Omsorgstandpleje
Tilbud for dig, der, af fysiske eller psykiske årsager, kun med stort besvær kan/er forhindret i at benytte de almindelige tandplejetilbud.
Formålet med omsorgstandplejen er:
- At borgeren bevarer så god tyggefunktion som muligt
- At holde borgeren smertefri
- Behandlingen tilpasses den enkelte
Tilbuddet om omsorgstandpleje omfatter:
- Tandrensning
- Mindre tandfyldninger
- Protesekorrektioner
- Tandproteser
- Smertestillende tandbehandling
Kommer omsorgstandplejen i dit eget hjem, tilbyder vi primært:
- Udredende besøg
- Forbyggende tandpleje
- Mindre nødbehandlinger
Du skal være opmærksom på, at behandlingerne i omsorgstandplejen primært er forebyggende og vedligeholdende og omfatter kun nødvendige istandsættelser af tandsættet. Det er frivilligt, om du vil modtage tilbud om omsorgstandpleje. Hvis du skal liftes til tandlægestolen, skal der altid være ledsagelse af en person der kan lifte. Dette kan tandplejen ikke tilbyde.
Omsorgstandpleje tilbydes af kommunens tandplejepersonale. Behandlingerne udføres på tandklinikken i Sundhedshuset. Vi anbefaler, at du har en ledsager med.
Omsorgstandplejen kan ikke yde tilskud til evt. transportomkostninger til og fra klinikken.
Egenbetaling i 2026 er 635 kroner årligt. Herudover er behandlingen gratis.
Kommunens visitator afgør, om du er berettiget til omsorgstandpleje. Visitationen kan kontaktes på telefonnummer: 4368 6500
Ønsker du yderligere information kan du kontakte Tandplejens administration på telefonnummer: 4368 7722
Kontakt Tandplejen
Klik her for at se åbningstider og nødbehandling
Drejer din henvendelse sig om ændring af tidsaftale eller tidsbestilling, så ring venligst i vores åbningstid.