Gå til hovedindhold

Klubben

Klubben er et aktivitets-, samværs- og klubtilbud for voksne med sindslidelser, psykiske problemstillinger eller særlige sociale problemer.

Indhold

    Klubben:

    Klubben er et aktivitets-, samværs- og klubtilbud for voksne med sindslidelser, psykiske problemstillinger eller særlige sociale problemer.

    Formålet med Klubben er at give brugerne et sted, hvor de kan få socialt samvær med andre ligesindede. Der er en lang række aktiviteter, og man kan altid tale med det professionelle personale – her er tid til en snak, hvis der er brug for det.

    Kontakt:

    Du kan komme forbi Klubben og møde personalet og de andre brugere. I Klubben er der plads til alle, og der lægges vægt på, at man føler sig velkommen. Er det første gang du skal besøge Klubben, er det en god idé at ringe inden - så vi tage godt imod dig.

    Visitationen:

    Du er velkommen til at komme i huset nogle gange for at afgøre om Klubben er et tilbud for dig. Ønsker du herefter at fortsætte i tilbuddet, skal du tale med din sagsbehandler for at blive visiteret. 

    Adressen er: Klubben, Poppelhusene 1, 2600 Glostrup.

    Personalet kan kontaktes på telefon 43 45 46 72

    Åbningstider:

    Mandag: 10.00-20.00*
    Tirsdag: 09.00-12.30
    Onsdag: 10.00-20.00**
    Torsdag: 10.00-16.00
    Fredag: 10.00-15.00

    Lørdag, søndag og helligdage er der lukket.

    *Om mandagen går og løber vi fra kl. 10-11, så på dette tidspunkt er vi ude af huset.

    **Kl. 16.00-20.00 er ungeaften for unge i alderen 18 - 30 år

    Følg Klubben på Facebook, hvor vi laver opslag, når der er ændringer, eller nye tilbud.

    Brugerindflydelse:

    Der afholdes brugermøde en gang i kvartalet, hvor vi taler om livet i Klubben, fremtidige aktiviteter, og hvad der ellers er relevant. Herudover er personalet altid åbne for forslag og understøttelse af initiativer i hverdagene. 

     

    Tilbud i klubben

    Klubben er til for medlemmerne. Derfor har medlemmerne naturligvis også indflydelse på det, som sker i Klubben. Der afholdes brugermøde en gang i kvartalet, hvor man taler om livet i Klubben, fremtidige aktiviteter, og hvad der ellers er relevant.

    Vi har en del faste aktiviteter og har løbende nye tilbud.

    Faste aktiviteter omfatter blandt andet:

    • Fælles madlavning
    • Akupunktur/NADA
    • Håndarbejde
    • Tegning og maling
    • Gåture og træning
    • Aktiviteter i haven
    • Film aftner
    • Diverse spilkonsoller
    • Adgang til pc er
    • Bordfodbold
    • Bordtennis
    • Mulighed for tøjvask
    • Udflugter og ferieture

    Der er altid gratis kaffe og te, og masser af hygge og socialt samvær.
    Vi hjælpes jævnligt ad med at lave mad. Aftensmad koster 35 kr., frokost 25 kr. og morgenmad 15 kr.