan bruges uden den store indføring i RGP, hvis blot man som fagperson er vant til at arbejde med en pædagogisk og anerkendende tilgang. Derimod kræver det en mere formel udannelse at facilitere konferencemøder, for bedst muligt at sikre at parterne i en alvorlig og/eller kompleks konflikt tilbydes kompetente, transparente og trygge rammer for håndtering af konflikten.  

Herunder har vi listet en række bud på, hvordan man kan komme i gang. 

• Uddannet ressourceteam i kommunen eller skolen   
  Hyppige konfliktoplevelser, der ikke håndteres konstruktivt, er en typisk kernedel af en eksklusionsspiral for udsatte børn og unge og kan medvirke til øget risikoadfærd, herunder kriminalitet. Vi ved derfor også, at det har en stor forebyggende effekt at understøtte hensigtsmæssig konflitkhåndtering, fx ved at uddanne et mindre ressourceteam i RGP enten i kommunen, på en skole el.lign, som kan tilbyde kommunens børn og unge at facilitere konferencemøder i svære og alvorlige konflikter.  
  Derudover kan et ressourceteam hjælpe skolerne med trivselsindsatser i udfordrede klassefællesskaber ved at igangsætte kortere eller længere cirkelforløb.   
  
  
• Brug de relationsdannende redskaber i skolerne 
  Hvis du arbejder med børn og unge i din hverdag og ønsker at bruge RGP i din praksis, anbefaler vi først og fremmest at fokusere på de relationsdannende redskaber; Affektivt sprogbrug og Cirkler. Hvis man arbejder systematisk med at opbygge positive relationer og styrke trivslen i fællesskabet, vil det også blive nemmere at håndtere problemer og konflikter i opløbet.  
  For at opnå positiv effekt ved brug af redskaberne, er det en forudsætning at have en ressource- og gruppeorienteret tilgang til trivsel samt anerkendende og aktivt lyttende kompetencer.  

• Fælles tilgang til konflikthåndtering   
  Ved at bruge den genoprettende samtale, sikrer man en fælles tilgang til at håndtere hverdagskonflikter hensigtsmæssigt. Den genoprettende samtale, tilbyder parterne i en konflikt en fair proces, hvad enten man er skadevoldere eller berørte parter, og man understøtter herigennem at alle parter kan komme styrket videre. I en skolesammenhæng giver det en tryghed for elever og medarbejdere, fordi håndteringen af konflikten på forhånd er rammesat og ikke alene overladt til den enkelte voksne/person, der i situationen hjælper med at håndtere konflikten. Hvis man ikke har en tydeligt defineret fælles tilgang, kan konflikthåndtering nemt blive præget af tilfældighed, intransparens og uhensigtsmæssig ikke-inddragende hensyntagen til berørte parter. Dette kan ofte skabe modstand hos parterne og gøre det svært at komme videre på en konstruktiv måde. 
  
  

Hvis du har brug for flere ideer og sparring, er du velkommen til at kontakte os på: kriminalpraeventive.enhed@albertslund.dk