Morarenter
Om lovregler, påligning, dækningsrækkefølge og klagemuligheder
Lovregler for opkrævning af morarenter
Borger- og Ydelsescentret opkræver morarenter med hjemmel i kommunalbestyrelsens beslutning af 11. februar 1992 og i lov nr. 939 af 27. december 1991.
Ordningen er gennemført for at nedbringe Albertslund Kommunes tilgodehavender hos borgerne.
Lov om gebyrer og morarenter vedr. visse ydelser nr 939 af 27. december 1991.
- 3.: Kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan bestemme, at der ved for sen betaling af ydelser, der opkræves af myndigheden, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, skal betales en rente, der udgør 1% pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdato at regne. Renten tilfalder den myndighed, der opkræver ydelsen.
- 4.: De af denne lov omfattede gebyrer og renter tillægges udpantningsret.
Der kan være situationer og krav, hvor Lov om gebyrer og morarenter vedr. visse ydelser nr. 939 af 27. december 1991 ikke kan bruges. Her bruges en renteberegning efter Bekendtgørelse af lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling § 5, hvor den årlige rentesats er den fastsatte referencesats med et tillæg på 8%.
Hvornår pålignes morarenter
Der pålignes morarenter ved for sen betaling af ydelser, der opkræves af inkassomyndigheden i Albertslund Kommune, og som kan kræves tilbagebetalt efter reglerne i lov om fremgangsmåder ved inddrivelse af skatter og afgifter mv., lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001. Renten udgør 1% pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdato.
Ved ejendomsskat, er rentesatsen følgende: Pr. 1. januar 2018 er den 0,4 % pr. påbegyndt måned. Renten opkræves ved 1. rate betaling efterfølgende år. Renten er ikke fradragsberettiget.
Ved daginstitution, Albertslund motorcenter, SFO er rentesatsen følgende: 1 % pr. påbegyndt måned. Renten er ikke fradragsberettiget.
Ved boligsikring, boligydelse, for meget udbetalt børnetilskud, for meget udbetalt børnebidrag, for meget udbetalt sygedagpenge, for meget udbetalt forældreorlovs-ydelse, er rentesatsen følgende: 1 % pr. påbegyndt måned. Renten opkræves særskilt når hovedkravet er betalt. Renten er ikke fradragsberettiget.
Ved pligtlån, er rentesatsen følgende: 4,5 % pr år. Renten opkræves sammen med hovedkravet. Renten er fradragsberettiget.
Ved kautionslån, er rentesatsen følgende: Forrentes efter bestemmelserne i lånevilkårene. Renten opkræves med hovedkravet. Renten er fradragsberettiget.
Dækningsrækkefølge af kommunale krav Ved indbetaling er dækningsrækkefølgen:
- Gebyrer
- Hovedkravet
- Morarenter
Klageregler
Indsigelse over pålignede morarenter afgøres af lederen af Borger & Ydelsescentret. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Borger & Ydelsescentret telefonisk på tlf. 43 68 68 68.