Gå til hovedindhold

Lær at tackle-kurser

Få redskaber og ny inspiration til at få din hverdag til at fungere bedre. Læs mere om Lær at tackle-kurserne og tilmeld dig.

Indhold

    I samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder Albertslund Kommune en række Lær at tackle-kurser. Her kan du læse mere om kurserne, og hvordan du tilmelder dig.

    Lær at tackle-kurser

    Albertslund kommune tilbyder kursus til mennesker der har symptomer på angst og/eller depression og deres pårørende. Du skal være over 18 år for at deltage på kurset.

    • Oplever du tegn på angst og/eller depression?
    • Har du til tider svært ved at få hverdagen til at hænge sammen pga. dine symptomer?
    • Har du brug for redskaber til at undgå, at symptomerne styrer dit liv?

    Kursusindhold

    Formålet med kurset er at give inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har symptomer på angst og/eller depression.

    På kurset er der fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af symptomerne, så det er dig – og ikke dem – der styrer dit liv.
    Målet er at du får en bedre hverdag med en højere livskvalitet.

    Kurset foregår i grupper hvor man bl.a. arbejder med at håndtere angst og depression, tristhed og uro, fysisk aktivitet og humør, kommunikation med venner og familie, triggere og advarselssignaler, forebyggelsesstrategier, at spise sundt samt problemløsning og handleplaner.

    Praktisk information

    Underviserne er frivillige med egen erfaring med angst og/eller depression, som har gennemgået en instruktøruddannelse.

    Kurset består af 2,5 time, én gang om ugen i syv uger og det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig.

    Læs mere

    Du kan læse mere kurset hos Komiteen for Sundhedsoplysning:

    Læs mere om kurset om angst og depression

    Albertslund kommune tilbyder gratis dette kursus til unge der har symptomer på angst og/eller depression. Du skal være mellem 15-25 år for at deltage på kurset.

    • Oplever du tegn og symptomer på angst og/eller depression?
    • Har du til tider svært ved at få hverdagen til at hænge sammen pga. dine symptomer?
    • Har du brug for redskaber til at undgå, at symptomerne styrer dit liv?
    • Kunne du tænke dig at møde andre unge som har det ligesom dig?

    Kursusindhold

    Formålet med kurset er at give inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har symptomer på angst og/eller depression.

    På kurset er der fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af symptomerne, så det er dig – og ikke dem – der styrer dit liv. Målet er at du får en bedre hverdag med en højere livskvalitet.

    Kurset foregår i en gruppe, hvor man bl.a. arbejder med at håndtere angst og depression, tristhed og uro, kommunikation med venner og familie, triggere og advarselssignaler, forebyggelsesstrategier, fysisk aktivitet og humør, samt arbejder med problemløsning og handleplaner – som går ud på at lære at sætte sig realistiske mål i hverdagen.

    Praktisk information

    Underviserne er to frivillige med egen erfaring med angst og/eller depression, som har gennemgået en instruktøruddannelse.

    Kurset varer i 2,5 time, én gang om ugen i syv uger, og det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig.

    Læs mere

    Du kan læse mere kurset hos Komiteen for Sundhedsoplysning:

    Læs mere om kurset om angst og depression for unge

    Albertslund kommune tilbyder kursus for pårørende til mennesker med langvarig sygdom og/eller funktionsnedsættelse. Du skal være over 18 år for at deltage. Det er gratis at deltage på kurset.

    • Er du pårørende til et menneske med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse?
    • Oplever du udfordringer i hverdagen, som kan gøre det svært at få en hverdag til at fungere?
    • Vil du have hjælp og redskaber til at håndtere dine udfordringer – til gavn for dig og dine nærmeste?

    Kursusindhold

    På kurset får du inspiration og redskaber til at tackle de problemer og udfordringer der ofte følger med, når man er pårørende, f.eks. dårlig samvittighed, manglende overskud, følelsen af isolation og samarbejde med social- og sundhedsvæsenet. Målet er at du får en bedre hverdag med en højere livskvalitet, og at du nemmere kan håndtere hverdagens udfordringer.

    Kurset foregår på et hold med op til 16 deltagere, og er praktisk orienteret. Der veksles mellem oplæg fra instruktørerne, fælles øvelser og erfaringsudveksling. Der er fokus på, at du får og afprøver forskellige værktøjer til selvhjælp, som du kan bruge i din hverdag efter kurset.

    Praktisk information

    Kurset varer 2,5 time ad gangen, én gang om ugen over 7 uger. Tilmelding er nødvendig.

    Læs mere

    Du kan læse mere kurset hos Komiteen for Sundhedsoplysning:

    Læs mere om kurset om hverdagen som pårørende

    Albertslund Kommune tilbyder kursus til voksne mennesker med en langvarig lidelse, der er sygemeldte fra job, flexjob eller ledighed og modtager sygedagpenge. Du skal være over 18 år for at deltage på kurset.

    • Har du en langvarig sygdom?
    • Oplever du, at dine symptomer påvirker din jobsituation?
    • Kunne du tænke dig værktøjer til, hvordan du kan håndtere din sygdom så du fortsat kan arbejde?

    Kursusindhold

    Formålet med kurset er, at det bliver dig der styrer din sygdom og ikke omvendt.
    På kurset lærer du at tackle din sygdom og overkomme de forhindringer, der kan være på vejen tilbage i arbejde. Kurset giver dig inspiration og konkrete værktøjer til aktivt at håndtere din sygdom og jobsituation.

    På kurset kommer vi omkring emner som håndtering af stress, en ny arbejdsidentitet, kommunikation, balance mellem hvile og aktivitet, netværk, at sætte mål – og nå dem, håndtering af symptomer som smerte, træthed og tristhed.

    Praktisk information

    Kurset ledes af to instruktører, der selv kender til det at have langvarig sygdom inde på livet og ved, hvordan det er, når sygdom begrænser ens muligheder for at arbejde.

    Kurset er praktisk orienteret og veksler mellem oplæg fra instruktørerne, erfaringsudveksling, øvelser og individuelt arbejde.

    Kurset består af 2,5 time, én gang om ugen i seks uger og det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendigt.

    Læs mere

    Du kan læse mere kurset hos Komiteen for Sundhedsoplysning:

    Læs mere om kurset om job og sygdom

    Albertslund Kommune tilbyder gratis kursus til mennesker der har kroniske smerter som følge af kronisk sygdom eller varige funktionsnedsættelser. Du skal være over 18 år for at deltage på kurset.

    • Har du kroniske smerter?
    • Har du svært ved at få hverdagen til at hænge sammen på grund af dine smerter?
    • Har du brug for redskaber som hjælp til at undgå, at dine kroniske smerter styrer dit liv?

    Kursusindhold

    Formålet med kurset er at give dig inspiration til, hvordan du kan tackle de problemer og udfordringer der ofte følger med kroniske smerter fx træthed, frustrationer og nedtrykthed.

    Det er et afgørende princip, at alle på kurset kender til det at have kroniske smerter. Det indebærer også at det er mennesker med kroniske smerter der underviser på kurset, og som har gennemgået en instruktøruddannelse. Instruktørerne ved altså ‘hvor skoen trykker’, og hvordan det føles, når smerter og sygdom sætter begrænsninger i hverdagen.

    Arbejdsformen på kurset veksler imellem undervisning fra instruktørerne, gruppediskussioner, øvelser og individuelt arbejde.

    Praktisk information

    Kurset varer i 2,5 time, én gang om ugen i seks uger og det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig.

    Læs mere

    Du kan læse mere kurset hos Komiteen for Sundhedsoplysning:

    Læs mere om kurset om kroniske smerter

    Praktisk information

    Tilmelding til Lær at tackle-kurserne er nødvendig. Kontakt koordinator, Simone Albæk Hamilton, hvis du ønsker at tilmelde dig. Du finder kontaktoplysninger i afsnittet 'Kontakt'.

    Kontakt

    Sundhed, Pleje & Omsorg

    Simone Albæk Hamilton

    Koordinator for Lær at tackle-kurser

    Telefon: 51 68 74 23

    Email: sft@albertslund.dk